Verdensmål og maddannelse

Verdensmålene og lærerens rolle

Når læreren eller pædagogen underviser i verdensmålene, er det vigtigt, at eleverne opnår en forståelse for, hvad bæredygtighed betyder. Definitionen på bæredygtig udvikling bliver sædvanligvis beskrevet som:

En udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

At undervise i bæredygtighed kan for læreren eller pædagogen være en udfordring, idet bæredygtighed kan være kontroversielt både etisk og politisk. Ifølge Jeppe Læssøe, professor (MSO), kan der være en spænding mellem ens egne interesser og de almene interesser, og den problematik får et ekstra drej, når det også udvides til at handle om global bæredygtighed. Det er vigtigt, at læreren har en åben indstilling med interesse for at undersøge og blive klogere på, hvordan forskellige dilemmaer kan håndteres (Læssøe 2019).

Verdensmålene gør undervisningen virkelighedsnær

Det er afgørende, at undervisningen i bæredygtighed ikke skaber magtesløshed, men i stedet giver handlekompetencer, så eleverne oplever, at de med deres viden kan være med til at gøre en forskel. Derfor er det vigtigt også at oversætte FN’s Verdensmål til konkrete handlinger, for eksempel kan eleverne lave en klimavenlig menu eller er kreative i genanvendelse af madrester.

Verdensmålene og bæredygtig udvikling er en pædagogisk ramme som:

• kan lægges ned over de fleste faglige temaer og fag som et perspektiv
• er baseret på forståelse af et holistisk bæredygtighedsbegreb med en sammentænkning af det miljømæssige, det sociale og det økonomiske
• fremmer kritisk og refleksiv tænkning
• giver muligheder for, at eleverne engagerer sig positivt og aktivt i samfundet og bidrager med egne perspektiver på, hvordan en bedre verden kan se ud.

For at læringen kan have en vedvarende effekt, skal der naturligvis skabes forbindelser til elevernes eget ståsted og identitet i verden. Der kan for eksempel være fokus på mobiltelefon, tøj, indkøb, madvaner, flyture, slik og så videre. Det er dermed vigtigt at tage udgangspunkt i elevernes egen hverdag og de problemstillinger, de konkret oplever. På den måde kan eleverne se en sammenhæng mellem det, de lærer i skolen, og deres eget liv uden for skolen. Herigennem bliver forandringspotentialet og visionerne også håndgribelige og realiserbare.

Verdensmålene og maddannelse

Verdensmål om bæredygtighed, forbrug og sundhed er oplagte at inddrage i faget madkundskab og det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

I disse fag kan man komme omkring flere af verdensmålene, da de hænger sammen på kryds og tværs. Eksempelvis skal verden sikre ernæringsrigtig mad, som er direkte knyttet til mål 2, som sigter mod at ‘slutte sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring og fremme bæredygtigt landbrug.’ Men det understøtter også fattigdomsbekæmpelse (mål 1), sundhed og velvære (mål 3), kognitiv udvikling og læring (mål 4), reduceret ulighed (mål 5 og 10) og forbedret arbejde og produktivitet (mål 8).

Mad og fødevareproduktion interagerer også med mønstre af forbrug, og affald har en effekt på det globale klima og påvirker anvendelse af resurser fra økosystemet i havet og på land (mål 12, 13, 14 og 15). På den måde binder maden flere af verdensmålene sammen.

Livsstil og levevilkår

I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab kan der sættes fokus på livsstil og levevilkår. Vi kommer alle fra forskellige hjem med forskellige vilkår og resurser. Det betyder, at der også vil være forskel på, hvordan vi kan bidrage til en bæredygtig udvikling, og hvad vi hver især prioriterer eller har resurser til at gøre noget ved. En dialogbaseret og problemorienteret tilgang må her sikre, at eleverne inddrages i at udvælge relevante og aktuelle problemstillinger, som de har lyst til og mod på at forandre.

I undervisningen kan fokus desuden sættes på, hvordan verdensmålene kan bidrage til det gode liv, og hvordan det gode liv blandt andet hænger sammen med ansvar, rettigheder, bæredygtighed, sundhed og trivsel. Det kan med fordel gøres i tværfaglige samarbejder, hvor kompetenceområdet sundhed og trivsel inddrages i relation til eksempelvis naturfaglige eller samfundsfaglige problemstillinger inden for verdensmålene.

Verdensmål i madkundskab

Faget madkundskab kan danne udgangspunkt for et bredere pædagogisk sigte for bæredygtighed til at være mere og andet end miljø eller klima. I UNESCO-rapporten (2017) ’Uddannelse for verdensmål for bæredygtig udvikling’ præciseres det, at bæredygtighed også handler om trivsel, smag, velvære og kritisk forståelse af, hvilket samfund man lever i, og hvordan det brødføder sig selv.

En undervisning i verdensmålene i madkundskab bidrager til, at eleverne gennem aktiv deltagelse tilegner sig viden, færdigheder og handlekompetencer i relation til miljø, bæredygtighed, fødevarer, forbrug og resurser. Ved ikke alene at fokusere på ernæringsrigtig kost og mindskelse af CO2-aftryk kan læreren gennem såvel naturvidenskabelige, æstetiske som etisk-moralske tilgange til maden sikre, at det holistiske bæredygtighedsbegreb bliver omdrejningspunktet for undervisningen (Carlsen 2016). 

Et bærende element i undervisningen må være, at eleverne lærer at forholde sig undersøgende, kritisk og reflekterende til maden og måltiderne i et bæredygtighedsperspektiv, der netop inkluderer begrebets alsidighed, bredde og dybde.

Gennem praktiske, teoretiske og æstetiske læreprocesser skal eleverne opnå indsigt i fødevarer ud fra et bredt kvalitetsbegreb og blive i stand til at forstå og forholde sig til begrebet bæredygtighed og omsætte denne indsigt til handling (Carlsen & Pedersen 2014; Carlsen 2017). På den måde vil undervisningen være med til at styrke elevernes maddannelse, således at de tilegner sig kompetencer i at vælge fødevarer på et oplyst grundlag, der på sigt gør dem i stand til at tilberede klima- og miljøvenlig mad fra gode råvarer, som er sunde og økonomisk tilgængelige.

Med andre ord kan madkundskab med sit fokus på konkrete sanselige erfaringer med fødevarer medvirke til at skabe nysgerrighed og motivation for at træffe bæredygtige valg, der samtidig giver livskvalitet og glæde.