Fire sundhedsbegreber til planlægning af undervisning

De fire sundhedsbegreber

Modellen (Jensen 2017) herunder kan anvendes i mange forbindelser. Den kan fx anvendes i tilrettelæggelsen af undervisning inden for sundhedsundervisning med fokus på maddannelse. Modellen kan bruges som analyseredskab med henblik på at afdække, hvilket sundhedssyn der ligger bag et undervisningsforløb. Som planlægningsredskab kan den skabe sammenhæng mellem maddannelse og sundhedsundervisning.

Modellen illustrerer fire forskellige sundhedsbegreber. I modellen opfattes sundhedsbegrebet overordnet ud fra to aspekter. Det vandrette aspekt vedrører forskellen mellem det ’negative’ (fravær af sygdom) og ’positive’ (fravær af sygdom og livskvalitet), mens det lodrette aspekt drejer sig om det ’snævre’ (omhandler individets livsstil/adfærd) kontra det ’brede’ (hvor levevilkår også har indflydelse på livsstil/adfærd). De to aspekter negativ/positivt og snævert/bredt kan kombineres på fire forskellige måder, og modellen illustrerer derfor fire mulige sundhedsbegreber.

Felt 1: Det negative og snævre sundhedsbegreb

Her er sundhed betragtet som fravær af sygdom, og sundhed er et spørgsmål om livsstil som årsag til sundhed. I en undervisningssammenhæng vil man fokusere på madpakkens sammensætning, og eleverne arbejder med kost og kostplaner. Der er fokus på, hvordan adfærd i forhold til madpakken (livsstil) har betydning for, at man ikke bliver syg (fravær af sygdom), derfor er det vigtigt, at eleverne tilegner sig gode kostvaner.

Felt 2: Det positive og snævre sundhedsbegreb

Sundhedsbegrebet rummer, at sundhed er fravær af sygdom, men i lige så høj grad handler om fysisk, psykisk og social livskvalitet og trivsel. Eleverne arbejder med, at madpakkens sammensætning er ernæringsrigtig (fravær af sygdom), men der fokuseres også på madens æstetiske og sensoriske kvaliteter (velvære). Men der vil imidlertid også inddrages syn på mad og måltider som madglæde, livskvalitet og positive aspekter af menneskers liv (livskvalitet). Livsstilsaspektet vil være i fokus i forhold til elevernes egne valg af råvarer og fremme af spisesituationen (livsstil).

Felt 3: Det negative og brede sundhedsbegreb

Eleverne arbejder med kostens næringsværdi (fravær af sygdom). Herudfra vil man sammensætte en ernæringsrigtig madpakke og sikre elevernes viden om vigtigheden af at følge kostrådene (livsstil). Man vil også have fokus på faktorer i levevilkår (reklamer, tilgængelighed af råvarer, økonomi, samfundsstruktur osv.) og inddrage eksempler på, hvordan kultur, reklamer og sociale normer påvirker elevernes valg af mad. Fx tilgængelighed af fastfood i samfundet.

Felt 4: Det brede og positive sundhedsbegreb

Sundhedsbegrebet har fokus på kompleksiteten: At sundhed både handler om forebyggelse af sygdom og fremme af fysisk, psykisk og socialt velvære, samt at såvel livsstil som levevilkår spiller en rolle for sundheden. Sundhed er ikke alene fravær af sygdom, men omfatter også trivsel, glæde og at have det godt med sig selv. Eleverne har medbestemmelse og indflydelse på udarbejdelse af sunde og velsmagende madpakker, og eleverne arbejder med faktorer i deres levevilkår (reklamer, tilgængelighed af råvarer, sociale og økonomiske vilkår, geografiske vilkår, samfundsstruktur osv.), som har indvirkning på deres livsstil og sundhedsadfærd. Eleverne har indflydelse på, hvordan det sociale samvær omkring måltidet skal være i klassen, fx ved at etablere spisepauser med tid og ro til nydelse af måltidet.

Modellens anvendelse

Modellen kan bruges til at analysere egen praksis inden for sundhedsundervisning og konkrete undervisningsmaterialer med henblik på at undersøge, hvorvidt materialet medtager alle de elementer af sundhed, som det er intentionen.

Modellen kan ligeledes inddrages i undervisningen som et analyseredskab for eleverne på mellemtrinnet og særligt i udskolingen. På den måde kan eleverne blive opmærksomme på eget og andres sundhedssyn, og blive i stand til at forholde sig til de forskellige måder, der bliver kommunikeret om sundhed i samfundet.

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Artiklen er udarbejdet af Mette Nicoline Rehhoff Auning, Adjunkt ved UCSYD, Læreruddannelsen i Haderslev