Aktivitet

Opgaven er et argument

Genrer er spilleregler for de enkelte tekster. Den videnskabelige afhandling er forbilledet for de store skriftlige opgaver, som er knyttet til problembaseret læring. En relevant faglærer bruger en time på øvelserne for elever lige før en skriveperiode, så eleverne får styr på sprog og struktur.

Hver genre stiller sine krav til udformning og sprog. Gennem øvelser forstår eleven de større skriftlige opgavers struktur og krav til fagsprog.

 

Tværgående studiemetode i SO på htx:

skrivehandlinger, fremstillingsformer og genrer i fagene og på tværs af fag, herunder sprogrigtighed og argumentation

 

Planlægning/overvejelser

Skrivehandlinger betyder noget forskellige fra fag til fag. Alle er fx stort set enige om, at en redegørelse er en ordnet forklaring af en sag. Men danskfaget rubricerer genren lavt i taksonomien (Bloom), mens fysik har den højt (SOLO). Lærerne fra de samarbejdende fag må derfor blive enige om, hvad de forventer af eleverne, når lærere fra flere fagområder skal vejlede eleverne.

I denne time arbejder eleverne mest to og to.

Den første øvelse gør eleverne bevidste om, at formidlingsskrivning i forbindelse med problembaseret projektarbejde ikke er selvfremstillende på anden vis, end at de skal fremstå som dygtige på basis af deres argumentation.

Den anden øvelse gør det klart for eleverne, at en opgave er peer2peer-kommunikation. Deres sprog skal derfor være klart og formidlende med logisk argumentation og med brug af fagudtryk fra de involverede fag.

Den sidste øvelse viser eleverne, hvordan opgavens dele spiller sammen, så at hele opgaven fremstår som et argument.

 

Forberedelse:

Eleverne får for som lektie at (gen-)læse om Ciceros pentagram og Toulmins argumentationsmodel.

 

2. Forløbets opbygning

 Øvelse 1

Læreren forklarer om tre overordnede genretyper:

  • Informerende genrer som fx redegørelse, referat eller abstract, der er objektive gengivelser
  • Selvfremstillende genrer som fx kronik, hvor skriveren viser noget af sig selv
  • Argumenterende og analyserende genrer som fx kemi- eller samfundsfagsrapport, hvor eleven registrerer og systematiserer viden på en neutral og upersonlig måde.

Hvor ligger den opgave, som eleverne skal skrive i et projektforløb? Vis en skabelon for den aktuelle opgavetype, og lad eleverne arbejde sammen to og to om at bestemme for hver del af opgaven, hvilken genre der er tale om.

Hver del af opgaven har visse krav, der skal leves op til. Påpeg de fejlmuligheder, der er:

  • Indforstået behandling af emne er ikke informerende eller argumenterende nok
  • Vage og upræcise formuleringer har samme fejl: de er ikke informerende eller argumenterende nok 
  • En objektiv beskrivelse er ikke en analyse
  • Påstande uden belæg i form at kilder/empiri er postulater
  • Overdreven brug af kilder viser ikke elevens egen tankegang og argumentation
  • Ikke-oplyst brug af kilder anses for uakademisk

 

Øvelse 2

Præsentér Ciceros pentagram og lad eleverne to og to udfylde de fem dele af den kommunikation, som en opgave udgør. Eleverne kan fx nå frem til følgende:

Omstændigheder: Hvad skal eleven vise ved opgaven? Her kan læreren fremhæve vurderingskriterier eller de faglige mål

Afsender: Hvordan skal eleven fremstå, og hvordan gør eleven det?

Modtager: Fagperson, som har en førviden om emnet, men som alligevel skal have forklaringer. Indforståede eller udpenslende fremstillinger bør undgås

Sprog: Logisk, neutralt, tydeligt uden at være for kringlet. Man skal bruge det fagsprog, som de involverede fag kræver.

Emne: Besvare problemformuleringen, dokumentere påstande og huske kilder.

 

Øvelse 3

Læreren gennemgår Toulmins argumentationsmodel – eller lader en elev gøre det på tavlen.

Læreren skriver følgende påstand på tavlen: En rapport/opgave er et argument. Vis opgaveskabelonen, og lad eleverne to og to finde frem til, hvilke dele af opgaven, der udgør elementerne i argumentationsmodellen.

 

Eleverne finder frem til følgende svar:

Indledningen (hvad spørger jeg om og hvorfor) er påstand

Metode og teori (på hvilke præmisser undersøger jeg) er hjemmel

Analyse og argumentation (hvad viser min undersøgelse/min analyse) svarer til belæg

Diskussion (hvordan passer den til eksisterende viden – og hvad kan den kritiseres for) er gendrivelse

Konklusion (som er opsummering af argumentationen) er belæg. Indeholdt i konklusionen er også styrkemarkører (på disse præmisser er svaret)

Litteraturliste og bilagsliste er rygdækning

 

 

3. Evaluering:

Man kan evt. lade eleverne arbejde med en allerede afleveret opgave/rapport, hvor de kopierer de enkelte dele af deres opgave ind i skabelonen til en opgave. Bagefter overvejer de på hvilken måde, de kan forbedre deres opgave/rapport.

Lad eleverne reflektere over, om de nu er bedre rustet til at skrive den krævede opgave. Bed dem om at melde tilbage om, hvad de eventuelt måtte savne.

 

Kreditering

Hanne Heimbürger, lektor på H.C Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg

 

 

 

 

Siden er opdateret 19. januar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.