Idéhistorie

Droner og droneteknologi er omdrejningspunktet i dette gæstelærerforløb. Her får eleverne indblik i den stigende brug af droner set fra et teknisk, samfundsmæssigt og etisk perspektiv.

Her finder du redskaber til udarbejdelsen af opgaveformulering samt information om målopfyldelse til den afsluttende opgave i idéhistorie.

Er du lærer eller leder i grundskolen, på erhvervsuddannelserne eller på en af de gymnasiale uddannelser kan du finde inspiration til at håndtere svære samtaler eller undervisning om kontroversielle emner og kritisk tænkning. 

I denne artikel findes inspiration og materialer til, hvordan du som leder kan sætte arbejdet med kontroversielle emner på dagsordenen.

Sex, religion, køn, etnicitet og ytringsfrihed er eksempler på kontroversielle emner. At kunne håndtere kontroversielle emner og kritisk tænkning er en central færdighed i et samfund med frihed og folkestyre.

Samlingen består af forskellige ideer til undervisningsforløb på idéhistorie B. Alle forløb er udarbejdet som en del af efteruddannelseskurset på Århus Universitet, og er delt med tilladelse fra forfatterne.

Hvad kan være særligt udfordrende i undervisningen i Idéhistorie på htx? Denne artikel har fokus på at identificere nogle de væsentligste fagdidaktiske udfordringer i det nye fag og tilbyder også et par foreløbige bud på løsninger.

Elever, der har brug for ekstra støtte til at gennemføre deres ungdomsuddannelse kan få specialpædagogisk støtte (SPS). 

Hvad er formålet med vores fælles fortællinger om fortiden? Historien om de danske jøders hjemkomst efter befrielsen er et godt udgangspunkt for identifikation af en række erindringshistoriske problemstillinger.

Retsopgøret i 1945 var tæt forbundet med besættelsens konflikter, og repræsenterede således et kompromis mellem de etablerede politikere og modstandsbevægelsen.

Hvordan formes vores erindring om fortiden? Hvad husker vi og hvad vil vi helst glemme? Hvilke konsekvenser har ”glemslens politik” for det enkelte menneske og for vores samfund?

Retsopgørets hovedlov, det såkaldte straffelovstillæg, blev endeligt vedtaget i juni 1945,  og fulgte nøje Frihedsrådets anbefalinger fra pjecen "Naar Danmark atter er frit" (november 1943).

Se dokumentarfilm fra 1949 på Filmcentralen om oplevelsen af at være tysk flygtning i Danmark. Optagelsen varer 40 minutter.

Befrielse og magtvakuum: Hvem besad magten? De sidste måneders besættelse.

I hvor høj grad havde den illegale presse indflydelse på folkestemningen under besættelsen? De illegale blade er et naturligt fokuspunkt, når man beskæftiger sig med besættelsen og befrielsen.

Forløb om erindringssteder, monumenter og gravpladser for tyske flygtninge.

Hvordan Danmark håndterede internering af de tyske flygtninge - herunder reference til aktuelle diskussioner (historiebrug).

Befrielsesregeringen var et kompromis og der kom valg i oktober 1945. Der var krav om retsopgør allerede under besættelsen fra alle dele af modstandsbevægelsen og fra Frihedsrådet.

Befrielsen er en podcastserie om før, under og efter Danmarks befrielse fra Nazityskland i 1945. 

Anton Hansens unikke bladtegninger fra sommeren 1945 fortæller om hverdagen under besættelsen. Og om det afsavn, den frygt og usikkerhed, der satte et livslangt præg på de danskere, der gennemlevede krigen. 

I 2020 var det 75-året for Danmarks befrielse. Samtidig var det også 75 siden, at store grupper af tyske flygtninge ankom til Danmark, mens de mange jøder, der måtte flygte under besættelsen, vendte hjem. 

Fagkonsulenterne har samlet inspiration og vejledning til undervisere om eksamen, prøveforberedelse og undervisning i forbindelse med den delvise genåbning.

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, virtuel undervisning og karaktergivning i forbindelse med COVID-19. 

Her finder du de tidligere nyhedsbreve fra fagkonsulenten

Selvom alle elever er sendt hjem, er det regeringens mål, at eleverne skal have så meget undervisning som muligt i den periode, hvor de ikke skal møde fysisk op på deres uddannelsesinstitution. På emu.dk er der samlet en række gode råd til, hvordan lærere og ledere griber denne uvante undervisningssituation an.

Forholdet mellem problemstilling, problemformulering og opgaveformulering i SOP er tænkt som at eleven skal tænke ”sag” og ”problem” før eleven tænker fag, specifikke metoder, specifik teori og specifik empiri

Indledende overvejelser og inspirationsmateriale

Omhandler rammer og forståelse af det afsluttende skriftlige projekt samt eksamenssituationen. Indledningsvist angives læreplanens formuleringer, der sætter rammerne for, hvordan man tilrettelægger disse ting.

Ny Viden Om-udgivelse til både grundskolen, gymnasiet og EUD præsenterer et overblik over, hvordan skolens ledelse og det pædagogiske personale kan arbejde målrettet med at mindske forstyrrelser fra digitale teknologier i skoledagen.

Digitale enheder giver nye muligheder for at undervisningsdifferentiere og tilrettelægge en varieret og motiverende undervisning. Med digitale enheder følger dog også en risiko for, at teknologierne udgør en distraktion – at der opstår digital støj. 

Grænseforeningen står bag undervisningssitet ietGrænseland.dk til ungdomsuddannelserne. Sitet stiller skarpt på adskillige aspekter af genforeningen.

Elevambassadørerne faciliterer meningsfulde kulturmøder i undervisningen.

Styrelsen for It og Læring lancerer et nyt og forbedret Unilogin den 18. februar 2020. 

Den 15. juni 2020 markerer 100-året for genforeningen med Slesvig. Undervisningsministeriet har i den forbindelse ønsket, at gymnasiets forskellige historiefag giver et bud på, hvordan genforeningen kan bruges i undervisningen i de forskellige uddannelsesretninger.

Det nuværende Sønderjyllands tilbagevenden til Danmark – Genforeningen i 1920 – er formentlig et emne, der sjældent behandles selvstændigt i historieundervisningen. Begivenheden står dog centralt i den nationale fortælling, og 100-års jubilæet og markeringerne heraf rummer en række muligheder for at tage den under behandling.

Konflikter skal forebygges, håndteres og efterbehandles. På emu.dk kan du finde nye materialer til grundskoler og ungdomsuddannelser, der understøtter arbejdet med at sikre et godt undervisningsmiljø for alle elever.

Ny Viden Om-udgivelse til både grundskolen og gymnasiet samler og formidler forskningsbaseret viden om klasseledelse.

Denne Viden Om-udgivelse samler og formidler forskningsbaseret viden om klasseledelse. Klasseledelse er betegnelsen for alle de handlinger, en lærer løbende foretager sig i sine bestræbelser på at udvikle eleverne både fagligt og socialt.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er en podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Denne artikel præsenterer links til relevante materialer og en skitse til, hvordan et forløb om begivenhederne i 1920 kan belyses i en multiperspektivisk og innovativ historieundervisning.

Erindringssteder og mindekultur er vigtige for vores kollektive erindring. Her finder du en artikel om om erindringskultur samt en række modeller beregnet til analyse af forskellige former for erindringssteder.

Nyt fra fagkonsulenten om blandt andet nye undervisningsforløb i idéhistorie, nyt fra Idehistorielærerforeningen og FIP, som afholdes marts 2019.

Vodcasts og andet materiale til understøttelse af arbejdet med forskellige digitale kompetencer og digital dannelse.

Forslag til forløb til idehistorie B om vikingetiden med fokus på historisk metode, kildeanvendelse og kildekritik. Omfang: ca. 12 lektioner.

Forløb til Idehistorie B om menneskets grundvilkår set gennem de meget lange linjer i menneskets historie. Ideer til  indhold, litteratur og konkrete øvelser. Omfang: 12 lektioner. 

Forløb til Idehistorie B, 3.g med fokus på begrebers og teknologiers foranderlighed og historicitet. Omfang: 7 lektioner. 

"Udarbejd et spil med fokus på den viden, I har tilegnet jer i de forskellige fag indtil nu". Sådan lyder opgaven til eleverne. Resultatet kan bruges til fx Åbent Hus eller orienteringsaftener til at udfordre forældre og søskende. Eleverne træner innovative metoder til repetition af faglig viden.

Hvordan økonomiserer du din tid, når du vejleder eleverne? Der er mange måder at få vejledning til at være en frugtbar proces. Nedenfor præsenteres en række konkrete gode råd om vejlederrollen i fagligt samspil