Artikel

Procesorienteret evaluering

Giv eleverne respons på deres skriftlige arbejde, mens det stadig betyder noget for dem at få forbedringsforslag. Det flytter elevernes fokus hen imod en mestringsorienteret tænkning, så motivation og læringslyst bliver øget.

Formativ evaluering fremmer læreprocesser

 ”Helt overordnet udgør formativ feedback et kernelement i al undervisning, og lærernes formative feedback til eleverne er centralt i forhold til at balancere præstation og mestring og have fokus på at trække karaktererne væk fra en dominerende præstationsorienteret tænkning over mod en mestringsorienteret tænkning.” CeFu 2018

Formativ evaluering viser eleverne, hvad kravene er, og hvor de står fagligt. Læreren ser elevernes niveau og hjælper dem videre til at tage næste skridt.

En god evaluering er fremadrettet og giver eleverne mulighed for at bruge forbedringsforslagene i praksis.

 

Hurtige svar = immidiate gratification

”Fx er hurtig feedback her og nu vigtig når studerende arbejder med traditionelle matematikopgaver. Det er derfor mindre vigtigt, at underviserne bruger meget af deres arbejdstid på at rette, godkende eller kommentere på opgaverne. Her får de studerende først feedback så sent at den hører hjemme i genren ”interessant at vide; men uden synderlig værdi lige nu”.

En del studier har vist, at den hurtig feedback, mens studerende arbejder med opgaverne, giver den største læringsfremgang for de studerende, der er lavt præsterende.” (Preben Olund Kirkegaard, cand.pæd, i “Færre opgaver - mere læring”, d. 17.10.2018)

Også andre skrivedidaktikere som fx Ellen Krogh påpeger effekten af, at eleverne får hurtigt svar. Hun skriver direkte, at efter to uger er eleverne for længst videre. Som lærer kan man derfor med fordel lade eleverne skrive kollaborativt og tilrettelægge peer2peer-sceancer, så at eleverne hurtigt får flere øjne på deres skrivning.  Desuden må læreren forsøge at lægge elevernes afleveringsfrist på det tidspunkt, hvor man går i gang med at rette elevernes opgaver.

 

Hav fokus på det, elever gør godt

Som lærer må man huske at også have fokus på det, som eleven gør godt. Man skal ikke rette så meget, at det bliver for overvældende for eleven at forholde sig til, og man må forsøge at være så handlingsanvisende som muligt i de kommentarer, man giver eleverne.

Anne Smedegaard skriver i ”Genrer som rammer” i "Gymnasieforskning" nr. 10, marts 2017: "Man kunne med fordel gøre sig didaktiske overvejelser om, hvordan man giver feedback, hvis man har for øje, at det kan virke som en demotiverende spand koldt vand i hovedet at få en rettet stil tilbage fyldt med røde streger, udråbstegn og minusser.

Man kan eksempelvis eksperimentere med feedback, der kun må indeholde positive vurderinger, konkrete forslag til ændringer og detaljerede forslag til, hvordan eleverne ændrer på delelementer og deres måde at strukturere, positionere og citere.

Den gode feedback er konkret og fokuseret på, hvordan eleverne kan skrive bedre næste gang. Men alt for ofte får elever kommentarer som: "Du mangler en rød tråd", uden at få at vide, hvad det faktisk betyder.”

 

Lad eleverne skrive rigtigt første gang

Klare mål og vurderingskriterier gives før opgaven:

  • Hjælper med at holde fokus
  • Hjælper elevens arbejdsproces
  • Afstresser eleven
  • Måler læring

 

Opstil vurderingskriterier sammen med klassen

  • En anonymiseret elevopgave rettes af alle elevgrupper, hvorefter rettelserne og formålet med dem diskuteres
  • Derefter opstilles generelle vurderingskriterier i fællesskab
  • Elever laver selv retteark ud fra vurderingskriterier
  • En anden elevopgave rettes ud fra vurderingskriterierne

Man kan også lade eleverne udfærdige et retteark ud fra opgavens ordlyd.

 

Forbedre egne produkter

Eleverne arbejder med elementerne i en rapport

  1. Eleverne finder deres seneste rapport frem
  2. Eleverne får en tom rapportskabelon. De klipper i deres rapport og fylder ind de rigtige steder i skabelonen
  3. Hvis der er afsnit uden indhold, så bed dem kort beskrive, hvad afsnittet skal indeholde
  4. Eleverne giver hinanden feed forward, bruger input og genafleverer.

 

Fra skriftlighed via mundtlighed til skriftlighed

  • Gruppevis mundtlig fremlæggelse af rapport
  • Lytteskemaer til opponentgruppe
  • Opklarende spørgsmål
  • Gode råd til fremlæggerne
  • Eleverne afleverer ny rapport

 

Kreditering

Hanne Heimbürger, lektor på H.C Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg

 

Siden er opdateret 25. juli 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.