Reflektionsspørgsmål til politikudviklingens fase 1 og 2

Afklaring af visioner og motiver (fase 1)

I den indledende fase af en politikudvikling er det vigtigt, at I skaffer jer et overblik over jeres visioner og motiver, og hvad det er for en proces, I står overfor. Derfor må I indledningsvist stille jer selv en række spørgsmål, som kan supplere de temaer, der tidligere er nævnt i forhold til planlægningen i denne fase.

Spørgsmål

• Hvad er den vigtigste viden om potentialer, barrierer og udfordringer, vi tager med fra vores arbejde med de to foregående trin i kompetenceudviklingen om maddannelse, måltider og sundhed?
• Hvordan kan en politik for maddannelse, måltider og sundhed hjælpe med at bygge videre på dette?
• Hvad er vores overordnede motiver? 
• Hvad er målet med arbejdet?
• Hvad drømmer vi om at skabe?
• Hvad handler maddannelse, måltider og sundhed om for os?
• Hvad forstår vi ved et bredt og positivt sundhedsbegreb i vores lokale sammenhæng?
• Hvilke indholdsområder vil vi sætte fokus på?
• Hvorfor er netop disse indholdsområder vigtige for os?
• Hvad mener vi begrænser muligheden for at træffe sunde valg i forhold til mad og måltider – og hvad befordrer den?
• Hvad ønsker vi vores roller som professionelle skal være – hvordan kan vi i højere grad inddrage børnene/eleverne i beslutninger og med et dannelsesperspektiv udfordre deres forforståelser, og hjælpe dem med selv og i fællesskaber at formulere visioner og alternativer, som de umiddelbart kan handle på?
• Hvilke ressourcer har vi – og hvordan sikrer vi dem – til det kommende arbejde?
• Hvad kan vi gøre for at sikre den nødvendige kommunikation og opbakning undervejs?

Kortlægning af ønsker, behov og ressourcer (fase 2)

Spørgsmål til pædagoger og lærere

Når I arbejder med spørgsmålene, så prøv at træde ud af jeres forestilling og forventning om, hvad sundhed netop er, og om hvorvidt børnene/eleverne er sunde eller ej. Prøv i stedet at beskrive det, I ser. Kig på børnene/eleverne, på rammerne og på det, I gør. Lav en ’landskabsskitse’. Brug eventuelt hinanden som supervisorer eller sammenlign jeres observationer på tværs af grupper/klasser.

Spørgsmål

Rammer for spisning (mad- og måltidskultur):

• Hvordan er rammerne for måltiderne nu – hvad ser vi, hvad skal vi kigge mere på?
• Er der en madordning/bod, og hvordan fungerer den?
• Hvordan er de sociale rammer om måltider – med hvem spiser børnene/eleverne?
• Hvordan er de fysiske rammer – hvor spiser børnene/eleverne?
• Hvor meget tid sætter vi af til måltider?
• Springes måltider over?
• Hvad har betydning for, om børnene/eleverne spiser regelmæssige måltider i løbet af dagen?
• Er frugt og grønt tilgængeligt? Er der adgang til drikkevand?
• Hvad ved vi om børnene/elevernes morgenmadsvaner?
• Hvilken viden og hvilke lærings- og dannelsessyn trækker vi på, når vi formidler – og hvor har vi brug for at vide mere?
• Hvilke indholdsområder (mad, måltider, bevægelse, hygiejne, kroppens anatomi og fysiologi, stress, miljø, mental sundhed, social sundhed mm.) er mest i spil?
• Hvordan kan vi skabe en bred indsats, hvor en bred vifte af fag i skolen bliver et aktiv for skolens sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF)?
• Hvordan tages der hensyn til børnenes/elevernes forskellige forudsætninger (socialt, kulturelt, alder, forforståelse)?
• Har vi allerede pædagogiske målsætninger for mad og måltider – hvordan er de blevet udviklet, hvilke grundlæggende sundhedsforståelser er de baseret på, og hvordan oplever vi at arbejde med dem? Hvilke niveauer i organisationen retter disse sig mod?
• Hvordan arbejder vi med at involvere børn/elever (og sikre deres deltagelse)?
• Hvordan inddrager vi forældrene/hjemmet?
• Hvilket sundhedssyn (-kultur) formidles i aktiviteter/undervisning mv.? (og hvilke gør ikke?)

