Design dit eget måltid

Læring kræver næring, og det er blot en af mange gode grunde til at sætte fokus på måltidet i skolen. Forskning viser, at en god praksis omkring skolemåltidet kan skabe bedre trivsel, sundhed og læring hos eleverne.

I forløbet kan eleverne være med til at udvikle og forbedre deres egen måltidspraksis i klassen. Der er fokus på en høj grad af elevdeltagelse, som kan bidrage til øget ejerskab og engagement i undervisningen. Målet er, at eleverne gennem undersøgende og eksperimenterende aktiviteter afprøver forskellige praksisser for det gode måltid, der kan lede til etablering af en ny og forbedret spisepause.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet tager udgangspunkt i elevernes egne erfaringer med frokostmåltidet og den praksis, der allerede eksisterer i klassen. Gennem undersøgende aktiviteter og refleksioner over det gode måltid hjælpes eleverne til at formulere visioner og ønsker til en ny og styrket måltidskultur.

Med afsæt i en sundhedspædagogisk tilgang, der inkluderer et bredt og positivt syn på sundhed, kan forløbet være med til at styrke elevernes viden, engagement og forudsætninger for at skabe en sundhedsmæssig forandring i relation til frokostmåltidet på skolen. 

Dette forløb er en del af det større projekt, Maddannelse i praksis. I artiklen Fire sundhedsbegreber til planlægning af undervisning inden for maddannelse gennemgås positive og negative sundhedsbegreber. 

Læremidlet, anvendt i forløbet, er udviklet i forbindelse med et interventionsstudie foretaget af Aarhus Universitet. Elevhæftet ‘Design dit eget måltid’ med opgavebeskrivelser kan findes i rapporten Rammer for mad og måltider i skolen.

Det kan være en fordel, at undervisningen placeres før spisepausen, så de opgaver, der skal løses i pausen, er friske i elevernes erindring.

Tilrettelæggelse

I forløbet lægges der op til en variation af arbejdsformer, hvor nogle opgaver bearbejdes individuelt med efterfølgende videndeling og meningsudveksling, og andre kan løses i grupper eller i fællesskab i klassen. Gennem variationen kan læreren sikre, at alle elever får tilkendegivet deres holdninger og bliver hørt.

Aktiviteterne i forløbet giver anledning til æstetiske oplevelser med mad og måltider, dialogbaseret øvelser og refleksioner over egne undersøgelser.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvordan inddeles eleverne bedst i grupper, så alle føler sig hørt og kan bidrage med deres perspektiver på det gode måltid?
• Er der særlige forhold, for eksempel en lokal eller kommunal mad- og måltidspolitik, der skal tages hensyn til, når klassen designer deres ideelle måltidsramme?
• Hvornår placeres forløbet bedst, så eleverne både får tid til at spise og lege i middagspausen?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fem faser.

Fase 1 – Introduktion

Forløbet kan indledes med en kort klassesamtale om det gode frokostmåltid, hvorefter eleverne individuelt kan notere egne overvejelser over, hvad de mener er godt ved frokostpausen og -måltidet.

Herefter kan klassen inddeles i mindre grupper af fire elever, som kan samarbejde igennem forløbet.

I første gruppeopgave kan eleverne drøfte og udvælge de tre vigtigste ting ved et godt måltid i skolen. Tingene kan skrives på gruppens fælles planche (se elevhæftet). I plenum kan grupperne præsentere deres overvejelser, og der kan udvælges fem fælles ting, som klassen er enige om, er de vigtigste ved frokostmåltidet. De kan ligeledes noteres på klassens planche.

Fase 2 – Vi undersøger vores frokostpause

Fase 2 kan indledes med en præsentation af den undersøgelse, grupperne skal foretage med henblik på at identificere, hvad der karakteriserer klassens eksisterende måltidskultur. Læreren kan opfordre grupperne til at lægge mærke til, hvad der allerede fungerer godt, og samtidig være opmærksom på, hvad der kunne blive bedre.

Eleverne kan vurdere deres observationer ud fra de fem kriterier for det gode måltid, klassen fandt frem til i fase 1.

Gruppemedlemmerne kan tildeles forskellige roller i undersøgelsen. Eksempelvis kan der være en, der tager billeder af måltidssituationerne, en der noterer og en der interviewer.

Gruppernes fund kan præsenteres og drøftes i klassen, og erfaringerne fra undersøgelserne kan anvendes i næste fase.

Fase 3 – Vores drømmemåltid

Eleverne kan begynde med individuelt at beskrive eller tegne deres eget drømmemåltid, hvorefter de kan dele deres visioner med resten af gruppen.

Gruppen kan herefter vælge en eller to løsninger, de er mest enige om. Gruppen kan forfine løsningerne og tegne eller beskrive dem på gruppens planche. Læreren kan facilitere processen og drøfte med grupperne, hvilke muligheder der er realistiske i forhold til skolens rammer og økonomi.

Fase 3 kan afsluttes med en præsentation fra alle grupper.

Fase 4 – Design og afprøv

Med udgangspunkt i klassens drømmemåltider kan grupperne i fase 4 diskutere, hvilke ændringer de gerne vil foretage i forhold til frokostmåltidet. Hver gruppe kan notere forslag til, hvad de gerne vil lave om på, når de spiser.

Alle forslagene kan drøftes i klassen, og eleverne kan i fællesskab udvælge tre ændringer, de gerne vil afprøve.

Til hver ændring kan klassen beslutte, hvad der skal gøres og af hvem. Skal bordene for eksempel opstilles på en anden måde? Skal der dækkes bord?

På klassens planche kan det noteres, hvem der gør hvad ved hvert ændringsforslag. De udvalgte ændringer kan afprøves i en uge.

Fase 5 – Vurder og juster

Når eleverne har afprøvet de nye rammer for måltidet i en uge, kan erfaringerne diskuteres og evalueres i klassen.

Læreren kan facilitere en klassedialog, hvor der diskuteres, hvad der fungerede godt, og hvad der evt. skal justeres ved ændringerne. Klassen kan skrive, hvilke ændringer de har gennemført på deres planche sammen med nye aftaler for fremtiden.

En revidering af måltidsrammerne kan foretages med passende mellemrum, så måltidskulturen i klassen fortsat styrkes og udvikles.

Evaluering

Den formative evaluering kan ligge i observationer af, hvordan eleverne udvikler og senere praktiserer de nye ændringer i måltidssituationen i spisepausen. Gruppernes plancher synliggør den proces, eleverne gennemgår fra deres første overvejelser om det gode måltid til undersøgelsen af spisepausen, der udmønter sig i nye visioner, der afprøves og evalueres.

I dialogen med eleverne kan læreren få indsigt i deres evne til at samarbejde, tage hensyn og omsætte deres viden om det gode måltid til handling.

Den summative evaluering kan foretages med afsæt i de kulturændringer, der udvikler sig over tid.

Der kan efter gennemførelse af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilken grad var eleverne i stand til at udtrykke sig om det gode måltid?
• Hvordan fungerede samarbejdet i grupperne?
• I hvilken grad lykkedes det eleverne at omsætte deres visioner om det gode måltid til handling?
• Hvordan kan erfaringerne fra forløbet anvendes fremadrettet i det sundheds- og trivselsfremmende arbejde i klassen?

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Forløbet er udarbejdet ud fra rapporten Stovgaard, M. Thorborg, M., Kragelund, K., Andersen, B. V. & Wistoft, K. (2018). ’Rammer for mad og måltider i skolen’. DCA-rapport nr. 137, 2018, Aarhus Universistet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg