Fra ko til karton - Besøg et landbrug

Et besøg hos en lokal landmand kan hjælpe eleverne med at tilegne sig viden om mælkens vej fra ko til karton. I forløbet er der fokus på fødevarebevidsthed og råvarekendskab. Eleverne kan undersøge landbrugets produktionsmetoder og tilegne sig viden om bæredygtighed, produktionsformer og dyrenes levevilkår. Desuden kan de blive klogere på, hvad mælken anvendes til, og på hvilke måder mejeriprodukter fremstilles.

Forudsætninger, form og indhold

Når årsplanen for madkundskab skal udarbejdes, kan den lokale landmand kontaktes med henblik på at aftale et fagligt besøg, der understøtter de mål, der skal arbejdes med i faget i relation til fødevarebevidsthed. På Landbrug og Fødevarers hjemmeside findes kontaktoplysninger på landmænd, der gerne vil modtage besøg fra skoleklasser.

Forløbet er et åbent Skole-forløb, der består af en før-, under- og efterfase. Det anbefales at aftale med landmanden, hvad læreren kan forberede med eleverne inden besøget, hvilke forventninger der er under selve besøget, og hvordan besøget kan efterbehandles for at styrke elevernes læring og sikre en transfer mellem det, eleverne har lært i faglokalet, og det, de lærer under landbrugsbesøget.

I forbindelse med planlægning af åben skole-aktiviteter i eksterne læringsmiljøer kan tre-trins-redskabet anvendes til at sætte fokus på relevante pædagogiske og didaktiske overvejelser. Redskabet findes i artiklen Tre trin i planlægningen af åben skole-aktiviteter.

Igennem forløbet veksles mellem klassesamtaler, undersøgende gruppearbejde og arbejde i makkerpar. Der er fokus på såvel praktiske som æstetiske og teoretiske arbejdstilgange.

Forløbet kan eventuelt sammentænkes med natur/teknologi, hvor der kan arbejdes med afgrøder, dyrkning af jord, planters vækstbetingelser, bæredygtighed samt dyreliv og resurser i landbruget.

Tilrettelæggelse

Forløbet kan tilrettelægges over tre undervisningsgange, hvor første gang foregår i faglokalet, anden gang hos landmanden og tredje gang i faglokalet igen.

I forløbet kan eleverne stifte bekendtskab med flere nye fagbegreber, eksempelvis pasteurisering og homogenisering. Det kan være en god ide at introducere begreberne tidligt i forløbet, så eleverne kan stille spørgsmål omkring processerne hos landmanden.

Den første undervisningsgang kan foregå som en forberedelse til besøget hos landmanden. Læreren kan handle forskellige mælkeprodukter til undervisningen, som eleverne kan anvende i deres undersøgelse af fødevaregruppen, og som kan inspirere til nysgerrighed og spørgsmål, eleverne gerne vil undersøge hos landmanden.

Som efterbehandling af besøget kan eleverne undersøge, hvilke øvrige mejeriprodukter, der kan fremstilles af mælk. De kan eksempelvis selv prøve at lave is, smør og ost (kærnemælksost og mozzarella). Nogle varer er sværere at skaffe i den almindelige detailhandel. Osteløbe skal eksempelvis bestilles i god tid.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvordan skal den fælles vidensopbygning foregå inden besøget hos landmanden? Hvor meget skal eleverne vide på forhånd?
• Hvordan forberedes eleverne på ekskursionen til landbruget?
• Hvilke informationer skal sendes til forældre om landbrugsbesøget? Informationer om madpakker, drikkedunk, påklædning og fodtøj, skoletaske mv.
• Hvordan skabes sammenhæng mellem læring i faglokalet og landbrugsbesøget?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser.

Fase 1 – Før besøget

Forløbet kan indledes med en klassesamtale, hvor eleverne deler deres viden om mælk. Læreren kan spørge ind til, hvilke mælketyper de kender, hvad forskellen er, hvilken mælk de drikker hjemme og hvorfor? Kender de andre produkter, der er lavet af mælk? Læreren kan eksempelvis også spørge ind til deres viden om, hvor mælken kommer fra, og hvad de kender til landbrug? Elevernes svar kan noteres til senere evaluering med henblik på at vurdere deres nye viden og udbyttet af undervisningen.

