Redskab

Virksomhedsformer som didaktisk redskab

Når læreren skal planlægge et undervisningsforløb, kan den didaktiske firfeltsmodel over virksomhedsformer være et godt redskab til at skabe fordybelse, variation og virkelyst hos eleverne.

Den didaktiske firfeltsmodel

Udgangspunktet for den didaktiske firfeltsmodel er, at indhold og aktiviteter er de mest centrale kategorier i undervisningsplanlægningen. Eleverne skal tilegne sig undervisningens indhold gennem forskellige måder at være virksom med indholdet på. Modellen giver et bud på, hvordan læreren i sin planlægning kan imødekomme elevernes forskellige måder at lære på, således at der både tilgodeses praktisk-æstetiske og mere teoretiske læringstilgange. Styrken ved modellen er hermed, at den lægger op til en alsidig undervisning.

© Peter Brodersen og Thomas Illum Hansen, Hansen 2015

Modellen præsenterer fire forskellige virksomhedsformer, der hver har en receptiv og en produktiv side. Ved den receptive del har læreren en større rolle i aktivt at stilladsere eleverne i deres læring. I den produktive del er eleverne i højere grad selvstændigt udøvende, enten alene eller i samarbejde med deres klassekammerater.

I modellen står den æstetiske virksomhedsform horisontalt over for den analytiske virksomhedsform. Hvor det æstetiske ser på helheder, vedrører det analytiske enkeltdele.

På den vertikale akse er den håndværksmæssige virksomhed knyttet til færdigheder. Det kan både være kropslige, som at kunne ælte en dej eller stå på hænder, og kognitive, som at kunne anvende en algoritme for addition i matematik eller bøje tillægsord i dansk.

Den kommunikative virksomhedsform adskiller sig ved, at den kan ses i relation til de tre øvrige. Det er fordi, at undervisning er en social begivenhed, der understøttes af dialog og kommunikation. Den kommunikative deltagelse anvendes i dialog mellem elever, hvad enten opgaven er af æstetisk, analytisk eller håndværksmæssig karakter. I formidling af kundskaber og færdigheder anvendes kommunikativ fremstilling.

Det er vigtigt at understrege, at modellen ikke er hierarkisk. Alle fire virksomhedsformer er lige relevante, og hvilke læreren vælger at have i fokus, vil afhænge af opgavens karakter, målsætning og elevgruppen.

Herunder findes eksempler på, hvordan de fire virksomhedsformer kan anvendes i undervisning med eksempler fra både den receptive og produktive dimension inden for faget madkundskab og det obligatoriske tema Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

 

Virksomhedsformerne i anvendelse

  • Æstetisk oplevelse – Kan anvendes til at skabe en særlig stemning. For eksempel mødet med tekstur eller smag af en fødevare.

  • Æstetisk udtryk – Kan være en smagssammensætning i en ret, anretningen af et måltid eller fremstilling af film eller plakat med egne kostråd.

  • Analytisk forståelse – For eksempel tilegnelsen af viden om vores fordøjelsessystem, bæredygtighed, ernæring eller fødevares produktionsmetoder.

  • Analytisk demonstration – Demonstration af, hvordan man læser en varedeklaration, eller forklaring af, hvad der sker med en gærdej, når den hæver.

  • Håndværksmæssig iagttagelse – Indebærer for eksempel observation af, hvordan man former et brød, eller hvordan man fileterer en fisk.

  • Håndværksmæssig træning  At øve sig i at snitte grøntsager eller røre en fars.

  • Kommunikativ deltagelse – Dialog i klassen eller i en gruppe eksempelvis om, hvordan man løser et givent problem. 

  • Kommunikativ fremstilling – Fremlæggelse i klassen, hvor man eksempelvis præsenterer et projekt eller en opgave, man har arbejdet med.

 

Planlægning af undervisning eller pædagogisk aktivitet

Når læreren skal planlægge sin undervisning, kan virksomhedsformerne inddrages på en sådan måde, at der skabes en god variation mellem undervisningsaktiviteterne i forløbet. Ved at inkludere en variation af virksomhedsformer skabes rum for fordybelse, motivation og virkelyst hos eleverne (Brodersen 2016; Hansen 2015).

Valg af virksomhedsformer hænger desuden sammen med målet for undervisningen og elevernes forudsætninger. Skal eleverne eksempelvis lære at afgive en æstetisk dom over en fødevares smag, kan den æstetiske virksomhedsform være i fokus. Hvorimod den analytiske virksomhedsform kan anvendes, hvis fødevaren skal beskrives ud fra objektive naturvidenskabelige begreber om smag eller tekstur. På den måde kan lærerens bevidste valg af virksomhedsformer også være med til at kvalificere den læring, der finder sted i undervisningen. 

 

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Artiklen er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.