Artikel

Maddannelse, måltider og sundhed i et setting-perspektiv

Anskues mad- og måltidsvaner ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb, må både mad og måltider stimulere såvel fysiske som sociale og emotionelle behov.

Sundhedsfremmende settings

Mødet med mad og måltider er en tilbagevendende begivenhed i børns hverdag, der netop giver mulighed for samvær, glæde, nydelse og omsorg. Men det kan også give mulighed for at lære om fødevarer, produktion, bæredygtighed, forbrug, tilberedning, sundhed, kultur og meget mere. Alle dele er væsentlige i udvikling af kompetencer for at kunne træffe begrundede madvalg og har også betydning for sundhed, trivsel og livskvalitet. 

Børn møder mad og måltider på mange forskellige steder med mange forskellige aktører. På hver deres måde kan de have indflydelse på børnenes mad- og måltidsvaner, sundhedsadfærd og maddannelse. Det er interessant i en pædagogisk kontekst, da omgivelserne både kan betragtes som en resurse for sundhedsfremme og maddannelse, men også som en udfordring.

Ser vi på omgivelserne som en mulig resurse for en sundhedsfremmende indsats, kan det betegnes som et setting-perspektiv. Begrebet setting-perspektiv har rod i WHO’s Ottawa Charteret fra 1986, hvor sundhed betragtes som en resurse, og hvor det prioriteres, at mennesker opnår større kontrol over beslutninger og handlinger i forhold til egen sundhed. Man går fra at se på individuel adfærd til at fokusere på hverdagslivet og det omkringliggende miljø. Det vil sige, at både de fysiske miljøer og de sociale aspekter i dem vægtes som centrale i en sundhedsfremmende indsats (Husby 2013).

I forskning (Dahlgren og Whitehead 1991) defineres en lang række faktorer, der alle på hver sin måde har betydning for menneskers sundhed. De kan betegnes som determinanter. Modellen her viser eksempler på determinanter, der således både kan påvirke sundhed i en positiv og i en negativ retning. Det interessante ved modellen er, at den netop understreger vigtigheden af en setting-tilgang i sundhedsfremme, da både livsstil og levevilkår har betydning for sundhed og livskvalitet. Det er ikke alle faktorerne, mennesket selv har lige stor indflydelse på. Derfor er det væsentligt, at hver setting arbejder sammen om en fælles sundhedsfremmende målsætning. Skolen er en setting, der kan have stor betydning for børns sundhed.

© Dahlgren og Whitehead 1991

 

Skolen som sundhedsfremmende setting

Skolen har gode muligheder for at være en sundhedsfremmende setting, der kan bidrage positivt til elevernes sundhed og trivsel. Forskning viser, at en helskoleindsats kan give gunstige betingelser for sundhedsfremme (Vilaça, Darlington & Martinis 2019). Ved en helskoleindsats forstås, at skolen har fokus på sundhed i bred forstand, hvor fysisk, psykisk og social sundhed er lige betydningsfuld, og hvor alle skolens aktører samarbejder om at fremme sundhed.

For at skabe de bedste betingelser for sundhedsfremme i en helskoleindsats anbefales det, at skolen arbejder systematisk med sundhed og trivsel ud fra en formuleret politik eller handleplan. Desuden er en deltagerbaseret og handlingsorienteret pædagogisk tilgang et vigtigt grundlag i en sundhedsfremmende skole.

Skolens fysiske miljø i form af både inde- og udearealer kan være med til at skabe gode forhold for forskellige læringsaktiviteter samt social og fysisk aktivitet. Og det sociale miljø skal sikre gode relationer mellem skolens personale, elever, hjemmet og lokale resursepersoner. Både den faglige undervisning og den øvrige tid, eleverne er i skolen, kan give mulighed for en samlet indsats, der kan medvirke til at udvikle elevernes færdigheder og handlekompetencer på mad- og sundhedsområdet.

Sidst men ikke mindst har samarbejdet med aktører i lokalsamfundet og med det kommunale sundhedspersonale også en vigtig betydning i skolens arbejde med sundhedsfremme (Vilaça, Darlington & Martinis 2019). Det vil sige, at samarbejdet med og involvering af andre settings kan medvirke positivt til at skabe et sundhedsfremmende miljø. Sådanne samarbejder betegnes ofte som tværprofessionelle eller tværfaglige settings.

 

Resurser i lokalsamfundet og tværfaglige settings

I relation til mad og måltider er der mange relevante muligheder for skabe samarbejder på tværs af settings. Et eksempel herpå kan være, hvordan skolens ledelse, personale, elever og forældre i samarbejde kan udarbejde visioner og handleplaner for mad og måltider i skolen. I den sammenhæng, kan det også være relevant at involvere skolens sundhedspersonale i form af sundhedsplejersken eller en kommunal ernæringsfaglig vejleder. Hvis skolen har en bod, vil det tillige være meningsgivende at involvere medarbejderne fra boden. På den måde skabes en fælles strategi, der samarbejder om et fælles mål. Nemlig at fremme sunde mad- og måltidsvaner og skabe glæde, nydelse og fællesskab omkring maden.

 

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Artiklen er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg

Dahlgren, G. & Whitehead, M. (1991). Policies and Strategies to Promote Social Equity in Health. Stockholm: Institute for future studies

Husby, I. (2013). At etablere sunde mad- og måltidsvaner – perspektiver fra folkesundhedsvidenskaben. I Benn, J. (red.) (2013). Børn, ernæring og måltider – tværfaglige perspektiver. København: Munksgaard

Vilaça. T., Darlington, E. & Martinis, O. (2019). SHE-skolevejledning 2.0. En metodologisk guide til at skabe en sundhedsfremmende skole. Schools for Health in Europe Network Foundation (SHE), Haderslev, Danmark www.schoolsforhealth.org [15.04.2020] 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.