Aktivitet

Skrivedage ud fra læringsstil

Eleverne tilrettelægger skrivedage efter læringsstil og bliver bevidste om egne læringsstrategier. Brug en time før og efter dansk-idéhistorieopgaven eller studieretningscasen, så eleverne bliver klar til at skrive SOP. Øvelsen er til 2 år på htx, og ansvarlig er lærer fra et deltagende fag.

 

En skriveproces består af tre trin: tænke-skrive-rette. Men de foregår ikke nødvendigvis som en lineær proces, og vi arbejder på hver vores måde. Lad eleverne blive bevidste om deres egne arbejdsprocesser og dermed få det maksimale udbytte af de skrivedage, de har til rådighed til de store skriftlige opgaver.

Øvelsen er et trin imod det faglige mål i studieområdet: ”kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde”.

 

1. Planlægning/overvejelser

Undgå, at eleverne spilder deres skrivedage, og lad dem tilrettelægge dagene efter den måde, de selv mener, at de arbejder bedst.

Efter opgaven er afleveret, skal eleverne reflektere over, hvad de har lært om sig selv og lægge en plan for næste skriveperiode. Planen afleveres.

Eleverne arbejder med læringsstil ud fra Dunn og Dunn.

De gode råd er fra Mette Morell på SkrivOpgave.dk

 

2. Forløbets opbygning

Lektie er at søge på ”Dunn og Dunn læringsstil” og orientere sig i modeller, videointroduktioner og tekster. Desuden skal de overveje svarene på, hvordan de foretrække at arbejde:

  1.  ”De psykologiske elementer: Kan du lide at arbejde med en opgave "trin-for-trin"? (analytiker) Eller foretrækker du fra starten, at du kan se formålet med opgaven og se dens helhed? (holist) Går du straks i gang med en ny opgave (impulsiv), eller foretrækker du at sidde at tænke opgaven igennem, inden du går i gang (refleksiv)?
     
  2. De perceptuelle forcer: Lærer du bedst ved at lytte (auditiv), se (visuel), røre (taktil), eller skal du helst bevæge dig (kinæstetisk), mens du lærer?
     
  3. De fysiske elementer: Lærer du bedst med eller uden lyd, lys, mad og drikke? Skal der helst være koldt eller varmt i lokalet? Foretrækker du at sidde ved dit skrivebord eller at lægge på sofaen, når du læser lektier? Eller er det lige meget?
     
  4. De følelsesmæssige elementer: Er du god til at motivere dig selv, når du skal lære noget vanskeligt? Er du god til at holde ud? Er du vedholdende? Føler du stort ansvar for dit arbejde? Har du behov for struktur, når du arbejder?
     
  5. De fysiologiske elementer: Foretrækker du at småspise og drikke lidt, når du skal lære noget nyt og svært? Arbejder du bedst på bestemte tidspunkter af dagen? Skal du helst bevæge dig, mens du arbejder?
     
  6. De sociologiske elementer: Arbejder du bedst alene eller i par? Arbejder du bedst i grupper, som I selv har valgt, eller i grupper som læreren har valgt? Arbejder du bedst, når din lærer eller en anden er i nærheden? Eller har du behov for en blanding (en variation)?”

Kilde: http://www.laeringsstil.dk/omlaeringsstile.asp

 

I klassen arbejder eleverne med mulige studieteknikker og læringsstrategier, så de kan udnytte deres viden om dem selv:

Hvordan omsætter man denne viden til studiepraksis? Alle 6 områder gennemgås og udfoldes, så eleverne får åbnet øjnene for andre teknikker end deres sædvanlige. Lad eleverne byde ind med forslag. Svarene kan være at gå en tur og tale i deres mobil om, hvad de vil skrive? Måske skal de tegne sig frem til struktur og erkendelser i store flow charts eller mind maps. Det kan være, at de skal bruge teknikker fra teknologi til at kvalificere deres tanker. Læreren kan dele egne studievaner med eleverne.

Eleverne skriver en plan for, hvordan de har tænkt sig at tilrettelægge deres skriveproces i skrivedagene, så de udnytter deres viden om dem selv optimalt. Planen afleveres.

 

Mind eleverne om, at det er normalt at

  • føle sig forvirret, overvældet og frustreret – det er en naturlig del af at blive udfordret intellektuelt  
  • opleve en følelse af kaos i processen – det betyder faktisk, at man lærer noget  
  • føle sig presset og stresset – en del af opgaven består i at kunne disponere sin tid fornuftigt  
  • gå i stå – husk lærers små, enkle fif til hjælp mod skriveblokeringer
  • føle sig utilstrækkelig sommetider – det er en del af det at blive udfordret fagligt (Kilde: Mette Morell på SkrivOpgave.dk)

 

3. Evaluering:

Efter skrivedagene gennemlæser eleverne deres oprindelige plan og reflekterer de over, hvordan det gik, og hvad de har lært om sig selv.

De lægger en ny plan for, hvad de vil gøre næste gang, og også denne plan afleveres.

Planen tages frem før næste store skriftlige opgave og bruges til tilrettelæggelse af skriveperioden

 

Kreditering 

Hanne Heimbürger, lektor på H. C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg

Siden er opdateret 30. januar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.