Skolehaven som læringsrum

Hvad skal der være i skolehaven?

Skolehaven er et oplagt læringsrum i mange fag, og gennem de seneste år er interessen for skolehaver vokset stødt. Det er der mange årsager til. I skolehaven kan eleverne blandt andet lære om naturens kredsløb og produktionen af afgrøder på en konkret og håndgribelig måde.

I skolehaven kan eleverne være med til holde bede med en variation af afgrøder, der kan høstes på forskellige tidspunkter af året. Skolen behøver ikke meget plads, og man kan i princippet nøjes med et par højbede eller plantekasser som udgangspunkt. Større arealer kan også omlægges, hvis der er plads og mulighed for samarbejde på tværs af årgange til at organisere, hvordan haven vedligeholdes.

En model for organisering kan for eksempel være, at natur/teknologi står for at så/plante, vande og luge mellem afgrøderne i årets løb. I madkundskab kan eleverne høste i løbet af året, hvor der tilberedes forskellige måltider til klasserne, der er med til at passe haven. På den måde vil de samme elever prøve forskellige roller i haven, og de vil opnå en dybere forståelse for både produktion og anvendelse af afgrøderne.

Eksempel på indhold i et højbed:

Højbedene kan genetableres fra år til år med sædskifte, så jorden ikke udpines. Samtidig kan kompost tilføres for at sikre en god og næringsrig jord. En kompostbeholder i haven kan avendes til at give eleverne indblik i bæredygtig afskaffelse af grønt køkkenaffald og ukrudt. Samtidig kan kompostering være en gunstig måde at lære om kvælstofskredsløbet på. En tilgang, hvor praktiske erfaringer, undersøgelser og observationer bidrager med en håndgribelig måde at tilegne sig et komplekst stofområde.

En del af skolehaven kan også udgøre et område med frugttræer og bede med bærbuske. Når først buske og træer er plantet, vil de være med til at sikre høst mange år i fremtiden. Det samme kan gøre sig gældende for krydderurtebede, hvor der kan købes mange flerårige planter. De både dufter og smager godt, og så tiltrækker de andre typer af insekter. 

Det er også muligt at holde høns i skolehaven, hvis skolens personale kan få skabt et godt og systematisk samarbejde på tværs af årgange, så arbejdsbyrden med at passe hønsene fordeles over året. Høns er nemme husdyr. De kræver et hønsehus og et gårdareal samt vand, foder og frisk halm. De er sociale dyr, der er interessante at følge i forhold til eksempelvis æglægning og generel dyreadfærd. Samtidig kan hønsene spise grønt fra køkkenhaven, og de kan bidrage med æg til madkundskabsundervisningen.

Et lille drivhus eller væksthus kan give mulighed for høst af andre afgrøder som for eksempel peberfrugter, chiliplanter, agurker og auberginer. Samtidig kan et væksthus også anvendes til spiring af afgrøder til haven. Mulighederne er mange.

Desuden vil et udekøkken og bålsted i forbindelse med skolehaven kunne bidrage med andre måder at lære om mad og måltider på end i et almindeligt skolekøkken.

Fag i skolehaven

Skolehaven som læringsrum er oplagt i naturfagene og madkundskab, men stikker vi et spadestik dybere, er der rig mulighed for at involvere andre fag i udeskoleaktiviteter i haven. Også med læringsmæssige fordele, da aktiviteterne ude kan være med til at konkretisere teoretiske stofområder på håndgribelige måder.

Eksempelvis kan skolehaven anvendes til at opmåle og beregne vinkler, areal og rumfang i matematik. Der kan udarbejdes skemaer og diagrammer over planternes vækst og beregninger på afkast af havens afgrøder. I dansk kan arbejdes med fagtekster, hvor havens afgrøder undersøges og beskrives. Eleverne kan også arbejde med andre genrer, for eksempel instruktioner. Hvordan sår man radiser? Eller hvordan passes hønsene? Tillige kan skolehaven anvendes i et æstetisk læringsperspektiv, hvor stemningsbilleder og sanser danner rammen for metaforer og digtning i den skønlitterære genre. I billedkunst kan eleverne eksempelvis indfange årstidens farver og forskellige mønstre.

Læs mere om fagintegration i skolehaver i publikationen ’Fagintegration i skolehaver’ (Christensen og Wistoft 2017)

Etablering af skolehaver

Der er flere områder, der kan overvejes, når en skolehave etableres. Afhængigt af skolehavens størrelse vil forskellige aktører skulle indbydes til at deltage i processen. Hvis det blot drejer sig om enkelte højbede eller plantekasser, er det måske rigeligt at involvere elever, teamkollegaer og ledelse. Ønskes en større have vil skolebestyrelsen og eventuelt kommunen også skulle involveres med hensyn til lovmæssig, pædagogisk og økonomisk vejledning og støtte.

For den enkelte lærer eller pædagog er det første vigtige skridt engagement samt faglig og pædagogisk interesse. I forhold til kollegaer handler det om at få øje på og drøfte de faglige og sociale læringspotentialer skolehaven byder på. Gennem involvering og ejerskab sikres et godt samarbejde omkring etableringen og vedligeholdelsen af skolehaven. Kollegial og ledelsesmæssig opbakning er et kriterie for succes.

Haver til Maver og skolehaver – eksempler

På nogle skoler kan det af forskellige årsager ikke lade sig gøre at etablere haver. Men der findes en række tilbud forskellige steder i landet, hvor der er etableret skolehaver, man kan have et lod eller en andel i.

I projektet ‘Haver til Maver’ kommer skoleklasser på besøg i en lokal ‘Haver til Maver’-have flere gange i løbet af et skoleår. På den måde har de mulighed for at følge årets gang i skolehaven, hvor de kan være med lige fra klargøring af jorden til såning og til sidst høst. Der er blandt andet fokus på naturens kredsløb, økologi, sundhed, have, natur, mad, fødevarekvalitet og tilberedning. Læring i haven foregår hovedsageligt gennem praktiske aktiviteter og dialogisk undervisning koblet til teoretiske perspektiver (Haver til Maver 2020).

En evaluering af projektet viser, at skolehaver kan medvirke til at udvide elevernes naturforståelse, viden om råvarer og færdigheder i forhold til grønsagsdyrkning og madlavning. Desuden kan skolehaveforløb styrke elevernes sociale kompetencer, og det er med til at fremme trivsel.

Evalueringer viser også, at det er vigtigt at etablere et godt samarbejde mellem haveunderviseren og læreren eller pædagogen, og at en forudsætning for at skabe sammenhæng mellem undervisningen på skolen og i have er, at besøgene har en tydelig målsætning. Det kan imødekommes ved at forberede og efterbehandle besøgene. ’Haver til Maver’ er udbredt flere steder i landet (Dyg, Wistoft & Lassen 2016). 

Et lignende projekt er ’Københavns Skolehaver’. Det er en forening, der i alt driver seks skolehaver i Københavnsområdet med tilskud fra Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning. Her kan man ansøge om et længerevarende forløb i skolehaven, hvor man følger sommersæsonens gang. Der er også mulighed for endagsforløb med udvalgte temaer (Københavns Skolehaver 2020).

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg.