Vores egne sundhedsråd

Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområdet Mad og sundhed i valgfaget madkundskab.

Formålet med forløbet er at skabe bevidsthed omkring, hvilke faktorer der har betydning for sundhed på madområdet. Med opmærksomheden rettet mod et bredt og positivt sundhedsbegreb er hensigten, at eleverne gennem undersøgende aktiviteter kan tilegne sig erfaringer med at forholde sig til og vurdere forskellige sundhedsbudskaber. Samtidig kan eleverne lære at blive opmærksomme på egen forståelse af sundhed, som gennem håndværksmæssige aktiviteter omsættes i en madlavningspraksis.

Dette forløb er en del af det større projekt, Maddannelse i praksis. I artiklen Fire sundhedsbegreber til planlægning af undervisning inden for maddannelse gennemgås positive og negative sundhedsbegreber. 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet forudsætter, at eleverne tidligere har arbejdet med kostråd, sundhed og ernæring. Denne viden skal benyttes, når eleverne skal vurdere sundhedsbudskaber og formulere egne sundhedsråd inden for mad- og måltidsområdet. Desuden forudsætter forløbet, at eleverne har basisfaglige kompetencer inden for de mest almindelige grundmetoder og teknikker i faget, da der ikke er fokus på tilegnelse af håndværk. Basiskompetencerne kan eleverne anvende i planlægningen af deres egne sunde retter.

I forløbet er hensigten at veksle mellem dialogbaseret klasseundervisning, gruppearbejde og individuelle opgaver. Til at planlægge forløbet kan modellen for virksomhedsformer bruges. Modellen findes i artiklen Virksomhedsformer som didaktisk redskab. 

Der kan skabes variation og fordybelse i undervisningen ved at veksle mellem analytiske, æstetiske, kommunikative og håndværksmæssige måder at være virksom på med undervisningens indhold. Under afsnittet Forløbets opbygning gives eksempler på, hvordan virksomhedsformerne kan indtænkes konkret i forløbet.

Tilrettelæggelse

Forløbet kan tilrettelægges over to undervisningsgange, hvor der første gang arbejdes med fase 1-3, og fase 4 bearbejdes sidste undervisningsgang. Forløbet kan også udføres i forbindelse med en emneuge, hvor eleverne selv køber ind.

Der er indtænkt en høj grad af elevdeltagelse, hvor eleverne i grupper arbejder problemorienteret med at undersøge egen sundhedsforståelse og planlægge en ret, der udtrykker og fortolker denne forståelse.

Inden forløbet kan læreren udvælge, hvilke krav der skal stilles til den ret, eleverne fremstiller. Det kan eksempelvis være en snack, et morgen-, frokost- eller aftensmåltid. Kravene kan fastsættes ud fra elevernes forudsætninger, økonomi og tid. Grupperne kan i deres drøftelser om sundhed arbejde ud fra CL-stukturen ’Bordet rundt’, der sikrer, at alle bliver hørt.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Skal de officielle anbefalinger genopfriskes inden forløbet?
• Skal der være særlige rammer og krav til udformningen af egne sundhedsråd?
• Hvordan sikres det, at alle elevers holdninger og meninger kommer til udtryk i gruppearbejdet?
• Hvordan skal eleverne præsentere deres sundhedsbudskaber for hinanden?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser, hvor der skabes variation i undervisningen ved at veksle mellem såvel praktiske som teoretiske opgaver.

Fase 1 – Er fødevaren sund?

I første fase kan læreren præsentere eleverne for en række fødevarer, de kan undersøge. Det kan fx gøres ved at lave en udstilling med fysiske produkter eller henvise til en online dagligvarebutik. I forbindelse med undersøgelsen af produkterne kan eleverne vurdere, om de er sunde eller usunde.

Læreren kan udvælge en variation af produkter, der giver anledning til diskussion og refleksion. Der vil således være fokus på analytisk virksomhed.

Med udgangspunkt i kommunikativ deltagelse og ud fra elevernes vurderinger kan læreren foretage en opsamlende klassedialog, hvor det brede og positive sundhedsbegreb bringes i spil. Følgende spørgsmål kan anvendes i dialogen:

• Hvad er afgørende for, om en fødevare er sund eller usund?
• Hvad kan sundhedsværdien vurderes ud fra?
• Ud fra et bredt og positivt syn på sundhed, hvad har da betydning for, om en fødevare kan betegnes sund?
• Er der forskel på jeres vurderingerne af produkterne? Hvorfor?
• Var I enige i jeres vurderinger i grupperne?

Fase 2 – Sundhedsråd 

I fase 2 kan eleverne med fokus på analytisk forståelse og kommunikativ deltagelse undersøge forskellige sundhedsbudskaber.

Tag for eksempel udgangspunkt i de officielle kostråd, madpyramiden, måltidsrådene, klimarådene og andre officielle anbefalinger. Endvidere kan blogs, facebooksider og udtalelser fra selvudnævnte sundhedseksperter inkluderes for at skabe kritisk bevidsthed og refleksion hos eleverne.

Læreren kan drøfte med eleverne, hvad sundhed er for dem, og lade dem undersøge forskellige sundhedsbudskaber i grupper - hvilke sundhedssyn ligger til grund for budskaberne?

Hver gruppe kan herefter samarbejde om at fremsætte fire til fem sundhedsråd, som de vurderer repræsenterer deres værdier. 

Fase 3 – En sund ret

I tredje fase kan grupperne arbejde æstetisk og analytisk med at udvælge en ret, der fortolker deres syn på sundhed. De kan anvende opskrifter fra internettet eller fagbiblioteket. Grupperne kan udarbejde en indkøbsseddel med varer, de kan benytte næste gang, hvor de tilbereder retten.

Desuden kan grupperne udarbejde et sundhedsslogan, der signalerer deres sundhedssyn og begrundelsen for valg af ret. Det kan gøres digitalt og evt. i samarbejde med faget dansk.

Fase 4 – Sundhed for dig, mig og os

I fase 4 lægges der op til, at grupperne arbejder med virksomhedsformerne ’æstetisk udtryk’ og ’håndværksmæssig træning’, hvor de kan fremstille deres retter.

Forløbet kan afsluttes med en præsentation af gruppernes retter, sundhedsråd og -slogans. Der kan her være fokus på kommunikativ fremstilling og analytisk demonstration. Præsentationerne kan opstilles som stande med smagsprøver, hvor eleverne besøger hinandens stande. Andre klasser kan eventuelt inviteres til præsentationen.

Evaluering

Undervejs i forløbet kan observationer af elevernes arbejdsprocesser samt dialogerne med klassen og de enkelte grupper danne grundlag for den formative evaluering.

Elevernes vurderinger af fødevarer, formuleringer af egne sundhedsråd- og slogans samt begrundelser for valg af retter kan give en indikation af deres læring om og forståelse af sundhed. Hver del kan fungere som pejlemærke for, hvad der skal arbejdes videre med i relation til mad og sundhed.   

Gruppernes afsluttende præsentationer kan indgå i den summative evaluering.

Der kan efter gennemførelse af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilken grad kan eleverne koble deres vurderinger af forskellige fødevarer til en bred og positiv sundhedsforståelse?
• I hvilken grad kan eleverne forholde sig kritisk og reflekteret til sundhedsbudskaber?
• I hvilken grad kan eleverne anvende officielle anbefalinger til at diskutere og argumentere for deres eget sundhedssyn?
• Hvordan fungerede elevernes samarbejde, og formåede de at lytte til og vise respekt for hinandens værdier og holdninger?
• Kan erfaringer fra forløbet anvendes fremadrettet i planlægning af andre forløb, hvor der er fokus på anbefalinger for mad, måltider og sundhed?

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Forløbet er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg