Aktivitet

Individuelle skrivemetoder

Undgå, at eleverne bare tænder for computeren og skriver fra en ende af – sludrende og usammenhængende: Introducér forskellige skriveteknikker og lad dem anvende det i praksis.

En relevant faglærer bruger en time på at introducere metoderne lige før en større skriftlig opgave. Egnet til alle ungdomsuddannelser.

Ambitionen med at bruge metoden er, at eleverne skriver mere fokuseret og sammenhængende. De finder deres foretrukne skrivestil og får større udbytte af de timer, de bruger på en skriftlig opgave.

Tværgående studiemetoder til SO på htx:
”kollaborative og individuelle skrivemetoder til læring, refleksion og formidling”

 

Planlægning/overvejelser

Teknikkerne hjælper eleverne i deres skriveproces, så de lærer at opdele skriveprocessen i to dele. Det drejer sig om at forhindre skriveren i uvanen med at tænke indhold og form på én og samme gang. At skrive løs uden at rette formuleringer samtidig frigør energi og giver rum for tænkning. Bagefter sorterer, strukturerer og strammer man op.

Eleverne skal afprøve forskellige teknikker ud fra fagrelevant emne. Alt efter hvor eleverne er i deres skriftlige kompetenceudvikling, vælger læreren graden af stilladsering. Til dansk-idéhistorieopgaven kan læreren fx lade dem skrive råtekst om opgavens overordnede emne.

 

Læreren vælger ud fra denne liste:

  • Non-stop-skrivning med sort skærm ud fra centrale begreber, empiri eller det emne, der lige er blevet gennemgået.
  • Skrive om, hvad man ved om emnet af sikker viden og usikker viden. Hvad man er nysgerrig på at finde ud af
  • Mindmapping af opgavens indhold
  • Tegne flowchart som disposition med symboler og stikord
  • Stikord til opgavens pentagon
  • Fortælle sidemand om pointer, og sidemand tager noter

Opgavens pentagon er fra Rienecker m.fl.: Den gode opgave, Samfundslitteratur 2005, 3. udg.  s.29.  Læreren søger et billede på nettet.

 

Forløbets opbygning

Læreren introducerer læringsmål og vælger at afprøve de teknikker, der er relevante for klassen og emnet. Teknikkerne øver eleverne i at holde redigeringsfasen ude af tænkefasen. Gennem at afprøve skrivemetoderne finder eleverne deres foretrukne metode til at komme i gang med skriveprocessen.

 

Non-stopskrivning med sort skærm

Non-stopskrivning med sort skærm bruges til at få nye idéer og få styr på, hvad man tænker. Metoden forhindrer effektivt eleven i at ville gå tilbage og rette slåfejl og forbedre formuleringer. Den går ud på at skrive løs helt uden at holde pause. Lad eleverne afprøve teknikken, tænde deres skærm og læse teksten igennem - og bagefter reflektere over, om denne teknik kan hjælpe dem til at sætte deres indre censor på pause.

 

Eleverne skal overholde disse krav:

  • Skrive uafbrudt – eventuelt må de skrive samme sætning flere gange, indtil den næste tanke lader sig nedskrive
  • Skrive i hele sætninger
  • Skrive i et bestemt tidsrum som fx 10 minutter.

Bagefter tænder eleverne for deres skærm og finder de gode tanker/den gode sætning, som de derefter kan skrive videre på.

 

Skema

Eleverne skriver stikord i et skema, der indeholder 3 rubrikker:

  1. Hvad ved jeg helt sikkert om emnet
  2. Hvad mener jeg, at jeg ved om emnet
  3. Hvad kan jeg se, at jeg er nødt til at finde ekstra viden om/overveje yderligere

Eleverne understreger de gode sætninger.

Ud fra skemaet kan eleverne tilrettelægge deres søgeproces og deres opbygning af viden: Lad dem formulere søgeord.

 

Mindmap

Eleverne kan tegne et mindmap, så de får et overblik over sammenhænge og over- og underordnede emner. Hvis de bruger flere farver eller symboler, kan de nemt koble tekster og overvejelser på uden at miste fokus. For nogle elevtyper er mindmapping så tiltalende, at de kan skitsere hele deres opgave i et og samme mindmap.

 

Flowchart

Andre, mere lineært tænkende elever får stort udbytte af at tegne deres opgave i en slags flowchart: Ud fra de enkelte delelementer i fx en rapport skriver eller tegner de, hvad der skal med. Læreren kan opfordre eleverne til som næste trin at gå fra symboler til hele sætninger. Lad eleverne begynde deres skrivning lige dér, hvor det falder dem lettest at begynde.

 

Opgavens pentagon

Præsenter opgavens pentagon for eleverne. Instruér dem i, at det er en proces, hvor de tilføjer mere og mere til hvert spørgsmål.

Lad dem begynde med at skrive lige dér, hvor det giver mening for dem at begynde.

  • Hvad spørger du om? Hvad er opgavens emne/problemformulering? Hvad er hovedspørgsmålet?
  • Hvorfor spørger du? Hvad er undersøgelsens faglige formål? Hvorfor er det interessant?
  • Hvad spørger du til? Hvad er dit materiale, og hvad skal du undersøge: empiri, stof, data, fænomener, tekster?
  • Hvad spørger du med? Hvilke fag? Hvilke fagområder? Hvilke teorier og faglige metoder vil du anvende?
  • Hvordan spørger du – hvordan vil du gå frem? Hvad er din undersøgelsesmetode? Hvilke trin er nødvendige i processen? I hvilken rækkefølge skal du undersøge?

 

Mundtlighed først

Sæt først eleverne sammen to og to og lad dem på skift redegøre for de pointer, tanker, konklusioner og undersøgelser, de synes er væsentlige. Den anden elev tager noter.

Hvis eleverne synes, at denne metode virker for dem, kan de forsøge at fortælle deres mobiltelefon, hvad der skal med i deres opgave. Eventuelt skal de gå tur, mens de gør det. Derefter lytter eleverne eget speak igennem og begynder skriveprocessen derfra.

 

Evaluering

Efter eleverne har afprøvet en teknik, reflekterer de over, om de oplevede skrivemetoden som virkningsfuld og givende.

 

Kreditering 

Hanne Heimbürger, lektor på H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.