Mad fra andre kulturer

Formålet med forløbet er at udvide elevernes madkulturelle horisont og styrke deres interkulturelle kompetence gennem erfaringer med og indsigt i en anden madkultur.

Til forløbet kan læreren invitere en forælder eller et familiemedlem med en anden etnisk baggrund end dansk til at dele erfaringer og fortællinger fra deres madkultur. Sammen kan eleverne tilberede retter fra kulturen og lære om kulturens traditioner, historie, fødevarer, opskrifter, redskaber og måltider. Alle de dele, der blandt andet er med til at definere den særlige madkultur. På den måde kan der skabes en åbenhed og nysgerrighed for den diversitet af kulturer, der findes i et almindeligt klasserum i dag. Der er fokus på tolerance, åbenhed og inklusion.

Forudsætninger, form og indhold

Det kan være en fordel, men ikke en forudsætning, at eleverne tidligere har arbejdet med dansk mad- og måltidskultur. På den måde kan eleverne i højere grad blive opmærksomme på forskelle og ligheder mellem kulturerne. Desuden kan eleverne med fordel have stiftet bekendtskab med Madkulturhjulet (Smag på Madkultur 2018). Det kan fungere som et analyseredskab til at forstå madkultur ud fra faktorerne: love om fødevarer, viden, fødevarer, madlavning, køkkenredskaber, måltider, skik og tradition, spiseregler, religion, historie om mad, økonomi samt klima og jordbrug.

Forløbet består af tre faser, hvori der veksles mellem klassesamtaler, undersøgende gruppearbejde og individuelle aktiviteter. Det kan være med til at sikre variation i såvel arbejds- som undervisningsform. Desuden lægger forløbet op til både praktisk-æstetiske læreprocesser og en mere analytisk tilgang.

Til at planlægge forløbet, kan modellen for virksomhedsformer bruges. Den findes i artiklen Virksomhedsformer som didaktisk redskab, der ligesom dette forløb er en del af det større projekt Maddannelse i praksis.

Der kan skabes variation og fordybelse i undervisningen ved at veksle mellem analytiske, æstetiske, kommunikative og håndværksmæssige måder at være at virksom på med undervisningens indhold. Under afsnittet Forløbets opbygning gives eksempler på, hvordan virksomhedsformerne konkret kan indtænkes i forløbet.

Tilrettelæggelse

Når forløbet skal tilrettelægges, anbefales det at skrive et nyhedsbrev ud til klassens forældre for at oplyse om, at eleverne i madkundskab skal lære om mad fra andre kulturer. Læreren kan i den forbindelse invitere forældre eller interesserede familiemedlemmer til at deltage en dag i undervisningen med henblik på at dele erfaringer, opskrifter og fortællinger fra forskellige madkulturer. Hvis mange forældre viser interesse kan klassen eventuelt deles i grupper, hvor hver gruppe undersøger og tilbereder mad fra deres tildelte madkultur. Forløbet kan i dette tilfælde afsluttes med, at grupperne serverer mad og præsenterer kulturerne for hinanden.

Som forberedelse til forløbet kan læreren lave en aftale med den/de involverede forældre. I fællesskab indsamles opskrifter, som læreren efterfølgende kan gøre klar til undervisningsbrug. Læreren kan tillige handle fødevarer efter anvisning fra den/de involverede forældre. Aftal gerne med forældrene, at de udvælger nogle eksemplariske opskrifter, der repræsenterer kulturens typiske fødevarer og tilberedningsmetoder.

Det anbefales at tilrettelægge forløbet over to undervisningsgange af to til tre lektioner, hvor første undervisningsgang anvendes til at undersøge den pågældende kultur. Ved anden undervisningsgang kan forælderen/familiemedlemmet komme på besøg i undervisningen og tilberede mad fra egen kultur sammen med eleverne. Ved første undervisningsgang kan eleverne udforme spørgsmål til forældrene. Læreren kan udlevere spørgsmålene til forældrene inden deres besøg. På den måde er de forberedte på nogle af de spørgsmål, som eleverne har stillet. Det kan især være en hjælp, hvis der er en sproglig barriere.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvilke virksomhedsformer inddrages i forløbet? Hvorfor og hvordan?
• På hvilken måde kan eleverne samarbejde i forløbet? Hvor store skal grupperne være?
• Hvilke hjælperedskaber, bøger eller henvisninger skal eleverne have for at kunne undersøge den pågældende madkultur?
• Hvordan kan eleverne formidle deres spørgsmål til forældrene som forberedelse til besøget?
• Hvordan fordeles de nye opskrifter mellem grupperne, så alle bliver udfordret fagligt?
• Hvordan organiseres måltidet i slutningen af forløbet?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser. Der veksles mellem praktiske og teoretiske aktiviteter i alle tre faser.

Fase 1 - Vi undersøger en madkultur

Forløbet om mad fra andre kulturer kan introduceres ved at give eleverne en æstetisk oplevelse, der inspirerer til nysgerrighed. Det kan eksempelvis være gennem billeder, et filmklip, en smagsprøve, en duft, et køkkenredskab eller en anden spændende artefakt fra det land, der undersøges.

Læreren kan herefter aktivere elevernes forforståelse ved at udarbejde en fælles brainstorm på tavlen, hvor eleverne fortæller, hvad de ved om landet og dets madkultur. Elevernes forslag kan sammenlignes med Madkulturhjulet, som de også kan anvende i deres undersøgelse bagefter. Der arbejdes her med en analytisk forståelse.

Efterfølgende kan eleverne inddeles i grupper. Her kan de gennem kommunikativ deltagelse og analytisk forståelse samarbejde om at undersøge landets madkultur ved hjælp af Madkulturhjulet. Læreren kan med fordel stilladsere eleverne ved at have fundet bøger eller internethenvisninger, der kan målrette deres arbejde. Gruppearbejdet kan munde ud i et æstetisk udtryk, hvor eleverne fremstiller en kreativ præsentation, eksempelvis en bookcreator, en padlet, en planche eller lignede, der formidler deres viden. Præsentationen kan anvendes i fase to.

Som afslutning på undervisningsgangen kan eleverne opfordres til at notere spørgsmål, de er blevet nysgerrige på i deres undersøgende arbejde. Spørgsmålene kan sendes til den forælder, der kommer på besøg den efterfølgende undervisningsgang.

Fase 2 – Vi lærer om en madkultur

Anden fase kan introduceres af den forælder, der kommer på besøg. Forælderen kan tage imod og svare på de spørgsmål, eleverne udformede i fase 1. Måske har forælderen nogle artefakter, smagsprøver eller redskaber med fra sin egen kultur. De kan fremvises sammen med de forskellige fødevarer, som også anvendes i tilberedningen af eksemplariske retter fra kulturen. Inden undervisningen kan læreren med fordel have lavet en udstilling med fødevarerne som inspiration til eleverne. Der arbejdes med analytisk forståelse og æstetiske indtryk. Forælderen kan i forlængelse heraf præsentere de opskrifter, eleverne kommer til at arbejde med.

Hernæst kan eleverne arbejde æstetisk og håndværksmæssigt i deres grupper med at fremstille forskellige retter fra kulturen. Forælderen kan eventuelt demonstrere et håndværk via mesterlære, hvis bestemte teknikker og metoder skal tilegnes.

Fase 3 – Vi smager på en madkultur

I tredje fase kan grupperne gennem kommunikativ fremstilling og analytisk demonstration præsentere de forskellige retter for hinanden sammen med den præsentation, de fremstillede i fase 1.

Alle retter kan stilles på en fælles buffet, så eleverne kan smage og spise sammen ved et stort bord. Læreren kan aftale med forælderen, at han/hun fortæller om måltidskulturen i deres hjemland. Eksempelvis kan der være stor forskel på, hvordan man placerer sig ved bordet, og hvilke redskaber og bordskikke der er i forskellige kulturer. Drøft eventuelt hvilke forskelle og ligheder eleverne oplever eller kender til mellem forskellige måltidskulturer.

Forløbet kan afsluttes med en fælles evaluering af, hvad eleverne har lært.

Evaluering

Læreren kan opnå indsigt i elevernes forståelse af emnet og deltagelse i gruppearbejdet gennem observation af gruppernes arbejde og de afsluttende præsentationer. Samtidig kan den kontinuerlige dialog med eleverne være en vigtig indikator på, om eleverne er på vej mod opfyldelse af læringsmålene, eller om der skal differentieres eller stilladseres yderligere.

I evalueringen med eleverne kan der sættes fokus på følgende spørgsmål:

• Hvad ved I nu om den undersøgte madkultur?
• Hvilke faktorer har indflydelse på, hvordan madkulturen er?
• Hvilke typiske fødevarer anvendes i madkulturen?
• Hvilke typiske redskaber og metoder anvendes i kulturen?
• Er der forskelle og ligheder i forhold til jeres egen mad- og måltidskultur?

Der kan efter gennemførelse af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan fungerede elevernes arbejde med at undersøge madkulturen?
• I hvilket omfang lykkedes det at skabe forståelse for, hvilke forhold der former og skaber en madkultur?
• Hvilke tegn er der på, at eleverne har opnået en større kulturel bevidsthed og forståelse for andre kulturer?
• Hvilke erfaringer kan viderebringes i det fremtidige samarbejde med forældre om undervisningsaktiviteter?
• Kan erfaringer fra dette forløb anvendes i fremtidig planlægning i forhold til arbejdet med mad- og måltidskultur?

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Forløbet er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg.