Sundhedspædagogik i relation til maddannelse

Maddannelse og sundhed

Inden for sundhedspædagogikken beskriver begrebet handlekompetence blandt andet det at skabe forandring. I pædagogisk øjemed betyder det, at undervisningen må tilrettelægges, så den giver mulighed for, at børn og unge deltager aktivt i at søge viden, formulere visioner og udvikle idéer, der kan lede til handling og forandring inden for sundhed. At være handlekompetent på madområdet er en vigtig del af maddannelsen.

Maddannelse vedrører evnen til at kunne træffe kritiske reflekterede madvalg. Det er en livslang proces, og kompetencer inden for sundhed er derfor også en vigtig del af maddannelsen. Sundhed hænger desuden sammen med livskvalitet. Lysten, glæden og samværet i forbindelse med mad og måltider kan bidrage til livskvalitet og dermed også styrke sundhed. Skolen kan med udgangspunkt i en bred og positiv definition af sundhed medvirke til, at børn igennem deres dannelsesproces lærer at tage vare på egen og andres sundhed og trivsel.

Sundhed knytter sig ikke kun til den ernæringsfaglige del af maden. Sundhed drejer sig også om mere bløde værdier, som fællesskabet i måltidet og glæden ved at være sammen om tilberedning og spisning af maden. Desuden kan sundhed i relation til maddannelse også knytte sig til etisk stillingtagen, eksempelvis i forhold til bæredygtighed, miljø og ressourcer, fødevarernes produktionsforhold og madhåndtering.

Vores omgang med fødevarer i alle led af produktionskæden har betydning for naturen omkring os og ikke mindst klimaet, som i disse dage er et varmt debatemne. Det øgede fokus på feltet ses for eksempel også i FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Menneskets, samfundets og klodens sundhed hænger unægteligt sammen, hvorfor det at kunne træffe kvalificerede, begrundede valg og turde involvere sig i forandringsprocesser inden for mad, måltider og sundhed er vigtige kompetencer (Carlsen 2017).

Den sundhedspædagogiske tilgang

Når den fagprofessionelle skal planlægge en undervisning, der sigter mod at fremme elevernes handlekompetence, er der en række pædagogiske principper, som kan være væsentlige at medtænke. Det drejer sig om:

• Deltagelse og dialog
• Et bredt og positivt sundhedsbegreb
• Handling og handlekompetence
• Sundhed, læring og trivsel i et setting-perspektiv
• Aktiviteter som en del af skolens hverdag.

(Jensen 2017 s. 27)

Deltagelse og dialog

En vigtig forudsætning for at udvikle både maddannelse og handlekompetence er, at eleverne har mulighed for at være aktive og deltagende i undervisningen. Læreren må derfor overveje, hvordan eleverne inkluderes allerede i planlægningsfasen af undervisningen. Der er naturligvis forskellige grader af deltagelse, og den vil variere afhængigt af opgavernes karakter og elevernes forudsætninger.

Den sundhedspædagogiske tænkning bygger på et demokratisk dannelsesideal, og derfor er medbestemmelse og dialog vigtigt, hvis eleverne skal opleve et ejerskab til den problemstilling, de arbejder med i undervisningen. Læreren kan involvere eleverne på forskellige måder. For eksempel ved at de er med til at definere et problem i relation til mad, måltider og sundhed, er med til at undersøge problemstillingen og tager aktiv del i løsnings- og handlingsforslag. Læreren får her en vigtig rolle som facilitator, der er med til at udfordre og understøtte elevernes arbejde.

Et bredt og positivt sundhedsbegreb

I den sundhedspædagogiske tilgang forstås sundhed ud fra et bredt og positivt perspektiv. Det vil sige, at sundhed i tråd med WHO’s (1948) definition handler om fysisk, mental og social velbefindende.

Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men må også bidrage til glæde og livskvalitet. Samtidig er sundhed et socialt anliggende, der er influeret af såvel vores livsstil som vores levevilkår. I undervisningsplanlægningen kan læreren derfor både have det brede og det positive for øje. På den måde undgås et ensidigt og moraliserende fokus på sundhed, som meget traditionel sundhedsundervisning har været præget af.  

Dette forløb er en del af det større projekt maddannelse i praksis. I artiklen Fire sundhedsbegreber til planlægning af undervisning inden for maddannelse gennemgås positive og negative sundhedsbegreber. 

Handling og handlekompetence

En anden betydningsfuld faktor, læreren kan være opmærksom på er, at undervisningen giver mulighed for handling. For på sigt at kunne ændre de rammer og vilkår, der påvirker egen og andres sundhed, livskvalitet og trivsel, skal børn og unge have mulighed for at øve sig og udvikle deres kompetencer til at handle. Samtidig vil det også være med til at motivere og skabe engagement.

For at undervisning kan karakteriseres som handlingsorienteret, kan to kriterier være i fokus. For det første må børnene være involverede i at sætte en handling i gang, og for det andet skal handlingen rette sig mod at skabe en sundhedsfremmende forandring.

Handlekompetence kan ifølge Bjarne Bruun Jensen (2017) opdeles i fem delkompetencer, som er indsigt, engagement, visioner, handleerfaringer og kritisk sans. 

Sundhed, læring og trivsel i et setting-perspektiv

Når læreren skal planlægge tiltag inden for maddannelse og sundhed, kan indholdet tænkes ind i skolens rammer eller setting. Læreren kan overveje, hvordan skolens fysiske og sociale miljø kan anvendes som ressourcer i undervisningen.

Det samme gælder det tværprofessionelle samarbejde på skolen, for eksempel med inddragelse af sundhedsplejersken. Men også samarbejdet med lokalsamfundet kan være med til at skabe en synergieffekt omkring den sundhedsfremmende undervisning. Det kan eksempelvis være gennem et samarbejde med lokale foreninger.

Aktiviteter som en del af skolens hverdag

Der er flere forskellige måder at inkludere sundhedsfremmende aktiviteter på i skolen. På nogle skoler er der tradition for at sundhedsfremmende tiltag bliver hæftet på som en ‘add-on’-aktivitet. Det vil sige et sundhedsprojekt, der kører i en begrænset periode, hvorefter skolen går tilbage til den almindelige praksis. En årlig motionsdag er et godt eksempel på dette. Det er et fantastisk godt initiativ, men hvis der resten af skoleåret ikke arbejdes med motion, vil den ene dag højst sandsynligt ikke skabe en varig forandring i børnenes motionsvaner.

Skal de sundhedsfremmende aktiviteter få en forandrende effekt, kan den fagprofessionelle i højere grad tænke aktiviteterne ind i skolens hverdag, som en del af den daglige praksis. På den måde bliver det til en ‘add-in’-aktivitet, der kan skabe forankring og en potentiel organisations- og kulturændring (Jensen 2017).

Hvordan i praksis?

Herunder er et konkret eksempel på, hvordan de fem principper kan komme til udtryk i praksis.

Eleverne i 7. klasse er blevet enige om, at de mangler bedre rammer for deres frikvarterer på udskolingsgangen. Mange oplever spisesituationen i middagspausen som et nødvendigt onde, hvor maden indtages ved bordene mellem computere, bøger og papir.

Eleverne drøfter problemet med deres kontaktlærer, som udfordrer dem ved at opfordre til at undersøge mulige løsninger. Senere på ugen foreslår en lille gruppe af elever, at man kan indrette det gamle EDB-lokale til et hyggeligt frikvartersrum med mikroovn, spisepladser og hyggekrog. Kontaktlæreren tager idéen med på teammødet, og lærerne på årgangen bakker alle op om at afsætte lidt undervisningstid til at undersøge elevernes idé.

I matematiktimerne udarbejder eleverne i grupper forslag til indretning af lokalet ved hjælp af målestok. De undersøger priser og udarbejder et budget for, hvad lokalet vil koste at renovere. Grupperne præsenterer deres løsninger for hinanden, og de udvælger det bedste forslag, som afleveres sammen med en ansøgning til skolebestyrelsen og skolens ledelse.

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Artiklen er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg