Dagens første måltid

Morgenmåltidet sikrer en god start på dagen med energi til det forestående skolearbejde og leg i frikvartererne. Forskning viser desværre, at antallet af børn, der springer morgenmaden over, er stigende med alderen.

Formålet med forløbet er, at eleverne bliver bevidste om morgenmadens betydning for deres sundhed. Undervejs kan de lære simple grundmetoder til fremstilling af hurtige, nærende og mættende morgenmåltider.

Hovedbestanddelen i det daglige morgenmåltid er ofte kornprodukter. Den erkendelse kan eleverne nå til, hvis de lærer om fødevare- og måltidsrangstigen og sammenligner hverdagsmorgenmaden med morgenmåltidet til festlige lejligheder. I forløbet kan læreren desuden inkludere perspektiver på rammerne for måltidet og den sociale praksis i at spise sammen.

Forudsætninger, form og indhold

I forløbet tages der udgangspunkt i elevernes allerede eksisterende viden om morgenmåltidet, hvor der kan bygges bro mellem deres hverdagsforståelser og den faglige viden om mad, måltider og sundhed i madkundskab. Der præsenteres en række nye fagbegreber, for eksempel fødevarerangorden, måltidsrangorden, kulhydrater, forklistring og kostfibre.

Eleverne kan lære en grundmetode til fremstilling af forskellige grødtyper, og de kan arbejde undersøgende med gærdej. Her kan det være en fordel, hvis eleverne tidligere har behandlet gærdej i undervisningen.

Aktiviteterne i forløbet består af sansebetonede, undersøgende og praktiske opgaver kombineret med dialogbaserede teoretiske opgaver.

Dette forløb er en del af det større projekt Maddannelse i praksis. I artiklen Virksomhedsformer som didaktisk redskab gennemgås modellen for virksomhedsformer, som eksempelvis kan inddrages i planlægingsfasen af forløbet.

Der kan skabes variation og fordybelse i undervisningen ved at veksle mellem analytiske, æstetiske, kommunikative og håndværksmæssige måder at være virksom på med undervisningens indhold. Under afsnittet Forløbets opbygning gives eksempler på, hvordan virksomhedsformerne kan indtænkes konkret i forløbet.

Tilrettelæggelse

Forløbet kan tilrettelægges over tre undervisningsgange i madkundskab, men det kan også reduceres til to, hvis eleverne i grupper tilbereder grød og brød den samme dag. 

Der er fokus på tilegnelse af metoder til fremstilling af grød og brød, hvor eleverne gennem en grundopskrift kan personliggøre deres morgenmåltider. Læreren kan derfor overveje, hvordan elevernes valg med hensyn til udskiftning af ingredienser stilladseres. Skal eksempler gennemgås på tavlen? Og skal metoderne vises ved hjælp af mesterlæreprincip eller metodevideo?

Forløbet lægger op til, at eleverne samarbejder i par eller større grupper på tre til fire elever.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvordan italesættes morgenmåltidet ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb, så eleverne bliver bevidste om de forskellige faktorer, der har betydning for sundhed og trivsel?
• Hvordan skal de nye fagbegreber introduceres?
• Hvilke krav skal der stilles til gruppernes valg af ingredienser i grundopskrifterne?
• Hvilke retter skal vælges til brunchbuffeten, så eleverne både har tid til at fremstille retterne og nyde måltidet sammen?

I artiklen Fire sundhedsbegreber til planlægning af undervisning inden for maddannelse gennemgås positive og negative sundhedsbegreber. 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser, hvor eleverne både arbejder med praktiske og teoretiske opgaver.

Fase 1 - Den daglige grød

Gennem en klassedialog kan eleverne fortælle, hvad de typisk spiser til morgenmad i hverdagen. Læreren kan notere deres forslag på tavlen, så der dannes et overblik over de forskellige fødevarer og retter. Læreren kan tale med eleverne om, hvad de forskellige fødevarer og retter har til fælles og introducere begreberne fødevare- og måltidsrangorden.

Dernæst kan grød som et morgenmåltid introduceres. Her kan læreren fx tale med eleverne om grøden ud fra et historisk, kulturelt og ernæringsmæssigt perspektiv. Desuden kan der sættes fokus på kulhydrater, kostfibre og stivelse i kornprodukter, hvor forklistringsprocessen kan introduceres som grundlag for at forstå tilberedningsmetoden i grød. Virksomhedsformerne kommunikativ deltagelse og analytisk forståelse vil her være i fokus.

Herefter kan elever i par eksperimentere med at tilberede deres egen grød med topping. Der arbejdes håndværksmæssigt og æstetisk. Læreren kan have indkøbt et udvalg af forskellige grynprodukter til grøden og frisk frugt, tørret frugt, nødder og kerner, der kan anvendes til topping. Undervisningen kan afsluttes med, at hvert par går sammen med et andet par og smager hinandens grød.

Fase 2 – Det daglige brød

Fase 2 kan indledes med en præsentation af en grundopskrift på gærdej, hvor det er muligt at kombinere forskellige mel, korn og grønsagstyper til sunde morgenboller.

I en klassedialog kan læreren tale med eleverne om kostfibre, fordøjelse, mæthed, kostrådet ‘vælg fuldkorn’ og smagspræferencer i et sundhedsperspektiv. Drøft eksempelvis også, hvilke lejligheder man typisk spiser forskellige varianter af brød til. For eksempel hvide boller til fødselsdag og fuldkorn til hverdag.

Herefter kan grundopskriften gennemgås  med fokus på mængdeforholdet mellem grove meltyper og hvedemel, sådan at man stadig får et lækkert resultat. Der vil her være fokus på analytisk og kommunikativ virksomhed.

I par kan eleverne dernæst arbejde håndværksmæssigt og æstetisk med at udvikle deres egne sunde morgenboller ud fra de ingredienser, der er stillet frem. Eleverne kan afslutte med kommunikativ fremstilling og æstetiske indtryk, hvor de begrunder deres valg for klassen og smager på hinandens bagværk. Der kan evt. serveres syltetøj til bollerne fra et tidligere forløb om konservering. 

Fase 3 - Det særlige morgenmåltid

I tredje fase kan eleverne fremstille et morgenmåltid til en særlig lejlighed. De kan samarbejde i par om at lave små retter til en fælles brunchbuffet. Eksempler på retter kan være æggemuffins, skyr med müesli, amerikanske pandekager, frugtspyd, marmelade, boller, bacon og scrambled eggs, knækbrød, bønne-nutella, chiagrød, ristet rugbrød med hummus mv.

Læreren kan indlede undervisningen med en dialog om, hvad brunch er, og hvordan vores madkultur påvirkes af andre kulturer. Eleverne kan komme med eksempler på, hvad de forbinder med brunch, og ved hvilke lejligheder måltidet spises. Læreren kan sætte fokus på, at fødevarerne i brunch-måltidet kulturelt set ligger højere på fødevarerangstigen, hvilket ofte er tilfældet ved måltider til særlige lejligheder. Desuden kan der sættes fokus på sundhedsaspektet i måltidet ud fra et ernæringsperspektiv, men også ud fra en social og trivselsorienteret tilgang. Her er hensigten, at eleverne arbejder med analytisk forståelse og kommunikativ deltagelse. 

Eleverne kan efterfølgende i par eller mindre grupper tilberede forskellige elementer til en fælles brunchbuffet. Undervejs kan læreren vejlede i teknikker og metoder. Forløbet kan afsluttes med et fælles måltid omkring et samlet bord, hvor måltidets sociale betydning drøftes med eleverne.

Evaluering

Dialogen med klassen og grupperne undervejs i forløbet kan fungere som formativ evaluering sammen med observationer af elevernes arbejdsproces. Spørgsmål, der skaber refleksion over elevernes valg af ingredienser til deres grundopskrift og koblingen til sundhed, kan give en indikation af elevernes læringsudbytte og fungere som pejlemærke for, hvad der skal arbejdes videre med i relation til mad, måltider og sundhed.    

Der kan efter gennemførelse af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilken grad kan eleverne koble en bred og positiv sundhedsforståelse til de tre typer af morgenmåltider?
• I hvilken grad kan eleverne forholde sig til morgenmåltidets betydning for sundhed og trivsel?
• I hvilken grad har eleverne tilegnet sig anvendelige grundmetoder til bagning og fremstilling af grød?
• Hvordan har grundopskrifterne fungeret som stillads for elevernes valg af ingredienser?
• Kan erfaringer fra forløbet anvendes fremadrettet i planlægning af andre forløb, hvor der er fokus på mad, måltider og sundhed?

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Forløbet er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg