Kortlæg jeres madsystem

Formålet med modellen er at udforme forløb, der inviterer eleverne til at reflektere over vigtige elementer i maddannelse som ansvarlighed, og det at turde involvere sig i forandringsprocesser i forhold til mad – både på samfundsplan og på det personlige plan.

Baggrund

En central del af en maddannelsesproces er, at eleverne gør sig erfaringer med og reflekterer over, hvordan valg af mad bliver påvirket af sammenhænge mellem sociale, etiske, moralske, demokratiske og samfundsmæssige forhold.

Teoretisk bygger denne case på de vigtige dimensioner i maddannelse, der handler om, at eleverne udvikler sammenhængsforståelse, hverdagslivskompetence, madmod, ansvarlighed på et samfundsmæssigt plan og omsorgsforståelse på et personligt plan (Benn 2014), samt at eleverne udfordres til ’at turde involvere sig i forandringsprocesser’ (Carlsen 2016).

Et bud på, hvordan der kan arbejdes med dette, kommer fra internationale initiativer og forskning, hvor maddannelse og bæredygtighed knyttes til spørgsmål om demokrati og social retfærdighed i et madsystem. At arbejde med mad som et system af sammenhænge og processer mellem natur, producenter, forbrugere og fællesskaber udbygger derfor den klassiske ’jord til bord’-tankegang med kritiske sociale, historiske og politiske perspektiver - og det kan give en bredere forståelse af individer og gruppers vilkår og handlemuligheder som mere end blot individuelle forbrugsvalg (Nielsen 2020).

Madsystem eller fødevaresystem?

I denne model bruges bevidst begrebet ’mad’ og madsystem i stedet for ’fødevarer’ og fødevaresystem, fordi ’mad’ er andet og mere end fødevarer. Denne skelnen er ikke altid så entydig, og derfor er det også vigtigt at involvere eleverne i at reflektere kritisk over, hvordan det personlige plan hænger sammen med samfundsmæssige vilkår og udfordringer. Hér kan madsystemmodellen hjælpe med at fokusere, diskutere og forstå sammenhænge på måder, der måske er nye for eleverne.

Madsystemet – et bud på en model

Modellen er en dansk oversættelse udviklet af det amerikanske Real Food-initiativ, der arbejder for et bæredygtigt og socialt retfærdigt madsystem ved at fokusere på de amerikanske universiteters rolle i at skabe forandringer i samfundet, herunder at styrke lokal økonomi og beskæftigelse. Du kan læse mere om Real Food-initiativet på realfoodchallenge.org.

Modellen kan invitere til handling og refleksion på flere måder. Her skitseres forslag til, hvordan eleverne kan bruge den til at kortlægge det lokale madsystem og reflektere over, hvordan det lokale hænger sammen med det globale, og hvordan forskellige individer og grupper har forskellige muligheder for at træffe valg i forhold til mad:

• Sæt for eksempel temaet bæredygtighed i centrum, og sammenlign med De 17 Verdensmål.
• Sammenlign sociale retfærdighedsaspekter ved samme fødevare med forskellig oprindelse. Diskutér for eksempel migrantarbejderes roller og vilkår i madproduktionen i DK og Spanien.
• Reflekter over lokal tilgængelighed for forskellige samfundsgrupper.
• Reflekter over, hvordan vores madvalg i Danmark påvirker borgere i andre lande.
• Hvad vil det sige at argumentere for demokratisk kontrol med fødevareproduktionen (se mere her Madsuverænitet 2017).
• Hvor ser I sammenhænge mellem temaerne?
• Lav tværfaglige forløb med geografi, samfundsfag og naturfag

© Real Food Challenge

I hjulets centrum: Et bæredygtigt og retfærdigt madsystem

• Bønder, gartnere og fiskere: Familie, migrant-/sæsonarbejdere, udenlandske bønder
• Arbejdere i fødevarekæden: Fødevareindustri, distribution, detailhandel og professionelle køkkener
• Ansatte i landbrug og gartneri: Løn samt leve- og arbejdsvilkår og sundhed
• Kultur: Traditioner, relationer, spiritualitet og højtider
• Uddannelse: Unge, udvikling, lederskab
• Kontrol: Madsuverænitet, selvbestemmelse, selvforsyning, sikkerhed
• Økonomi: Lokale økonomier i by og land, Fair Trade, mad- og indkøbspolitikker
• Klima: Alternativ energi, udslip, klimaforandringer
• Dyr: Fiskeri- og dyrevelfærd, tab af levesteder
• Naturressourcer: Jord, vand, frø, biodiversitet
• Tilgængelighed: Adgang til nærende mad, til jord, vand og markeder som en menneskeret
• Sundhed: Sikkerhed, ernæring
• Fejringer: Smag, bevidsthed, forbundethed med mad

 

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Artiklen er udarbejdet af Morten Kromann Nielsen, seniorforsker og ph.d. ved Center for Anvendt Velfærdsforskning, forskningsprogrammet Inklusion og hverdagsliv, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.