Eksterne samarbejdsparter:

• Hvordan kan sundhedsplejersken og tandplejen medvirke?

Skjult læring:

• Hvor ser børnene/eleverne (andre) billeder af sundheden? Hvilke plakater hænger på væggene, hvilke blade ligger på biblioteket? Hvilke computerspil spilles?
• De voksne som rollemodeller?

Spørgsmål til eleverne

Disse spørgsmål kan indgå som en del af kortlægningsredskabet i grundskolen i form af en række spørgsmål til eleven. Det er ikke (nødvendigvis) meningen, at spørgsmålene skal udleveres til eleven. Måske kan bare et enkelt af spørgsmålene danne udgangspunkt for diskussion og aktiv deltagelse i den kommende sundhedspolitik.

Formålet er heller ikke (udelukkende) ændring af sundhedsadfærd, men en mere helhedsorienteret sundhedsforståelse. (Vi kan godt få børnene til at spise flere æbler, men hvis de gør det, fordi de er bange, er de så blevet sundere?)

Spørgsmål

• Det her projekt handler om sundhedspolitikker. Hvad tror du/I, det kommer til at indeholde? Hvad kunne du/I tænke jer, den kom til at handle om?
• Mad- og måltidskulturen på skolen:
  • Hvad er et godt måltid?
  • Hvem er du sammen med, når du spiser? Hvor spiser du henne? Hvor lang tid bruger du på at spise?
  • Hvordan kunne måltiderne på skolen blive bedre? Hvad kunne forhindre, at de blev bedre?
  • Hvad er en god time i madkundskab?

Spørgsmål om visioner og afprøvninger

Alt efter hvad I har beskrevet i hhv. afklaringsfasen og kortlægningsfasen, skal I nu beslutte, hvad I gerne vil opnå (visioner), hvilke områder I derfor vil arbejde videre med, og hvordan dette arbejde skal organiseres. Overvej at arbejde helhedsorienteret på samme måde som i kortlægningen og planlæg afprøvninger fx efter de samme temaer. Overvej, hvordan børnene/eleverne inddrages, så deres visioner også indgår i afprøvningerne.

Spørgsmål

Måltidskultur:

• Hvilken måltidskultur vil vi fremme? Hvad har vi, hvad gør vi, og hvad vil vi?
• Rammer for spisning: tidsmæssigt, socialt og fysisk, herunder at skabe erfaringer med, hvordan vi kan sikre regelmæssige måltider og gode fysiske og sociale rammer for måltidet i løbet af skoledagen.
• Tilgængelighed: Hvordan kan vi gøre det nemmere at spise frugt og grønt, drikke vand etc.?
• Kvalitet: Hvordan kan vi styrke kvaliteten af den mad, der serveres, sælges eller medbringes (formidling af viden om ernæring, hygiejne mm., kontakt med forældre, tilbud om skolemad, frugtbod, økologi mm.)?
• Maddannelse: Hvordan lærer vi eleverne at tage ejerskab til, hvad de synes er gode måltider og generelt højner deres viden og færdigheder i forhold til selvkritisk at vurdere og tage beslutninger omkring mad og måltider?

Tilrettelæggelse af undervisning, dialog, viden og læring:

• Hvordan kan vi få skabt sammenhæng mellem skolens mad- og måltidskultur og undervisningen i SSF, madkundskab og andre fag? Forsøg at besvare:

• Hvordan kan vi tilegne os den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer?
• Hvilke undervisningsmaterialer vil vi anvende og hvordan?
• Hvilke niveauer i organisationen retter indsatsen sig mod? Hvor kan den integreres i undervisning og andre aktiviteter?
• Hvilke indholdsområder vi vil fokusere på?
• Hvordan kan vi skabe indsatser, der fremmer deltagelse og får alle med?
• Hvordan kan vi skabe indsatser, der sikrer hensyn til forskellige psykiske, sociale og fysiske behov?

Kreditering

Redskabet er udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Udarbejdet af Morten Kromann Nielsen, Seniorforsker, ph.d. ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.