Studieområdet

Videooplæg om Den Videnskabelige Basismodel og fagligt samspil ved Esben Nedenskov Petersen og Jens Ditlev Hansen. Materialet er udarbejdet i forbindelse med FIP 2018.

Ny Viden Om-udgivelse præsenterer et overblik over, hvordan skolens ledelse og det pædagogiske personale kan arbejde målrettet med at mindske forstyrrelser fra digitale teknologier i skoledagen.

Digitale enheder giver mulighed for at differentiere og tilrettelægge varieret og motiverende undervisning. Samtidig følger dog en risiko for, at teknologierne udgør en distraktion – at der opstår digital støj. 

Styrelsen for It og Læring lancerer et nyt og forbedret Unilogin den 18. februar 2020. 

Konflikter skal forebygges, håndteres og efterbehandles. På emu.dk kan du finde nye materialer til grundskoler og ungdomsuddannelser, der understøtter arbejdet med at sikre et godt undervisningsmiljø for alle elever.

Ny Viden Om-udgivelse til både grundskolen og gymnasiet samler og formidler forskningsbaseret viden om klasseledelse.

Denne Viden Om-udgivelse formidler forskningsbaseret viden om klasseledelse, der er betegnelsen for de handlinger, en lærer løbende foretager sig for at udvikle eleverne både fagligt og socialt.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Følgende handler om forholdet mellem elevens problemformulering og selve opgaveformuleringen. Dette skriv er en opsamling af hhv. læreplan, FAQ for SO (EMU), samt vejledningen til studieområdet for HTX.  

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Hensigten med SOP er at tænke ”sag” og ”problem” før fag, specifik metode, specifik teori og specifik empiri. Der findes altså ikke nogen liste af godkendte emner forlods. Eleverne skal selv – under vejledning – arbejde sig frem imod unikke problemstillinger og problemformuleringer med brug af alt, hvad de har lært og alle deres erfaringer fra fagene og de forudgående SO-projekter.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er en podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Seks eksempler på SO-forløb, som kan bruges i alle studieretninger på htx og relaterer sig til de obligatoriske temaer i kernestoffet.

Vodcasts og andet materiale til understøttelse af arbejdet med forskellige digitale kompetencer og digital dannelse.

Hvorfor er en kemijournal opbygget og formuleret, som den er? Lad eleverne formidle det samme eksperiment i kemi, samfundsfag og dansk. Det giver eleverne en fornemmelse for forskelle og ligheder i fagenes formidlingsformer. Målgruppen er 1.g på stx eller htx, hvor man lægger to dages projektarbejde før et forældremøde eller lignende, så produkterne kan hænges op i klassen og møde en ægte modtager.

Hjælp eleverne til at forstå forskellen mellem teori og metode. Metoder henter de fra fagene som fx litterære analysemetoder. Teori er det, de tænker, når de vælger en metode. Brug tre timer før en af de store skriftlige opgaver i gymnasiet, så eleverne ser sammenhængen mellem videnskabsteori og de metoder, de vælger at bruge i fx SRP/SOP/DIO.

Den etiske dimension i snitfladen mellem menneske og teknologi er indholdet i dette eksempel, og fokus er på at lære elever i 2g på htx at skrive en akademisk opgave.

Hvordan bliver du hørt, og hvordan undgår du at blive snydt? Lær eleverne at gennemskue, hvad et argument består af og forskellige måder at argumentere på. 

Eleverne tilrettelægger skrivedage efter læringsstil og bliver bevidste om egne læringsstrategier.

På 3 dage får htx-elever på 1 år et indblik i demokrati og medborgerskab – et nøgleproblem i SO. 

Giv eleverne respons på deres skriftlige arbejde, mens det stadig betyder noget for dem at få forbedringsforslag. Det flytter elevernes fokus hen imod en mestringsorienteret tænkning, så motivation og læringslyst bliver øget.

Eleverne ved det godt: Man kan ikke stole på alt, hvad man finder på nettet. Ikke desto mindre falder de i. Brug en time på at lære eleverne i 2g på htx at vurdere materiale, de kunne tænke sig at bruge til fx dansk-idéhistorieopgaven – læg øvelsen, før skaden er sket.

Undgå, at eleverne bare tænder for computeren og skriver fra en ende af – sludrende og usammenhængende: Introducér forskellige skriveteknikker og lad dem anvende det i praksis. En relevant faglærer bruger en time på at introducere metoderne lige før en større skriftlig opgave. Egnet til alle ungdomsuddannelser.

Træn arbejdet med spørgsmål uden nemme svar for at få eleverne til at søge og finde egnede informationer fra valide kilder på nettet. 

God akademisk praksis forudsætter angivelse af kilde. Der findes helt klare regler for, hvordan man viser i en tekst, at man citerer en anden, ligesom der er regler for fodnoter og litteraturlister. Det tager en time for elever på 2. år på htx at blive bedre til kildeangivelser – uafhængigt af fag.

Digitale præsentationsformer understøtter elevernes mundtlige oplæg. Lad det ikke være en tilfældighed, om eleverne lykkes, men brug to timer på at lære dem at lave en god præsentation – forankret i faglighed.

Eleverne skriver bedre opgaver, og en sidegevinst er, at lærerne ikke skal rette så meget.

For lange eller ukommenterede citater forvirrer i en opgave. Mangler der kildeangivelser, bliver opgaven uakademisk og påståelig. Der er al mulig grund til at lære elever at anvende kilder på den rigtige måde. Lad en relevant faglærer bruge halvanden time i 2g, før eleverne skal skrive en opgave.

Genrer er spilleregler for de enkelte tekster. Den videnskabelige afhandling er forbilledet for de store skriftlige opgaver, som er knyttet til problembaseret læring. En relevant faglærer bruger en time på øvelserne for elever lige før en skriveperiode, så eleverne får styr på sprog og struktur.

At vurdere kvaliteten af eget arbejde og at kunne se, hvor udviklingsmulighederne ligger, er en vigtig studiekompetence. Hvad kan man - og hvad burde man kunne? Dette er to vigtige spørgsmål på vejen til at dygtiggøre sig

Hvordan hjælper læreren eleverne i gang med at tage fornuftige noter til en time? Her er nogle forslag, hvor man afsætter 5-15 minutter til 5 øvelser og ellers underviser, som man plejer.

Lær eleverne nyttige læsestrategier, så de får det fulde udbytte af deres anstrengelser. Ikke kun i begyndelsen af gymnasiet, men også senere kan eleverne have godt af at blive mindet om, hvordan man læser.

"Lav et spil med fokus på den viden, I har tilegnet jer i de forskellige fag indtil nu". Sådan lyder opgaven til eleverne. Resultatet kan fx bruges til Åbent Hus eller orienteringsaftener.

Tværfagligt forløb til SO på htx 1. år med fokus på kemikalier i arbejdsmiljøet. Eleverne undersøger en type job og foreslår, hvordan man kan fremstille et produkt, der løser et problem med arbejdsmiljøet for denne type medarbejder.

Hvordan økonomiserer du din tid, når du vejleder elever? Der er mange måder at få vejledning til at være en frugtbar proces. Nedenfor præsenteres en række konkrete gode råd om vejlederrollen i fagligt samspil.

Her præsenteres en række konkrete gode råd om vejlederrollen i fagligt samspil. Hvordan økonomiserer du med din tid, når du vejleder eleverne?               

Komplet forløb med fokus på integrationspolitik i Danmark til SO på htx. Projektforløbet involverer fagene dansk, samfundsfag og komm/it - og strækker sig over 6 undervisningsdage.

En skarp problemformulering er guld værd, når eleverne skriver store opgaver. Ved at genlæse problemformuleringen kan de hele tiden finde retningen og vinklen på deres overvejelser. Den gode problemformulering er klar og præcis. Den fokuserer på den sag, eleven har valgt at arbejde med, og den har nogle helt klare kendetegn.

Tilrettelæg kollaborativ skrivning med gode muligheder for at lykkes. Ved at give klare rammer og have fokus på elevernes diskussioner frem for produktet, lærer eleverne på en dybere måde, end når de blot reproducerer fra bøger og vejledninger.

Brug de første moduler til at træne peer2peer og sætte rammer og krav. De næste seks moduler af din teknologiundervisning, kan du bruge til elevernes skriveproces.

Eleverne kan føle sig udfordrede, når de skal finde og udvælge materiale til dansk-idéhistorieopgaven på htx. Brug et modul à 60 min kort før projektforløbet, og hjælp eleverne med at systematisere deres arbejdsproces.