Smagsdidaktik

I en didaktisk sammenhæng er smag et nyt begreb. Ny forskning viser, at smag som indholdselement og eksperiment i madkundskabsundervisningen har en positiv virkning på elevernes egne forventninger til læring (Wistoft & Qvortrup 2018). Smag skal her forstås i en bred forstand og ikke i en snæver optik, som eksempelvis grundsmagene.

Professor MSO i madkundskab Karen Wistoft og professor Lars Qvortrup har på baggrund af deres forskning udviklet en smagssystematik, der beskriver syv forskellige smagsdimensioner.

Modellen viser forskellige måder at forstå smag på ud fra en fagdidaktisk definition. Der er altså tale om en smagsdidaktik, der vedrører, hvordan læreren underviser, sådan at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber inden for alle syv smagsdimensioner. De syv dimensioner kan ses i figuren her.

De syv smagsdimensioner

De syv smagsdimensioner kan på hver sin måde bidrage til at skabe en større forståelse for mad og måltider og udvide refleksionsevnen i forhold til vores madvalg.

Den skønne smag
Dimensionen vedrører nydelse inden for det æstetiske eller gastronomiske felt. Det drejer sig om vores personlige evne til at vurdere smagen af mad i forhold til, om det smager godt eller ej.

Den sunde smag
Denne smagsdimension drejer sig modsat den skønne om, hvorvidt maden er sund ud fra et ernærings- og trivselsorienteret perspektiv. Her vurderes madens smag ud fra et ernæringsvidenskabeligt perspektiv.

Den sansede smag
Denne dimension vedrører madens smag ud fra sensoriske grundkategorier, og maden vurderes ud fra sanseoplevelser.

Den moralske smag
Inden for den moralske dimension er der fokus på fødevareetik, hvor maden vurderes ud fra sociale normer og personlige værdier.

Den religiøse smag
Den religiøse smagsdimension drejer sig om tro og viden om religiøse mad- og måltidsritualer. Maden vurderes ud fra sin guddommelige karakter. Det vil sige, om madens eller måltidets kvaliteter rækker ud over sig selv. Om maden eksempelvis transcenderer almindelige forventninger.

Den kærlige smag
Denne kategori beskriver kærligheden og omsorg manifesteret i mad og måltider, og den vurderes ud fra kriterierne elsker eller elsker ikke.

Den smarte smag
Smagsdimensionen drejer sig om mode og stil udtrykt i mad og måltider. Vurderingskriterierne i den smarte smag vedrører, i hvor høj grad maden eller måltiderne er trendy (Wistoft & Qvortrup 2018).

De syv smagsdimensioner er sidestillede, afgrænsede kategorier. Der er ingen af dem, der kan siges at være mere vigtig end den anden. Men selvom dimensionerne er uafhængige, kan de godt påvirke hinanden. Eksempelvis kan den moralske smag påvirke den skønne smag, når vi synes, at det danske, lokalt dyrkede og bæredygtige æble smager bedre end det importerede fra Sydamerika.

Grundelementer i en smagsdidaktik

I en undervisningssammenhæng har smagsdidaktikken som målsætning at udvikle elevernes smagskompetence og smagsmyndighed. Begge perspektiver kan styrkes, ved at læreren er bevidst om, hvilket smagsbegreb der er i fokus, når der arbejdes med smag i undervisningen. Didaktisk set må læreren altså tilrettelægge smagsundervisningen på en sådan måde, at eleverne bliver bevidste om, hvilke vurderingskriterier de vurderer maden ud fra i henhold til smagsdimensionerne.

Derudover må der være fokus på det kommunikative aspekt i undervisningen, da vi taler om og argumenterer med forskellige begreber, afhængigt af hvilken smagsdimension der er i fokus. Det vil sige, at læreren skal være opmærksom på, hvilken vidensform og argumentationsform sproget tager sit udgangspunkt i. På den måde styrkes elevernes evne til at reflektere over deres egne og andres madvalg (Wistoft & Qvortrup 2018).

Den smagskompetente elev

For at tilegne sig og udvikle smagskompetencer er det centralt, at eleverne lærer noget om smag, og hvordan smag realiseres. Det vil sige, at undervisningen ikke kun skal beskæftige sig med smag i en snæver sensorisk forstand. Eleverne må også lære om og gennem de andre smagsdimensioner.

Samtidig skal undervisningen give mulighed for, at eleverne tilegner sig færdigheder i at omsætte deres viden om smag til mad og måltider, og de må ligeledes kunne omsætte færdighederne til smagsviden. På den måde er der en tæt sammenhæng mellem viden og færdighed i en smagsundervisning, der har til hensigt at udvikle smagskompetencer. Smagskompetencerne er en vigtig forudsætning for at kunne blive en smagsmyndig person (Wistoft & Qvortrup 2018). 

Den smagsmyndige person

Smagsundervisning kan give mulighed for, at eleverne former deres smagsmyndige personlighed. At udvikle sin smagsmyndighed vil sige, at eleverne netop lærer om de forskellige vidensformer, som smagsdimensionerne henter deres viden fra.

Samtidig kan eleverne også lære, hvilken argumentationsform smagsdimensionerne knytter sig til. Det kan være nødvendigt, når man skal kunne afsige en dom på et kritisk reflekteret grundlag. Med andre ord kan undervisningen sætte eleverne i stand til at vide, hvad de taler om, og hvordan de kan argumentere for denne viden. Eksempelvis kan man ikke synes, at et måltid er sundt. Der må eleven argumentere med sin viden om fødevarernes ernæringsmæssige bestanddele, måltidets sammensætning og et bredt og trivselsorienteret sundhedsbegreb.

Når læreren skal tilrettelægge en undervisning, hvor smag, mad og måltider er genstandsfeltet, må læreren ud fra et smagsdidaktisk perspektiv være bevidst om, hvilke smagsdimensioner der er i fokus. Samtidig kan det overvejes, hvordan de tilhørende videns- og argumentationsformer bringes i spil, med henblik på at styrke elevernes smagskompetencer, der bidrager til udviklingen af deres smagsmyndighed (Wistoft & Qvortrup 2018).

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Artiklen er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg