Madens rolle i undervisningen

Mad som læremiddel

Fødevarer, mad og måltider har en central betydning i faget madkundskab. Her anvendes fødevarerne som vigtige læremidler, når eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder inden for fagets kompetenceområder. Men mad kan med fordel også indgå i grundskolens øvrige fag som betydningsfulde læremidler.

I et læremiddelperspektiv kan fødevarer betragtes som både semantiske og funktionelle læremidler.

Semantiske læremidler er betydningsbærende og bidrager med indhold til undervisningen. Det kan for eksempel være frugt og grønsager, der anvendes som læremidler i forhold til at lære om kostrådet ’Spis frugt og grønt’, hvor eleverne kan undersøge frugternes smag, tekstur, næringsindhold, oprindelse, bæredygtighed og så videre. Her anvendes fødevarerne som inspiration til at lære om frugt ud fra forskellige madkundskabsfaglige, sundhedsfaglige eller naturfaglige vinkler. Det vil sige, at fødevarerne tilfører undervisningen et indhold.

Semantiske læremidler har ikke en indbygget didaktik som for eksempel lærebogssystemer eller andre didaktiske læremidler, der er fremstillet med læring som mål. Det betyder, at læreren selv må gøre sig didaktiske overvejelser over, hvordan fødevarerne kan anvendes i læringsøjemed i forhold til de mål, læreren har opstillet for undervisningen (Hansen & Skovmand 2011).

Ligesom fødevarer kan være semantiske læremidler, kan de også anvendes som funktionelle læremidler. Ser vi igen på frugt og grønt, vil en gulerod eksempelvis kunne anvendes i et funktionelt perspektiv, hvis eleverne i madkundskab skal lære om udskæringer af rodfrugter. Her er det ikke guleroden, der specifikt læres om, men det er i stedet håndværket at snitte og skære, der er i fokus. På samme måde kan pizzaen i matematik være et funktionelt redskab til at lære om brøker.

Som oftest vil fødevarerne i en undervisningssammenhæng dog tilhøre den semantiske kategori af læremidler, hvorfor det bliver helt centralt, at læreren nøje overvejer, hvordan læremidlerne bringes i spil i undervisningen, så de bidrager til den tilsigtede læring.

Fødevarerne eller maden har den helt særlige egenskab, at de er fysiske og dermed håndgribelige for eleverne. De kan undersøges, røres og sanses. De lægger op til en kropslig læring, som nyere forskning peger på har en vigtig betydning for læreprocessen som helhed (Fredens 2018; Schilhab 2017).

Fødevarerne kan være med til at gøre mere abstrakte begreber tilgængelige for eleverne. Gennem en undersøgende eller udforskende tilgang kan madens materialitet bidrage til, at eleverne eksempelvis tilegner sig viden om og erfaringer med begrebet bæredygtighed, når de undersøger og tilbereder forskellige fødevarer i sæson.

Inden for emnet sundhed kan fedtsyrernes mætningsgrad undersøges gennem konkrete eksperimenter med fast og flydende fedtstof. Ved at smage, se og røre kan elevernes erfarede viden kobles til teoretiske betragtninger om umættet og mættet fedt i en dialog mellem lærer og eleverne. Den kropslige tilgang bidrager sammen med sprog og refleksion til et helhedsorienteret syn på læring.

Læring om og gennem smag

En anden vinkel på madens betydning i undervisningen er smag. Forskning viser, at smag kan bidrage positivt til elevernes forventninger til læring (Christensen 2017). Et fokus på smag kan være med til at motivere eleverne, og smag kan anvendes både som emne og som åbning til andre gentandsfelter i flere af grundskolens fag. Det særlige ved smag i en undervisnings- og læringssammenhæng er, at smag kan bidrage med en æstetisk dimension, der virker som indgang til erkendelse og læring (Hedegaard, Christensen & Pless 2019).

Når man taler om smag i en undervisningssammenhæng, kan der skelnes mellem læring om smag og læring gennem smag.

Læring om smag er, når eleverne i undervisningen tilegner sig viden om madens sanselighed. For eksempel når de lærer om grundsmagene gennem forskellige smags- og dufteøvelser. Eller når eleverne lærer at tilsmage retter eller undersøger forskelle teksturer afhængigt af tilberedningsmetode. Det kan være kartoflen, der både koges, steges og bages. I de tilfælde er der særlig fokus på at lære om fødevarernes og retternes smag. Læring om smag knytter sig i høj grad til madkundskab og naturfagene.

I modsætningen hertil er læring gennem smag, når eleverne for eksempel anvender smag til at blive klogere på skolens øvrige fag. Her viser undersøgelser, at smag kan virke som åbning til mange forskellige emner.

I dansk kan smag eksempelvis anvendes som indgang til at beskæftige sig med tillægsord og disses bøjninger (Hedegaard, Christensen & Pless 2019). Løget er stærkt, ingefæren er stærkere, men chilien er stærkest. Eller smag kan bruges som inspiration til udvikling af skriveprocesser, hvor smagen vækker erindringer og minder, der kan anvendes som afsæt for at udtrykke sig om følelser, stemninger og handlinger (Terkelsen 2019). Duften af kanel og nelliker kan vække skønne minder om julebagedagen den 1. december, hvor mormor altid kommer på besøg.

I historiefaget kan eleverne for eksempel lære gennem smag ved at undersøge tidstypiske råvarer for bestemte historiske perioder, og i kristendommen kan man lære om bestemte ritualer koblet til fødevarer og smag. Ritualet omkring nadver er blot ét eksempel. Mulighederne er mange.

Der kan findes mere inspiration til undervisning både om og gennem smag på Smag for livets hjemmeside.  

Smag for livet er et landsdækkende forsknings- og formidlingscenter. Projektet har til formål at undersøge, forske og formidle viden om smag. I projektet er der ’(...) fokus på madens smag som central drivkraft for livsglæde, sundhedsfremme, læring, dannelse, madhåndværk og brobygning.’ (www.smagforlivet.dk)

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Artiklen er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg