Teori og metode - hvad er forskellen?

Det korte forløb lærer eleverne at koble metoder med aktiviteter i fagene, og siden bevæger de sig videre til hovedområdernes metoder og videnskabsteori.

Formålet er, at eleverne kan honorere kravene i fagligt samspil som det fx fremgår af Læreplan for SRP på stx 2017:

• Udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder

• Gøre sig metodiske og basale videnskabteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling.

1. Planlægning/overvejelser

Ved at koble metoder med gymnasiets fagrække forankres den videnskabsteoretiske forståelse i metoder, eleverne allerede kender og praktiserer.

Først forbinder de metoder med fagene, hvorefter de diskuterer, hvordan fagene producerer viden på videnskabelig vis. Dernæst finder eleverne de teorier, der ligger bag hver metode. Efter en introduktion til videnskabsteori præsenterer læreren en SRP, der på forbilledlig vis viser, hvordan man bruger denne viden i en konkret opgave. Til slut arbejder eleverne med to eksempler, hvor de selv skal foreslå, hvad man kan skrive.

Eleverne ser en film om, hvad en videnskabelig metode er - fra Videnskab.dk.

De læser om videnskabteori på videnskab.dk.

Læreren finder en eksemplarisk SRP, hvor eleven har opfyldt de faglige mål.

2. Forløbets opbygning

Læreren introducerer forløbet og de faglige mål og beder eleverne nævne nogle af de metoder, de bruger i de forskellige fag.

Fagenes metoder kan groft opdeles i to: Empiriske metoder (fremstilling af egne data) og teoretiske metoder (spekulative overvejelser samt brug af andres data).

Elevernes valg af metode afhænger af, hvilke typer viden de har brug for:

• Fortolkninger af meningssammenhæng (hermeneutiske metoder)
• Beskrivelser af kendsgerninger (kvalitative og kvantitative data)
• Forklaringer på kendsgerninger (fx årsagssammenhænge, strukturer)
• Vurderinger (fx af et etisk eller hypotetisk forhold) (Opdeling af Esben Nedenskov Petersen, Filosofi, Syddansk Universitet på Gribskov Gymnasium d.2/2 2018)

Læreren fremhæver vigtigheden af at være bevidst om ens valg af metode ved at give eksempler fra eget fag- her fra dansk: Hvis en elev fx tænker, at en forfatters liv og erfaringer afspejles og bearbejdes i den litteratur, han skriver, må eleven vælge en metode, der kan vise dette: en biografisk litterær analysemetode. Hvis eleven derimod forestiller sig, at alle historier har nogle strukturer, der er grundlæggende ens, vil hun vælge strukturalistisk metode.

Bag hver metode gemmer der sig således en tænkning, en verdensopfattelse eller en overbevisning. Hver metode giver kun svar på de spørgsmål, som metoden stiller. Det er derfor så afgørende, at eleven kan redegøre for valg af metode.

Materialet er det stof, eleven har arbejdet med. Metode er den faglige måde, eleven har arbejdet med stoffet på.

Lad derefter eleverne knytte de enkelte metoder fra nedenstående liste til gymnasiets fagrække. Læreren kopierer listen over på fx docs eller en padlet, som eleverne skriver på. Lad det gå på tur at skrive et fag ud for metode.

Metoder hentes fra fagene

Eksempler på metoder:

Retorisk analyse, litterære læsemetoder, sproglig stilistisk analyse, kommunikationsanalyse, formalanalyse, filmisk næranalyse, dramaturgisk analyse, musikalsk analyse, kvalitativ, kvantitativ og komparativ metode, materialekritik, tekstanalyse og dokumentation, etikanalyse, religionsfænomenologisk metode, religionssociologisk metode, begrebsanalyse, aktivitetsanalyse, praktisk metode, modellering, kvantitativ behandling af fænomener, matematisk ræsonnement og bevisførelse, eksperimenterende udforskning af matematiske begreber, konkrete kvantitative og kvalitative metoder, eksperimentelle designs -induktiv eller hypotetisk-deduktiv tilgang eller med et teknisk formål. (Af fagkonsulenterne for almen studieforberedelse, Kresten Cæsar Torp og Bent Fischer-Nielsen, i Vejledningen til AT fra 2014).

Videnskabelig metode

Næste trin er at lade eleverne se en film om, hvad en videnskabelig metode er - fra Videnskab.dk.

Lad eleverne læse resten af den side, hvor filmen streames fra - her forklares lidt om forskellene mellem de forskellige hovedområders metoder. Her står fx om den særlige metode, som filmanalyse kræver:

»Naturvidenskabens metoder kan ikke bruges, hvis man vil blive klogere på en films virkemidler – kameravinkler, historiens opbygning og brugen af spændingsskabende musik. Derfor har filmforskerne særlige analysemetoder til at undersøge netop den slags«. Det fortæller Claus Emmeche, som er lektor på Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet og leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsteori.

»Man skal skelne mellem hvilke genstande, man undersøger som videnskabsmand. Og så skal man finde den videnskabelige metode, der passer til. Hvis du studerer materiel-fysik, fordi du vil være ingeniør, der laver broer, så er din genstand materielle stoffer. Det er objektive genstande – og så skal du bruge en objektiv metode: den naturvidenskabelige metode.«

»Men når man vil forstå en tekst eller en film, skal man bruge en metode, der tager højde for, at vi altid fortolker som subjekter – vi involverer vores egne følelser og vores viden. Derfor må man bruge en humanistisk metode, der netop er opmærksom på det forhold,« siger Claus Emmeche."

Lad en elev opsummere, hvordan man kan definere en videnskabelig metode.

Diskutér, hvorfor håndspålæggelse, auralæsning og pendulsvingning ikke henregnes blandt de videnskabelige metoder. Få eleverne til at definere, hvilke typer af erkendeformer der hører til god akademisk praksis.

Find teorien

Teori er de tanker, der ligger bag metoderne. Fx psykoanalysen, kvantemekanikken, evolutionsteorien, semiotik, mikroøkonomisk teori. Det er de store tankesystemer og forklaringsmodeller.

Hvilke teoretiske sammenhænge eller hypoteser er anvendt til analyse af en sag? Hvad er det man tænker, når man vælger en given metode?

Lad eleverne finde teorierne bag nogle af de metoder, de har grupperet. Fordel evt. metoderne blandt eleverne.

Hvad er videnskabsteori?

Lad eleverne læse om videnskabteori på videnskab.dk.

Elementære videnskabsteoretiske overvejelser er:

• overvejelser, der sætter arbejdet med sagen i et mere overordnet videnskabeligt perspektiv:

• typer af viden der opnås, fx kvantitativ eller kvalitativ

• eksemplificerer videnskabsteoretiske begreber/tilgange, fx induktiv eller deduktivdemonstrerer forskelle mellem fag og faglige hovedområder

• anvendes med forskellige formål: Afdække ny viden eller udvikle og udarbejde begrundede løsninger, videnskabsfag og anvendt fag, teori og praksis, videnskabelig argumentation eller trial-and-error-fremgangsmåde.

Vis praksiseksempel

Vis eleverne, hvordan en god elev har brugt sin viden om teori og metode i en fremragende SRP.

Lad dem arbejde med en af nedenstående (eller andre relevante) opgaveformuleringer, og kort redegøre for, hvad der ville være relevant at skrive.

Eksempler og forventninger

Opgave A (BI-re)

Synet på koen og koens velfærd er forskelligt i et hinduistisk samfund og i Vesten. Hvor har koen det egentligt bedst?

Fag og faglige metoder anvendes til at:

• undersøge synet på koens velfærd i hinduismen og i dansk landbrug

• undersøge, hvordan husdyrvelfærd undersøges naturvidenskabeligt

Velfærdskriterier sammenlignes og diskuteres ift. koens biologi og adfærd

Hvor nyttige er metoderne hver for sig ift. sagen?

Overvejelser om normative og faktuelle begrundelser

Opgave B (Sa-re)

I en børnehave kommer børnene fra forskellig religiøs baggrund, som medfører at nogle har regler for mad og andre har modstand mod reglerne. Hvordan kan man få det til at fungere i praksis?”

Fag og faglige metoder anvendes til at:

• opstille forskellige løsningsforslag til praksis i børnehaver

• vurdering af disse løsningsforslag ved interviews med forældre, imam og politiker og vha. baggrundslitteratur om Islam

Hvor nyttige er metoderne hver for sig ift. sagen?

Overvejelser om teoretisk og praktisk viden.

3. Evaluering:

Lad eleverne reflektere over, om de mener, at de kan opfylde de faglige mål i den næste store skriftlige opgave.

Opfølgning ud fra enkelt fag

Afslut en række undervisningsforløb med at eksplicit fremhæve de faglige metoder, der er gjort brug af. Lad eleverne koble den praktiske anvendelse med den teori, der danner baggrund for metoderne.

Kreditering

Hanne Heimbürger, gymnasiekonsulent på CFU, Københavns Professionshøjskole, og lektor på H.C. Ørsted Gymnasiet