Maddannelse i praksis

Mad er en uomgængelig del af vores hverdag. I skolen møder eleverne maden på forskellige måder. Det kan være gennem frikvartererne, hvor formiddagsmaden eller madpakken nydes med klassekammeraterne, i skolens bod eller i kantinen med servering af et fælles skolemåltid.

Mad, måltider og sundhed er repræsenteret i det obligatoriske emne, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, der vedrører alle skolens fag. Men også naturfagene og madkundskab beskæftiger sig med mad, måltider og sundhed ud fra forskellige faglige vinkler. Skolen har en vigtig opgave i at skabe glæde, nysgerrighed og engagement omkring mad, måltider og sundhed.

Danske professionshøjskoler har i forbindelse med en kompetenceudviklingsindsats om maddannelse, måltider og sundhed i grundskolen udarbejdet et inspirationsmateriale, der har til hensigt at inspirere pædagoger og lærere til at sætte fokus på maddannelse, måltider og sundhed. Materialet giver værktøjer til, hvordan mad og måltider kan blive en del af arbejdet med at indfri de sundhedspædagogiske intentioner i Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og madkundskab.

Alle materialer findes her på siden og er udviklet på baggrund af viden og forskning inden for området. 

Materialet er delt op i tre trin:

  • Trin et: "Maddannelse i praksis", indeholder tre temaer.
  • Trin to: "Maddannelse i pædagogik og didaktik" har fem temaer.
  • Trin tre: "Maddannelse, måltider og sundhed i organisation og profession" 

Materialerne er udviklet i et samarbejde mellem UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole, UC SYD og Professionshøjskolen UCN på opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet og i samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) som del af den ministerielle indsats Maddannelse, Måltider og Sundhed.

 

Trin 1: Maddannelse i praksis

Tema 1: Maddannelse i et sundhedspædagogisk perspektiv
Mad og måltider er vigtige tematikker i relation til sundhed, og i skoleregi møder lærere og pædagoger begreberne både i og uden for undervisningen. Som fagprofessionel må læreren i sit arbejde med børn omkring mad og måltider tage udgangspunkt i en sundhedspædagogik, der i tråd med folkeskolens formål bygger på en demokratisk dannelsestænkning. Begrebet maddannelse kan ses i relation til denne tænkning, Temaet udfolder faglige begreber, der kan støtte udviklingen af arbejdet med maddannelse i et sundhedspædagogisk perspektiv.

 

Tema 2: Mad og måltider i relation til det brede og positive sundhedsbegreb
Sundhed er i høj grad et individuelt anliggende, men samtidig er forståelsenaf sundhed påvirket af omgivelserne. En del af lærerens eller pædagogens professionelle kompetence inden for maddannelse, sundhed og måltider er derfor at være opmærksom på sin egen forståelse af sundhed, og hvordan den afspejler sig i formidling og tilrettelæggelse af forløb. Temaet præsenterer forskellige forståelser af sundhed, der munder ud i et bredt og positivt sundhedssyn – hvilket ligger til grund for det obligatoriske emne, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Desuden præsenteres et didaktisk redskab til at undersøge og vurdere forskellige læremidlers sundhedssyn.

 

Tema 3: Rammer for mad og måltider
Rammer for mad og måltider i skoleregi kan belyses ud fra forskellige vinkler. Det kan dreje sig om de fysiske rammer, som maden i frikvartererne indtages i, om den afsatte tid til at spise eller om de sociale rammer i måden, hvorpå eleverne spiser eller ikke spiser sammen. Rammer for mad og måltider kan også dreje sig om mad og måltider i undervisningen eller andre læringssammenhænge, eksempelvs i SFO. Temaet tager primært fat på den første forståelse, men der perspektiveres også til rammerne i formelle mad- og måltidssituationer, da der må være en vis sammenhæng mellem de to dele, hvis sigtet er forandring.

Trin et - tema 1: Maddannelse i et sundhedspædagogisk perspektiv

Herunder udfoldes forskellige faglige begreber, der kan støtte udviklingen af arbejdet med maddannelse i et sundhedspædagogisk perspektiv.

Trin et - tema 2: Mad og måltider i relation til det brede og positive sundhedsbegreb

Herunder præsenteres forskellige forståelser af sundhed, der munder ud i et bredt og positivt sundhedssyn.

Trin et - tema 3: Rammer for mad og måltider

Herunder belyses rammer for mad og måltider i skoleregi ud fra flere forskellige vinkler.

Trin 2: Maddannelse i pædagogik og didaktik

Tema 1: Mad som didaktisk redskab
Det materielle i mad, hvor fødevarerne undersøges, duftes, røres og smages, både inden og efter de er blevet til retter, er med til at gøre faget madkundskab særligt. Læring om og med mad rummer et særligt potentiale, og fødevarerne er håndgribelige læremidler, der kan give anledning til bearbejdning ud fra forskellige virksomhedsformer. Fødevarer kan også fungere som læremidler i andre fag. Deling af en pizza i matematik giver eleverne en forståelse for brøker. Undersøgelse af fedtstoffers mætningsgrad kan give indblik i kemiske formler, og duften af kanel kan inspirere til digte om juleminder. Temaet præsenterer, hvordan mad kan anvendes som didaktisk redskab, og hvordan smagsbegrebet kan sættes i spil i en didaktisk kontekst.

 

Tema 2: Bæredygtighed og De 17 Verdensmål
Produktion af fødevarer, vores forbrug og ikke mindst madspild, tegner en stor del af den forurening, der er skadelig for miljøet og truer vores velfærd. At leve bæredygtigt og sikre kommende generationers vilkår, er derfor et vigtigt punkt på dagsordenen i grundskolen. Jf. folkeskoleloven fylder bæredygtighed også en del i mange fag, for eksempel madkundskab. Maddannelse handler om at træffe reflekterede og kritiske madvalg på et oplyst grundlag og om lysten til at turde vælge ud fra forskellige parametre, som sundhed, smag og ikke mindst bæredygtighed. Temaet sætter fokus på bæredygtighedsbegreber og giver inspiration til, hvordan læreren kan arbejde med FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. 

 

Tema 3: Maden i den åbne skole
Åben skole handler om, at skolen skal åbne sig mod det omkringliggende samfund. Det betyder, at eleverne kan tages med på ekskursioner i nærmiljøet, men også at der kan inviteres interessante personer eller repræsentanter for organisationer ind i undervisningen. Hensigten med åben skole-initiativerne er at skabe meningsgivende undervisning, der giver eleverne mulighed for at se en tydelig kobling mellem det, de lærer i skolen, og deres liv uden for skolen. Temaet introducerer, hvordan åben skole kan anvendes i faget madkundskab. Desuden gives inspiration til, hvordan lærere og pædagoger kan arbejde med maddannelse, måltider og sundhed i et setting-perspektiv.

 

Tema 4: Forældresamarbejde og kommunalt samarbejde
Lærere og pædagoger har en vigtig rolle i børnenes liv, når det kommer til mad, måltider og sundhed. mange børn tilbringer en stor del af deres vågne tid væk fra hjemmet, og derfor er et godt samarbejde mellem skole og hjem er af afgørende betydning. Det handler om at skabe balance mellem egne værdier, skolens praksis og forældrenes opfattelse af, hvad sundhed og maddannelse er. Temaet giver inspiration til, hvordan forældre kan involveres i det fælles samarbejde omkring børns maddannelse, og hvordan maddannelse, måltider og sundhed kan styrkes gennem et kommunalt samarbejde.

 

Tema 5: Skolehaver og udeskoledidaktik
Udeskole kan betegnes som den del af åben skole, hvor undervisningen flyttes ud i skolens nærmiljø. Flere nye studier, både herhjemme og i vores nabolande, peger på, at udeskole bidrager til øget motivation, trivsel og bevægelse samt nye og anderledes måder at lære på. Skolehaven er et uderum med stort læringspotentiale i relation til maddannelse, måltider og sundhed. Temaet udfolder, hvordan skolehaven kan anvendes som led i elevernes dannelse på madområdet.

Trin 2 - tema 1: Mad som didaktisk redskab

Her præsenteres, hvordan mad kan anvendes som didaktisk redskab, og hvordan smagsbegrebet kan sættes i spil i en didaktisk kontekst.

Trin to - tema 2: Bæredygtighed og De 17 Verdensmål

Herunder sættes fokus på bæredygtighedsbegreber, og der gives inspiration til, hvordan læreren kan arbejde med FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling

Trin to - tema 3: Maden i den åbne skole

Herunder introduceres blandt andet til, hvordan åben skole kan anvendes i faget madkundskab.

Trin to - tema 4: Forældresamarbejde og kommunalt samarbejde

Herunder gives blandt andet inspiration til, hvordan forældre kan involveres i det fælles samarbejde omkring børns maddannelse.

Trin to - tema 5: Skolehaver og udeskoledidaktik

Herunder udfoldes, hvordan skolehaven kan anvendes som led i elevernes dannelse på madområdet.

Trin tre: Maddannelse, måltider og sundhed i organisation og profession

I dette trin introduceres en fasemodel til udvikling af en lokal politik for maddannelse, måltider og sundhed. Fasemodellen understøtter det pædagogisk-didaktiske arbejde med maddannelse, måltider og sundhed og fastholder det som et dynamisk indsatsområde, der prioriteres organisatorisk, ledelsesmæssigt og kollegialt og med fokus på involvering af børn/elever, forældre og lokalsamfund.

Fasemodellen for udvikling af lokale politikker består af fire faser, der beskrives i materialet nedenfor. Materialet består af en samlet model for involvering, fælles handling og organisatorisk forankring. Modellen er udformet som redskab til at intensivere arbejdet med handleplaner for maddannelse, måltider og sundhed. Dette kan ske ved at skabe en ramme, der kan involvere ledelsen og flere kolleger samt nøglepersoner i den kommunale forvaltning i et samarbejde om yderligere forankring.

Trin tre: Maddannelse, måltider og sundhed i organisation og profession

Herunder findes inspirationsmaterialer til udvikling af en lokal politik for maddannelse, måltider og sundhed

Siden er opdateret 18. januar 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.