Hernæst kan eleverne samarbejde i grupper om at smage på og vurdere forskellige mælketyper. De kan sammenligne udseende, smag, lugt, viskositet og konsistens. Eleverne kan eksempelvis undersøge mælkekartonerne og stille spørgsmål til forskellene på næringsindhold, homogenisering og mærkninger. Det kan være interessant at inkludere en plantebaseret mælk mellem smagsprøverne. Det kan give anledning til at drøfte områder som allergi/intolerance, bæredygtighed og økologi.

Herefter kan eleverne undersøge, hvordan komælk produceres. Brug for eksempel materialet Koen og mælken fra Landbrug og Fødevarer som inspiration (Ladekarl, 2017). Lad eleverne udforme en række spørgsmål, de gerne vil blive klogere på i forbindelse med landbrugsbesøget.

Timerne kan afsluttes med, at eleverne tilbereder og spiser koldskål sammen – en hurtig ret, hvor forskellige mejeriprodukter kombineres.

Fase 2 – Under besøget

I anden fase kan klassen besøge landmanden. Læreren kan forberede eleverne på, hvordan besøget vil foregå inden, så de ved, hvornår der bliver tid til spørgsmål, fælles samling, tid på egen hånd til at undersøge og så videre. Der er en række sikkerhedsforanstaltninger, når man besøger en arbejdsplads, som landbruget også er. Læreren kan derfor overveje, hvordan eleverne præsenteres for disse.

Under besøget kan eleverne blandt andet se kostalden, dyrene, deres foder, malkestationerne og kølerum til opbevaring. Eleverne kan stille spørgsmål under rundvisningen. Det kan også være en god idé at tage fotos til at fastholde oplevelserne efter turen.

Læreren kan på forhånd have aftalt, hvad landmanden skal fortælle om. Det kan eksempelvis være om kvægracer, køers anatomi, behandling af mælken, etik, produktionsformer (økologi – konventionel) og bæredygtighed.

Fase 3 – Efter besøget

Den sidste fase kan foregå tilbage i faglokalet. Her kan eleverne gennem en klassesamtale reflektere over deres oplevelser fra besøget hos landmanden. De kan eventuelt anvende deres fotos i en padlet eller anden præsentation til at forklare om produktionen af mælk i forlængelse heraf.

Læreren kan hernæst lade eleverne prøve at fremstille forskellige produkter, som mælk anvendes til. De kan kærne deres eget smør, lave kærnemælksost, fremstille en mozzarellaost af sødmælk og osteløbe eller kreere deres egen flødeis. I alle tilfældene vil der være fokus på mælkeprodukternes fysisk-kemiske egenskaber. Hver gruppe kan fremstille ét af produkterne og undersøge produktets fysisk-kemiske egenskaber.

Afslutningsvis kan produkterne vises frem og smages i fællesskab. Grupperne kan dele deres viden om hver af produkterne.

Evaluering

Evalueringen kan med afsæt i forløbets indhold og arbejdsmetoder foregå som en klassedialog, hvor eleverne evaluerer besøget hos landmanden og deres læring om mælkens vej fra ko til karton. Læreren kan anvende notater fra forløbets første fase, hvor eleverne delte deres indledende viden om mælk og landbrug til at undersøge, hvilken ny viden og begreber samt nye færdigheder de har tilegnet sig.

Den formative evaluering kan foregå i dialogen med eleverne under deres gruppearbejde og i det undersøgende praktiske arbejde i faglokalet.

Der kan efter gennemførelse af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Lykkedes det at skabe en sammenhæng mellem det faglige indhold i faglokalet og besøget hos landmanden?
• I hvilket omfang var eleverne i stand til at reflektere over deres viden og erfaringer fra besøget hos landmanden og koble det til deres præsentation og praktiske arbejde i faglokalet?
• Hvordan fungerede samarbejdet med landmanden i forhold til Åben Skoles tre faser (før, under og efter)? Hvordan kan erfaringer fra samarbejdet anvendes fremadrettet i nye Åben Skole-tilbud?
• Hvordan fungerede elevernes afsluttende fremlæggelser og videndeling?
• Kan erfaringer fra forløbet anvendes i fremtidig tilrettelæggelse af undervisning inden for fødevarebevidsthed?

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Forløbet er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg.