Artikel

Hvordan bliver en problemformulering god?

En skarp problemformulering er guld værd, når eleverne skriver store opgaver. Ved at genlæse problemformuleringen kan de hele tiden finde retningen og vinklen på deres overvejelser. Den gode problemformulering er klar og præcis. Den fokuserer på den sag, eleven har valgt at arbejde med, og den har nogle helt klare kendetegn.

Lærere og elever kan bruge rådene i denne artikel som tjekliste i forbindelse med de store skriftlige opgaver i fagligt samspil – ikke mindst til SO.

Den frugtbare problemformulering

Problemformuleringens vigtigste funktion er at angive fokus for opgavens undersøgelse. Den giver retning. Derfor skal den naturligvis være sprogligt præcis. Men det alene er ikke nok:

  • En problemformulering udformes med et bærende spørgsmål og flere sammenhængende underspørgsmål. Spørgeformen hjælper med til at fastholde, at opgaven er en undersøgelse, der skal besvare et spørgsmål – den er ikke en fortælling, en lærebog eller et katalog over fænomener.
  • Den tværfaglige problemformulering skal lægge op til, at eleven skal bruge begge sine fag for at kunne besvare spørgsmålene. Man skal altså formulere et problem, som ikke kan løses af et fag alene.
  • Den fastlægger, hvad elevens skal bruge af fagenes teorier, hvilke undersøgelser eleven skal referere, hvilke undersøgelser eleven selv skal foretage, og hvilket objekt eleven skal analysere.

 

Eksempler på bærende spørgsmål

Et eksempel på det overordnede spørgsmål med fagene engelsk og matematik: ”Kontrol eller usikkerhed i spil – fungerer det som det afgørende moment i filmen ”Casino Royal”?

 

Få alle taksonomiske niveauer med

  • Problemformuleringer, der spørger efter beskrivelse (hvad), sigter lavt på Blooms taksonomi. Problemformuleringer, der spørger efter årsager (hvorfor) og handlemuligheder (hvordan), vil være bedre egnede til at producere viden.
  • Problemformuleringen skal lægge op til en undersøgelse, der holder sig inden for fagenes grænser og gerne har fat i noget, der udgør et problem eller undren. Fx hvorfor tjener mænd i Danmark gennemsnitligt mest, når kvinder er de gennemsnitligt bedst uddannede?  Eleven skal have mulighed for argumentere for eller imod og for at kunne konkludere ved at spørge efter årsager og vurderinger.

Eleven kan i samråd med sin vejleder bevidst vælge et udgangspunkt, der passer til de faglige ambitioner og elevens faglige niveau. Problemformuleringens udformning siger noget om, hvor meget viden undersøgelsen vil kunne producere.

 

Hvordan kan underspørgsmål udformes?

Se fx dette eksempel med fagene samfundsfag A og religion B: ”Hvorfor trives en bevægelse som scientology så godt i det 21. årh.?

1. Foretag en kort karakteristik af scientology-bevægelsens struktur og organisationsform.

2. Med udgangspunkt i artiklen “Scientology kæmper for at bevare imperiet” fra Kristeligt Dagblad (21.11.2014) skal du undersøge forholdet mellem individet og fællesskabet i Scientology-bevægelsen. Foretag endvidere en undersøgelse af forholdet mellem bevægelsen og omverdenen.

3. Diskutér ved hjælp af sociologiske teorier bevægelsens tiltrækningskraft og eventuelle succes i det senmoderne samfund.

 

Opmærksomhedspunkter

  • Er sagen tilstrækkeligt præcist formuleret?
  • Lægger problemformuleringen op til, at man skal bruge begge sine fag?
  • Giver problemformuleringen mulighed for at arbejde med problemstillinger på forskellige taksonomiske niveauer?

 

Kreditering 

Produceret af Hanne Heimbürger, gymnasiekonsulent ved CFU KP på basis af opgavemanualen af John Henriksen (Frydenlund)

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.