Faglige læsestrategier

Brug 1 time, hvor eleverne guides igennem læsning af faglige tekster af relevant faglærer, og lad de andre af klassens lærere følge op.

Hvis eleverne inddeler læseprocessen i før-, under- og efterlæsning, husker og forstår de bedre, hvad de har læst. At de overvejer, hvorfor de læser teksten, hjælper med at holde fokus.

Men også mediet har betydning: At læse digitale tekster er ikke det samme som at læse tekster analogt. Digitale tekster kræver aktiv læsning, for at eleven får det fulde udbytte af læsningen.

Fagligt mål i SO (htx): “kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde”

1. Planlægning/overvejelser

Mange elever kender ikke til læsestrategier; en del kender dem, men bruger dem ikke. Mange elever læser således alle tekster på samme måde. Som underviser kan man, hvis eleverne skal læse en længere tekst, snakke med dem om, hvilke dele af teksten, de evt. kan skimme, og hvilke, de er nødt til at nærlæse.

For at reducere kompleksiteten kan læreren i første omgang tage udgangspunkt i en tekst, hvor læsestien er mere defineret på forhånd: En analog tekst. Læreren tager eleverne igennem læseprocessen og bruger derefter den faglige viden, de lige har erhvervet sig. Ud over at finde en tekst, forbereder læreren et spørgsmål til hver elev.

Man kan også lade klassen arbejde med læsning og annotering i mere krævende tekster: I-bøger og hjemmesider indeholder ofte et væld af modaliteter, hvor eleverne skal kunne orientere sig i en mosaik af informationer. Digital læsning er derfor ofte vanskeligere end på papir, så eleven er nødt til at læse mere bevidst. Hjernen foretrækker desuden papir, så eleven får ikke hjælp til at orientere sig i teksten fra sine sanser. Aktiv læsning er et must, så eleverne skal lære at tage noter i digitale tekster. Hent vejledninger i annotering på pc og mac fra CFU ved KP.

Rådene tager udgangspunkt i undersøgelser og teorier om faglig læsning.

2. Forløbets opbygning

Læreren introducerer formålet med øvelsen, som er at få større fagligt udbytte af læsning. Skriv på tavlen de strategier, som skal bruges uanset medie:

• Få overblik: tekstens betydning, sammenfatte indhold
• Hukommelsesstrategier: genlæse, understrege, notere
• Kombinere ny viden med eksisterende og tjekke egen forståelse

Fagbegreber

Læreren kan lette elevernes vanskeligheder ved fagbegreber og svære ord ved at definere svære ord, allerede inden eleverne læser teksten. Der er forskellige tilgange:

• Ordlister, centrale ord på tavlen, begrebskort
• Introduktion til, hvordan man finder ordforklaring i bogen
• Guide til, hvordan man bedst googler ordet
• Quiz-og-byt, flashcards, krydsogtværs, ordkort mm.
• Lad eleverne sige ordene højt og udtale de svære ord

Førlæsningaktiviteter

Fortæl eleverne, at vi bedre kan huske det, vi læser, hvis hjernen arbejder aktivt med teksten og tekstens emne både før, under og efter læsningen.

Vælg en førlæsningsaktivitet som fx at lade eleverne skrive ned, hvad de allerede ved om emnet. Alternativt kan de interviewe hinanden eller bare tænke i stilhed. Det væsentlige er at aktivere forhåndsforståelse for emnet, så at hjernen bliver klar til at modtage nye oplysninger.

Orienteringslæsning

Næste skridt er, at eleverne orienterer sig i teksten: Lad dem læse overskrift og se teksten igennem, mens de læser mellemrubrikker og ser på eventuelle illustrationer. De overveje teksten som kilde: genre/årstal/forfatter – er teksten pålidelig? Hvad er tekstens hensigt: informere, provokere, underholde?

Læseformål

Derefter sætter eleverne læseformål: Hvad skal de bruge tekstens informationer til? Hvor lang er teksten, og hvor meget tid har eleverne til at læse den? Eleverne må også lære at tilpasse deres ambitionsniveau efter omstændighederne. Overvejelserne om læseformål skal de bruge til at vælge læseteknik.

Den være, at læreren må hjælpe dem med at opstille et formål med læsningen. Det skal formuleres enkelt og konkret: ”Når du har læst denne tekst, skal du kunne hjælpe eleverne med bedre faglig læsning.”

Læseformålet kan hjælpe eleverne med at holde fokus under læsningen. For yderlige at hjælpe med at holde fokus, kan eleverne finde på spørgsmål, de kan lede efter svar på.

Navigation

Læreren kan vise eleverne, hvordan man kan navigere rundt i teksten. Hvis den faglige tekst er opbygget med fx forskellige spalter, farver, bokse, indsatte citater osv., så forklar, hvad der skal læse først osv., og hvordan de forskellige elementer hører sammen. Er der grafer eller andre figurer, så fortæl, hvordan man aflæser dem, og hvad de evt. skal bruges til.

Indscannede tekster kan være vanskelige at holde fokus i, så lad eleverne zoome ud, så de kan få et overblik.

Ved i-bøger er det ekstra vigtigt at have læseformålet for øje, så eleverne kan koncentrere sig om at kun læse de nødvendige links.

Læseteknik

Læseteknik vælges efter formålet med læsningen: Hvis indholdet skal kunnes, bør eleven vælge studielæsning. Her er det hjælpsomt at arbejde med understregninger, noter, læselog og sammenfatninger af det væsentlige.

Skimmeteknikker bruges til at orientere sig i teksten, og fokuslæsning anvender man for at lede efter svar på spørgsmål. Lad eleverne trække et spørgsmål, som de skal finde svar på i teksten eller ved at kombinere anden viden med det, der står i teksten.

Læseudbytte

Efter endt læsning bør eleverne reflektere over tekstens udsagn. De bør sammenholde det nye med det, de vidste i forvejen – og måske skal de revidere deres forhåndsforståelse.

3. Evaluering:

For at give eleverne en fornemmelse af, om de har lært det nye stof, kan man bede dem om formidle til en, der ikke kender til fagterminologien – man bruger The Feynman Technique. (Vis evt. eleverne en introduktion til teknikken - find den på youtube).

Giv eleverne en læselektie til næste gang, hvor de hjemme træner de teknikker de har lært. Lad eleverne derefter reflektere over, om de fik mere ud af deres anstrengelser, end de normalt gør.

Kreditering 

Hanne Heimbürger, lektor på H.C. Ørsted Gymnasiet Frederiksberg

Bl.a. med baggrund i ”Det digitala läsandet: Begrepp, processer och resultat” af Maria Rasmusson, 2014