Fasemodel for udvikling af lokale politikker

Fasemodellen, som præsenteres i denne artikel, understøtter det pædagogisk-didaktiske arbejde med maddannelse, måltider og sundhed og fastholder det som et dynamisk indsatsområde, der prioriteres organisatorisk, ledelsesmæssigt og kollegialt og med fortsat fokus på involvering af børn/elever, forældre og lokalsamfund.

Fasemodellen for udvikling af lokale politikker består af fire faser, der beskrives indgående nedenfor. Modellen er udformet på baggrund af viden og erfaringer fra forskellige lokale, regionale og nationale professionsudviklingsprojekter, hvor faglig og organisatorisk forankring af maddannelse, måltider og sundhed har været et centralt fokus.

Fase 1 har fokus på vigtige overvejelser om den proces, man står over for, og anbefalinger til den indledende afklaring og planlægning samt de vigtigste udfordringer man kan støde på.

Fase 2 har fokus på, hvordan man kan bruge en lokal kortlægning som afsæt for at arbejde med handleplaner, der skaber fælles læring – og skabe et lokalt vidensgrundlag, der er krumtap i den kommende politik.

Fase 3 har fokus på politikformulering, ejerskab og videre planlægning. Her handler det om, hvordan man samler den fælles viden, der er skabt i fase 2, og sætter den til debat på et caféseminar med bred deltagelse fra dagtilbud/skole og lokalsamfund. Her skal grundlaget for politikken debatteres, og der skabes et vigtigt grundlag for ejerskab og efterfølgende implementering.

Fase 4 har fokus på implementering, efterlevelse, evaluering og justering ud fra spørgsmålet: Hvordan bliver politikken det, vi gør?

Til hver fase er der udviklet en række redskaber. Disse beskrives under de enkelte faser.

Fase 1: Indledende afklaring, planlægning og udfordringer

Arbejdet med udvikling af en lokal politik er ofte forbundet med en række udfordringer. Her gives et bud på, hvordan de hyppigste kan imødekommes.

I denne indledende fase er det godt at danne sig et overblik over den kommende proces, Hav derfor som mål at planlægge en god og involverende proces, så det brede ejerskab fremmes bedst muligt. For at få det bedste ud af forløbet, skal politikudvikling forstås som en form for organisationsudvikling, hvor arbejdet med maddannelse, måltider og sundhed koordineres, så det fremmer en fælles læring for børn og voksne. Ligeledes bør I overveje, hvordan en fælles maddannelses- og sundhedspædagogisk begrebsramme kan blive det grundlag, arbejdet bygger på. Først derefter kan I gå videre med at finde ud af, hvad der skal til for at involvere børn/elever, forældre, kolleger, ledelse og andre relevante parter i arbejdet.

Undervejs i forløbet vil der opstå en række spørgsmål, som I kan søge svar på:

Hvilken viden bæres med fra arbejdet med handleplaner på Trin 1 og Trin 2, og hvilke handlinger, refleksions-, debat- og beslutningsprocesser kan sættes i spil for at få hele organisationen med?
Hvilke metoder er bedst til at motivere, inspirere, myndiggøre, give overskud, øge faglig stolthed, fremme forældreinddragelse, inddrage foreningslivet og så videre?
Hvordan opstiller vi en tidslinje med milepæle, så vi nemmere kan overskue processen?
Hvor kan vi få hjælp til dette arbejde?

Planlægning af kortlægning

Gå videre med at overveje, hvordan I kan kortlægge behov og ressourcer.
En lokal politik skal bygge på lokale behov. Det er derfor afgørende at få skaffet viden om, hvilke behov der skal opfyldes, og hvilke ressourcer man har for at nå disse mål.
En kortlægning er et spørgsmål om at skaffe relevant viden – en slags baseline – men det er også her, den bredere mobilisering af deltagere og samarbejdsparter skal kickstartes.
En traditionel baseline vil oftest være kvantitativ og give vigtig viden til arbejdet. Denne viden er dog ikke tilstrækkelig. Den skal også suppleres med en kvalitativ viden.
Denne måde at udvikle politik på har inddragelse og involvering som central værdi. Det er vigtigt allerede i den indledende kortlægning at gøde jorden for et bredt ejerskab ved at invitere til at få skabt en fælles lokal viden gennem observation, dialog og debat.
Kortlæg de ansattes kompetencer og efteruddannelsesbehov i forhold til den nye faglighed, I har opbygget fra Trin 1 og Trin 2.
Den kvalitative del af kortlægningen kan være observationer af: Den pædagogiske og didaktiske praksis omkring maddannelse, måltider og sundhed – hvilket lærings- og dannelsessyn arbejder vi ud fra? Hvordan involverer – og udfordrer – vi børnene/eleverne til at få dem til at reflektere kritisk og handle for at skabe ny viden?

Selve kortlægningen gennemføres som den første handling i fase 2, hvor den bør være afsæt for dialog og beslutninger, omkring hvilke områder I vil lave handleplaner som ramme for længerevarende forløb, forsøg og eksperimenter.

Planlægning af formidling samt brug af handleplaner

Overvej en formidlingsstrategi. Hvordan vil I gøre viden tilgængelig og involvere forskellige målgrupper, for eksempel med særlige behov?
Planlæg at udarbejde handleplaner, der skaber fælles viden og fælles visioner. Se arbejdet med handleplaner som en vigtig hjælp til at skabe et fælles vidensgrundlag for den kommende udvikling af en politik.
I skal afklare, hvordan I sætter en ramme for beslutninger om, hvilken viden fra kortlægningen, I vil bruge til at afprøve nye tiltag i en afgrænset periode.
Handleplanen hjælper med til at få svar på mål, succeskriterier, organisering, faldgruber, formidling mm. En handleplan gør det nemmere at skabe synlighed og formidle, hvad man arbejder med.

Planlægning af politikkens form og vedligeholdelse

Beslut formen for politikformulering og vedligeholdelse af politikken som en dynamisk og ledelsesmæssigt forpligtende ramme.
Det er muligt at formulere en skitse til politikken samtidig med kortlægningen, og så bruge fase 2 og arbejdet med handleplaner til at afprøve nye tiltag, hvorefter I justerer og tilpasser politikken i en endelig form ud fra den nye viden, I har skabt. Det afgørende er at involvere bredere grupper i et samarbejde i fase 2 – udviklings- og afprøvningsfasen – for at sikre, at politikken får et bredt ejerskab.
Involvering af bredere grupper skal desuden sikre, at implementeringen eller efterlevelsen også sker med størst succes. Ejerskab til politikken giver større lyst til at efterleve den.
Overvej, hvordan I løbende vil evaluere og vedligeholde politikken, når den først er vedtaget.
Hvordan bruges politikken til at organisere hverdagen på måske nye måder?
Hvilken rolle spiller ledelsen, medarbejdere, børn/elever og forældre?

Hvordan I kan sikre, at politikken får et fagligt omdrejningspunkt

Brug tid på at afklare, hvordan I kan sikre, at det bliver det faglige pædagogiske og didaktiske arbejde med maddannelse, måltider og sundhed, som I har arbejdet med på Trin 1 og Trin 2, der bliver omdrejningspunktet for den kommende politikudvikling.

Her handler det om, hvordan mål, værdier og intentioner fra Den styrkede Pædagogiske Læreplan og Fælles Mål og de konkrete tilgange til maddannelse og sundhedspædagogik, som I har arbejdet med på Trin 1 og Trin 2, kan styrkes og forankres yderligere ved at få flere kolleger og ledelsen involveret.

Planlæg hvordan nye organiseringer kan understøtte forankring

Overvej, hvordan politikudviklingen skal forankres ved at organisere og koordinere den pædagogiske praksis og vidensdeling på nye måder
Skal der fx gives timer til en særlig tovholderfunktion?
Hvilke fordele kan en tovholderfunktion have i forhold til intern koordinering og kommunale netværk?

Overvej, hvordan I kan inddrage de fysiske rammer

Hvilke muligheder ligger der i de fysiske rammer?
I bør skelne mellem de bygningsmæssige rammer og de rammer, der kan og må ændres efter behov. Her kan der kobles til den pædagogiske praksis, fx i det omfang børn/elever selv kan ændre på de fysiske rammer ved at indrette egne spise- og væreområder mm.
De bygningsmæssige rammer kan omhandle tilvirkningsområder, placering af kantine, bod eller fysiske og æstetiske dimensioner af spisemiljøer.

Overvej, hvordan I kan inddrage de sociale rammer

Forsøg at besvare spørgsmålene:

Hvordan kan vi arbejde med de sociale rammer?
Hvordan kan vi gøre de sociale fællesskaber til et aktiv?
Hvilke faglige vinkler på inklusion og eksklusion kan vi trække på?

Overvej, hvordan I kan inddrage de tidslige rammer

Hvilken betydning har de tidslige rammer? Det vil sige den tid, der formelt afsættes eller uformelt anvendes til maddannelse, måltider og sundhed.
Her kan I med fordel se nærmere på betydningen af pausernes længde og mulighederne for fleksibilitet i undervisningsrammen til at inddrage mad og bevægelse mm.

Redskaber til fase 1

Find inspiration til afklaring af visioner og motiver i redskabet Refleksionsspørgsmål til politikudviklingens fase 1 og 2.

I udviklingen af politikken kan det være en hjælp at besvare en række praktiske spørgsmål. Find eventuelt inspiration i de praktiske udvilkingsspørgsmål nederst på denne side.

Fase 2: Kortlægning, afprøvning og læring

Fase 2 indledes med en kortlægning, der skal afdække ønsker, behov og ressourcer. Det er her, I skal se på jeres pædagogisk/didaktiske praksis med maddannelse, måltider og sundhed, og hvordan fysiske, sociale og tidslige rammer har betydning. Kortlægningen kan bygge på en række forskellige metoder, for eksempel observationer, refleksioner, dialog og målinger.

Kortlægningen er placeret i denne fase, fordi den også kan og bør være en involveringsproces. Den skal sikre, at både børn, forældre og professionelle involveres i at skabe en fælles forståelse for, hvad der er vigtigt at arbejde med, hvor udfordringerne ligger, og hvor der er ressourcer at hente. Det kan være gennem efteruddannelse, konsulentbistand, lån af særlige rekvisitter eller ved at samarbejde med andre institutioner og skoler.

Kortlægningen skal følges op med en afprøvningsfase, hvor en længere periode med nye tiltag skal give ny viden om, hvad der er vigtigt at gøre, fordi det tilfører værdi og understøtter konkrete pædagogiske og maddannelsesmæssige mål. Afprøvningsfasen er også en involveringsproces. Den skal sikre, at politikudviklingen bliver konkret, og at den baseres på dialog om de fælles handlinger og hvilke synlige forandringer, der kommer ud af dem.

Det er vigtigt at stræbe efter, at de fælles handlinger bliver til fælles læring. Her kan et konkretiseringsværktøj som den logiske model være en hjælp til at gå det lange skridt fra visioner over handlinger til oplevede forbedringer eller forandringer i den rigtige retning.

Redskaber til fase 2

Find inspiration til kortlægning af ønsker, behov og ressourcer i redskabet Refleksionsspørgsmål til politikudviklingens fase 1 og 2.

Nederst på denne side findes desuden en række spørgsmål til handleplan, der kan bruges som redskab under fase 2 og 4.

Find også inspiration i evaluerings- og konkretiseringsredskabet "Den logiske model" herunder. Modellen kan bruges som redskab til fase 2 og 4.

Fase 3: Politikformulering, ejerskab, vedtagelse og planlægning

Efter en længere periode, måske 2-3 måneder, med forløb, forsøg og eksperimenter for at skabe fælles læring, er det nu tiden at gøre status og formulere politikken, så den kan vedtages. Styrken ved denne udforskende tilgang er, at I bygger politikken på jeres egne erfaringer. Efter en længere periode med forsøg, forløb og eksperimenter er der også gode chancer for, at det er synligt for en bredere kreds, hvad politikudviklingen handler om, og hvorfor og hvordan man hver især kan involvere sig.

For at styrke ejerskabet til politikken kan I afholde et caféseminar for professionelle, forældre og børn. Et caféseminar er en god måde at skabe et fælles afsæt og få diskuteret: Hvad vil vi med vores politik? Og hvordan kan vi hver især bidrage til at føre den ud i livet? Se mere om dette i værktøjskassen.

Filosofien bag caféseminar-modellen:

Helheden præsenteret i hver sin del – holografisk verdensbillede
Mennesker kan dialog
Gode løsninger findes – jagt efter ’bedste’ løsning er ikke væsentlig
Visdom findes ’midt på bordet’, hvis man lytter efter den
Enhver gruppe mennesker har evner for selvorganisering
Dialog forandrer

Samtidig med den formelle vedtagelsesproces i råd og bestyrelser er det vigtigt, at I overvejer og vedtager en god organisatorisk ramme for det videre arbejde. Mere om dette under fase 4.

Redskaber til fase 3

Find inspiration til program for caféseminaret i redskabet, Caféseminaret - En del af politikudviklingens fase 3.

Fase 4: Implementering – efterlevelse, evaluering og justering

Dert kan være en god ide, at det første år med den vedtagne politik bliver et indkøringsår. Det kan også være en god ide at sætte dato på nogle milepæle, hvor I evaluerer og har mulighed for at justere arbejdet. En fordel ved den udforskende måde at lave en politik er, at implementeringsfasen umiddelbart er nemmere, fordi den på mange måder ligner en fortsættelse af det praktiske pædagogiske og formidlingsmæssige arbejde, der lå i fase 2.

En kendt udfordring er dog at organisere arbejdet, så det får en bredere kreds af kolleger til at føle ejerskab. Og her er ledelsens fortsatte opbakning vigtig for – bogstaveligt talt – at holde politikken på dagsordenen og sætte de nødvendige ressourcer af til at organisere arbejdet.

Flere vælger at organisere sig med et sundhedsudvalg eller et sundhedsråd, der får tildelt tidsressourcer til at varetage en række koordinerende funktioner i forbindelse med politikkens udmøntning. Her vil det styrke forankringen, hvis der deltager en medarbejder fra hver af institutionens eller skolens forskellige afdelinger.

Herunder er en række forslag til, hvordan I kan efterleve politikken som et værdsat, levende og dynamisk redskab:

Tag højde for politikkens mål i årsplaner og ved ressourcetildelinger mm.
Afdæk behov og ønsker til efteruddannelse, så jeres kompetencer på området styrkes
Skab sammenhæng mellem politikken og børnemiljø- og undervisningsmiljøvurderingerne
Tag afsæt i besvarelserne fra Caféseminaret – hvordan kan de bruges som grundlag for aftaler?
Sæt tid af til at fortælle gode historier fra praksis – og til at formidle dem!
Vær opmærksom på overgange – nye børn, nye forældre, nye kolleger – og mulighederne for at formidle politikken hér

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Artiklen er udarbejdet af Morten Kromann Nielsen, Seniorforsker, ph.d. ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.

Artikel