Maddannelse og åben skole – resurser i lokalsamfundet

Fag og tværfaglighed

Som et led i seneste folkeskolereform er åben skole sat på dagsordenen. Tankerne bag den åbne skole er at etablere et tæt samarbejde med lokalsamfundet, der kan være med til at styrke elevernes læring og trivsel og opfylde skolens og fagenes mål. At fremme elevernes sundhed og maddannelse hører under skolens og fagenes mål, og i en åben skole-sammenhæng er der rig mulighed for at koble disse perspektiver i en anderledes og autentisk læringssammenhæng.

Mad og sundhed hører sig ikke kun til i enkelte fag. Begge områder kan ses i relation til det obligatoriske tema Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og kan derfor i forskellig udstrækning perspektiveres til alle fag.

En måde, hvorpå mad og sundhed kan integreres med stor meningsfuldhed i fagene, er gennem åben skole. På den måde relateres mad og sundhed til noget nært og autentisk i elevernes hverdag.

Eksempelvis kan et besøg af en medarbejder fra det kommunale renovationsselskab bidrage til at give eleverne indsigt i, hvordan mademballage og grønt affald håndteres i kommunen. En klasse kan også besøge en lokal børnehave eller et plejehjem for at undersøge, hvordan de laver måltidsfællesskaber. Det kan også være den lokale halbestyrer, der kommer på besøg for at blive klogere på, hvilke sunde tilbud hallens cafeteria skal udbyde til unge idrætsudøvere. Mulighederne er mange, og i flere sammenhænge viser det sig også at være meningsgivende at arbejde tværfagligt med åben skole-aktiviteter.

Resurser i lokalsamfundet

En opgave for teamet omkring en årgang eller et trin kan være at udarbejde en databank over resurser i lokalsamfundet, hvor samarbejde omkring mad, måltider og sundhed kan etableres. Det kan betegnes som et lokalt madlandskab. Samtidig kan der drøftes, på hvilke klassetrin det giver bedst mening at inkludere besøg både ind og ud af skolen, således at der arbejdes med relevante faglige mål i forhold til fag og obligatoriske temaer under hensyntagen til elevernes forudsætninger.

Databanken kan indeholde kontaktoplysninger på potentielle samarbejdspartnere, hvilket klassetrin, emne og fag samarbejdet henvender sig til, og eventuelle forhold læreren skal være opmærksom på. Eksempelvis om det er nødvendigt at bestille bus, særligt påklædningskrav og så videre. Det kan også være meningsfuldt at lave aftaler på tværs af årgange, for hvornår et givent emne sættes i årsplanen. På den måde kan der arbejdes med progression i en læringssammenhæng. 

I forbindelse med planlægning af åben skole-aktiviteter i eksterne læringsmiljøer kan tre-trins-redskabet anvendes til at sætte fokus på relevante pædagogiske og didaktiske overvejelser. Redskabet findes i artiklen Tre trin i planlægningen af åben skole-aktiviteter.

Madkundskab og åben skole

I faget madkundskab (Børne- og undervisningsministeriet 2019) er der gunstige muligheder for at gøre brug af åben skole. Fødevarer og mad findes alle steder omkring os. Lige fra kartoflerne på markerne, måltidet i den lokale cafe til fødevarerne i det nærmeste supermarked for blot at nævne nogle få eksempler. åben skole handler om at skabe sammenhæng mellem elevernes læring i skolen og samfundet udenfor.

I skemaet herunder gives inspiration til samarbejder i åben skole i madkundskab, der har til hensigt at styrke elevernes maddannelse.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i et åben skole-perspektiv

Åben skole kan også med fordel inddrages, når der undervises inden for fælles mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Det gælder både i sammenhænge, hvor emnet eksempelvis indgår i en temauge med fokus på mad, måltider, sundhed og trivsel, eller når målene er inddraget i samarbejde med andre fag.

Det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (Børne- og undervisningsministeriet 2020) knytter sig i høj grad til elevernes umiddelbare liv og erfaringer både i og uden for skolen. Derfor kan nærmiljøet og relevante personer i elevernes omgivelser bidrage til at aktualisere problemstillinger og skabe en anden form for autenticitet, når mål og indhold inden for emnet udvælges.

Det kan eksempelvis motivere til en anden form for engagement og lyst til at forandre hos eleverne, hvis de skal forholde sig til konkrete udfordringer, de oplever i eget liv. For eksempel hvordan et udendørsmiljø på skolen, hvor der er plads til at spise sammen i større grupper skabes? Et sådant projekt kunne involvere besøg af en lokal landskabsarkitekt eller tømrer og et besøg på en naboskole for at se eksempler.

Herunder gives inspiration til samarbejder inden for kompetenceområdet Sundhed og trivsel, hvor der er obligatoriske kompetencemål efter henholdsvis 3., 6. og 9. klassetrin.

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Artiklen er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg