Se det gro

Forløbet tager udgangspunkt i natur/teknologi og kompetenceområderne Undersøgelse og Perspektivering. Da forløbet også giver anledning til måleaktiviteter og kendskab til figurer, kan matematik med fordel inddrages i forløbet.

Formålet med forløbet er, at eleverne skal blive nysgerrige på, hvor vores mad kommer fra. Der er specifikt fokus på grønt og spiring, og eleverne skal gennem deres arbejde med at så karse blive bevidste om, hvilke vækstbetingelser planter har, og hvordan de bliver til mad.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet præsenterer en række nye begreber inden for plantevækst og spiring, og det kan i den forbindelse være en god ide at anvende visuelle støttematerialer, for eksempel en simpel tegning af fotosyntesen, et billede af kimblade, og billeder af kilder til udledning af co₂.

Forløbet består af tre faser, hvori der veksles mellem klassesamtaler, gruppearbejde og individuelle aktiviteter. Det er med til at sikre variation i såvel arbejds- som undervisningsform. Desuden lægger forløbet op til både praktisk-æstetiske læreprocesser og en mere analytisk tilgang. 

Til at planlægge forløbet kan modellen for virksomhedsformer bruges. Modellen kan ses i artiklen Virksomhedsformer som didaktisk redskab.

Der kan skabes variation og fordybelse i undervisningen ved at veksle mellem analytiske, æstetiske, kommunikative og håndværksmæssige måder at være at virksom på med undervisningens indhold.

Under afsnittet Forløbets opbygning gives eksempler på, hvordan virksomhedsformerne konkret kan indtænkes i forløbet.

Tilrettelæggelse

Forløbet tilrettelægges bedst over to undervisningsgange, da det ca. tager en uge for karsen at vokse sig spiseklar. Forløbet kan gennemføres hele året, men det vil være oplagt at placere om foråret, hvor alt spirer frem i naturen. På den måde kan eleverne koble deres læring i klasserummet med virkeligheden udenfor. Er der en skolehave, kan klassen samtidig så frø i haven og sammenligne vækstbetingelser, eksempelvis i form af tid og varme.

Til forløbet anvendes følgende materialer:

• Karsefrø
• Vat
• Mælkekartoner
• Pap/karton
• Lim
• Sakse
• Linealer

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvilke virksomhedsformer inddrages i forløbet? Hvorfor og hvordan?
• Hvilke visuelle støttematerialer er nødvendige til at stilladsere min elevgruppe?
• Skal eleverne med i madkundskabslokalet og selv koge æg og tilberede måltidet?
• Hvordan organiseres måltidet i slutningen af forløbet?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser.

Fase 1: Introduktion
Første fase lægger op til, at eleverne bliver præsenteret for begreberne spiring, kimblade, rod og fotosyntese. Som introduktion kan læreren vise eleverne en æske med karsefrø, og spørge ind til om de kan gætte, hvad frøene bliver til. Eleverne kan komme med forslag, som skrives på tavlen.

Læreren kan herefter tale med eleverne om, hvad der skal til for at få frøene til at vokse. Tegn gerne en simpel model af fotosyntesen på tavlen med sol, spiret karse, vand og co₂.

Læreren kan også vise dem en simpel model på en plakat eller fra internettet. Herefter kan der tales med eleverne om, at alle de planter har brug for næring, sollys, vand og co₂ for at vokse.

Der er fokus på analytisk forståelse og kommunikativ deltagelse.

Fase 2: Plant karse og se det gro
I fase to kan eleverne fremstille små æsker til at så deres egne karsefrø i med hver sit æstetiske udtryk. Brug eksempelvis tomme mælkekartoner, hvor øverste del klippes af, så bunden bliver til en ca. 4 cm høj æske. Æskerne kan pyntes, inden eleverne sår karse i dem. Vis gerne nogle eksempler på pyntede æsker. Det æstetiske indtryk kan virke som inspiration til elevernes egne udtryk.

Når æskerne er pyntet, kan eleverne komme vat i bunden, og karsefrøene kan sås og vandes. De færdige æsker skal stilles i en vindueskarm. Eleverne skal huske at vande karsen hver dag. Det kan samtidig være en god ide at lade eleverne tager billeder af karsen, så de kan følge med i, hvordan det vokser.

Her er der fokus på analytisk virksomhed. Billederne kan bruges til at lave en lille planche over, hvordan et frø bliver til en plante.

Fase 3: En æggemad med hjemmedyrket karse
I fase tre kan eleverne undersøge, hvor meget deres karse er vokset. De kan måle karsen og lave en tegning, der viser væksten (fotosyntesen). Hvis de har taget billeder i løbet af ugen, kan eleverne også lave en planche med billederne eller en præsentation i et IT-program. Der arbejdes analytisk, hvor eleverne formidler deres forståelse gennem tegning eller billeder.

Herefter kan læreren, gennem kommunikativ deltagelse, tale med eleverne om, hvordan karsen kan anvendes. Lad eksempelvis eleverne komme med forslag. Læreren kan tale med dem om, om de har prøvet at smage karse før, og hvad de tror, det smager af. Hvis eleverne tidligere har arbejdet med grundsmagene vil det være naturligt at drage en parallel til forløbet.

Dernæst kan eleverne samarbejde i par om at smøre en rugbrødsmad, pille æg og pynte deres egen æggemad med mayonnaise og for eksempel salat, radiser, agurk, tomat og karsen.

Sammen med eleverne kan læreren dække et fint bord i klassen, og måltidet kan nydes sammen. Her er der fokus på æstetisk virksomhed.

Evaluering

Elevernes tegninger af karsen og fotosyntesen kan indgå som led i den formative evaluering, hvor tegningerne kan præsenteres og drøftes på klassen. Hvis eleverne tager billeder af karsen til en planche, kan de også anvendes i evalueringen. Elevernes tegninger og forklaringer vil vise, om de har forstået fotosyntesen og plantevækst. 

Under måltidet kan forløbet evalueres summativt ved at gennemgå nogle af de nye begreber. 

Der kan efter gennemførelse af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan har det fungeret med, at eleverne skulle vande og observere karsen hver dag?
• I hvilket omfang er der tegn på, at eleverne kan se en sammenhæng mellem deres karseforsøg og planters vækst i naturen og landbrug?
• Hvordan kan den nye viden anvendes i fremtidige forløb?

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Forløbet er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg