Artikel

Hvad er maddannelse?

Madvalg har stor betydning for sundhed, bæredygtighed og livskvalitet, men hvad påvirker vores valg, og hvordan kvalificeres de? I artiklen sættes der fokus på, hvordan eleverne kan dannes på området.

Maddannelse i skolen

Inden for de senere år har flere forskere og praktikere interesseret sig for begrebet maddannelse. Dannelse er en livslang proces, også på madområdet.

De første kim til udvikling af kompetencer inden for mad, måltider og sundhed grundlægges allerede i barndommen, hvorfor det også bliver væsentligt for skolen at beskæftige sig med denne del af elevernes dannelse som en del af skolens almene dannelsesopgave.

Kort fortalt vedrører maddannelse tilegnelsen af kundskaber og færdigheder på madområdet samt udviklingen af evnen til at kunne træffe kritiske, reflekterede og bevidste madvalg på baggrund af viden på området.

I skolen møder eleverne maden i en formel ramme gennem undervisningen i blandt andet faget madkundskab. Men også i frikvarterernes uformelle rammer har maden og måltidet stor betydning for deres dannelse. Derfor har lærerne og skolen som setting en vigtig rolle i at tage madens dannelsespotentiale alvorligt.

Der må på den enkelte skole skabes gunstige betingelser for, at skolen kan bidrage til dannelsesopgaven, og det stiller særlige krav til lærerens professionelle rolle i forhold til mad.

 

Forskellige syn på maddannelse

I pædagogisk øjemed kan maddannelse forstås ud fra forskellige teoretiske positioner.

Helle Brønnum Carlsen (2011) definerer maddannelse som det at kunne og turde træffe valg, der vedrører ‘(…) viden om mad og sundhed, overvejelser over moral, dyrevelfærd, ressourcer og produktionsforhold samt den betydning maden har som social faktor og som et område for nydelse via smagsoplevelsen’. Samlet set handler maddannelsen for Carlsen altså om at kunne træffe etiske, æstetiske og videnskabeligt begrundede madvalg.

Maddannelsen skal give mulighed for at opleve glæden ved at være skabende. Det kræver, ud over viden om maden, at man også behersker håndværket i madlavning. Derfor har de kropslige erfaringer stor betydning, når læreren skal planlægge undervisning, der sigter mod at fremme maddannelse. En dimension, som Carlsen også fremhæver som betydningsfuld i maddannelsen, er selvoverskridelse og madmod.

Jette Benn (2015, 2016), der også har forsket i mad og måltider gennem en årrække, definerer fem kompetenceelementer, som er centrale i udviklingen af maddannelse. Det drejer sig om:

  • Sammenhængsforståelse
  • Hverdagslivskompetence
  • Madmod
  • Ansvarlighed på et samfundsmæssig plan
  • Omsorgsforståelse på det personlige plan

Samtidig knytter kompetencerne sig til madens fire niveauer, som udgør næringsstoffer, fødevarer, retter/måltider og mad/kost.

Pædagogiske aktiviteter, der sigter mod at fremme maddannelse, må ifølge Benn vedrøre alle madens niveauer. Ikke nødvendigvis på samme tid eller i samme forløb. Desuden understreger hun vigtigheden af at arbejde både praktisk og teoretisk med maden og ved brug af differentierede virksomhedsformer. 

Modellen for virksomhedsformer kan ses i artiklen Virksomhedsformer som didaktisk redskab.

 

Maddannelse i praksis

Men hvordan kan læreren rent praktisk arbejde med maddannelse i sin undervisning eller som pædagogisk indsatsområde? Hertil har Jette Benn (2014) udarbejdet en model, der kan anvendes i såvel planlægning som evaluering af undervisning eller andre pædagogiske aktiviteter.

Modellen udfolder de fem kompetencer, som er nævnt ovenfor. Tilsammen udgør de elementer, der indgår i maddannelsen. I forbindelse med undervisningsplanlægning kan læreren udfylde modellen for at undersøge, i hvor høj grad det valgte indhold bidrager til udvikling af maddannelse. Jette Benn fremhæver, at alle elementer ikke behøver at være til stede i samme forløb, men at de over tid må inkluderes for at sigte mod en bred dannelse på madområdet.

 

Kompetenceelementer i maddannelse / Food Literacy

Benn, 2014
Kompetencer Mål

Eksempler

At vide Forståelse af sammenhænge (kognitive) Klogskab og evne til at tage beslutninger på baggrund af viden. Fx at vide, at der er sammenhæng mellem madindtag og sundhed
At gøre Hverdagslivskompetencer (det manuelt-produktive) Praktiske og tekniske færdigheder. Fx at kunne dyrke, vælge og tilberede fødevarer og at klare hverdagslivsproblemer
At sanse Æstetiske indtryk og udtryk (det sensitive) Sansemæssige kompetencer, madmod. Fx sansemæssige oplevelser og erfaringer af fødevarer ved dyrkning, madlavning og smagning
At ville Ansvarlighed og villighed (participatoriske og handlingsrettede) Medborgerskab og demokrati. Fx at forholde sig til og deltage i løsninger af problemer i samfundet vedr. fødevarer
At være Omsorgsfuldhed - at drage omsorg for sig selv og andre og omgivelserne (det omsorgsetiske) Etiske overvejelser i forhold til eget liv og andres og omgivelserne. Fx at foretage valg, der bygger på omsorg

 

Didaktisk eksempel fra madkundskab

Herunder ses et eksempel på, hvordan et forløb om årstidens grønsager kan bidrage til at fremme alle fem kompetenceelementer i maddannelsen. Det er hensigten, at aktiviteterne i undervisningen kan give anledning til at arbejde med målene i modellen.

 

Årstidens grøntsager

Kompetencer

Eksempler på mål

At vide (Sammenhængsforståelse) At vide, at der er sammenhæng mellem sæson og dyrkning af grøntsager (bæredygtighed)
At gøre (Hverdagslivskompetence) At kunne vælge og tilberede sæsonens grøntsager
At sanse (Æstetiske indtryk og udtryk) At kunne beskrive, vurdere og vælge grøntsager på baggrund af sensoriske kvaliteter som smag, tekstur og udseende
At kunne vælge grøntsager til et bestemt formål
At ville (Ansvarlighed)

At forholde sig til dyrknings- og produktionsmetoder for grøntsager
At forholde sig til det lokale over for det globale

At være (Omsorgsfuldhed) At tage højde for egne og andres præferencer og værdier i forbindelse med valg af fødevarer

 

Den udfyldte model er et eksempel. Der kan sagtens sættes andre eksempler på emner ind i modellen. Ved at overveje, hvordan de fem kompetencer udvikles gennem det valgte emne i undervisningen, kan læreren eller pædagogen sikre sig, at der arbejdes hen imod at fremme elevernes maddannelse i praksis.

 

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Artiklen er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg


Benn, J. (2014). “Madkundskab, madkendskab – foodliteracy" folkeskolen.dk [14.04.2020] https://www.folkeskolen.dk/541245/madkundskab-madkendskab--food-literacy

Benn, J. (2015). Maddannelse, kompetencer og læring. I Bergström, K., Johnsson, I. M., Prell, H. Wernersson, I. & Åberg, H. (2015). Mat är mer än mat. Samhällsvetenskapliga perspektiv på mat och måltider. Göteborgs universitet, Göteborg, Kostvetenskap, no. 2015:1 pp. 69-78

Benn, J. (2016). Fra kvindelig husgerning over hjemkundskab til madkundskab. Historie, filosofi og didaktik. København: UPress

Børne- og undervisningsministeriet (2019). Madkundskab. Faghæfte 2019. www.emu.dk [14.04.2020] https://emu.dk/sites/default/files/2019-08/GSK%20-%20Fagh%C3%A6fte%20-%20Madkundskab.pdf

Carlsen, H. B. (2011). Mad og æstetik. København: Hans Reitzels Forlag

Carlsen, H. B. (2016). Maddannelse. København: U Press


Siden er opdateret 15. august 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.