De tyske flygtninge i Danmark 1945-1947

v. Sofie Lene Bak, lektor ved Saxo-instituttet, Københavns Universitet

Forløb om erindringssteder

Formålet med forløbet er en undersøgelse af lokale fysiske erindringssteder, der relaterer sig til besættelsens og befrielsens historie med det formål at bevidstgøre eleverne dels om deres lokale historie dels om erindringens og glemslens politik.

De tyske flygtninges historie er udgangspunkt for undersøgelsen, fordi det store antal flygtninge, der boede spredt over hele landet, og det store antal dødsfald betyder, at der findes tyske flygtningegrave i talrige danske byer.

Forløbet kan også gennemføres som et led i en ekskursion til København, fordi der her findes to store tyske gravkomplekser på hhv. Vestre Kirkegård og Bispebjerg. Der findes i alt ca. 15.000 grave for tyske flygtninge og 10.000 grave for tyske soldater på kirkegårde i Danmark.

Eleverne kan arbejde som klasse om undersøgelsen eller deles i grupper, der tager sig af forskellige dele af undersøgelsen.

Identifikation af tyske gravsteder

De tyske grave i Danmark er generelt både ensartede og nødtørftige med oplysninger, som kun omfatter navn og fødsels- og dødsår. De var til at begynde med kun forsynet med trækors, fordi de netop skulle have midlertidig karakter, da man forestillede sig, at mange grave senere skulle flyttes til Tyskland. Først i 1962 fandt man det nuværende løsning, hvor Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge vedligeholder gravene, og trækorsene blev erstattet af stenkors. På de store flygtningegravpladser, er der flere navne på et kors, ligesom korsets placering ikke nødvendigvis indikerer, at de jordiske rester af den pågældende faktisk ligger i jorden nedenunder. På Vestre kirkegård foregik begravelserne i et tempo, så det ikke altid nøjagtigt kunne fastslås, hvem, der lå hvor. Det er i realiteten en massegrav.

Første led i undersøgelsen er identifikation af lokale tyske grave. De tyske grave i Danmark vedligeholdes af Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge (også med dansk og engelsk tekst)

På hjemmesiden Kriegsgräberstätten kan man søge efter de enkelte gravpladser.

Systematiske internetsøgninger vil dernæst kunne identificere lokalarkiver, der har kildemateriale om de tyske flygtninge.

I forbindelse med søgningen efter gravpladser for tyske flygtninge er det oplagt også at undersøge, hvilke andre grave eller monumenter, der findes i lokalområdet.

Der findes ca. 750 fredede frihedskæmpergrave i Danmark. De enkelte frihedskæmpere kan identificeres i Frihedsmuseets modstandsdatabase,

Desuden kan ikke mindst elever i hovedstadsområdet aflægge besøg i Mindelunden i Hellerup, det vigtigste mindesmærke for Anden Verdenskrig i Danmark, hvor 105 modstandsfolk er begravet. Her findes desuden grave for 31 personer, der døde i tyske koncentrationslejre, og en mindetavle for 151 ofre, hvis lig aldrig er fundet. Desuden findes der næsten 1100 grave for allierede soldater, primært britiske flyvere, rundt om i landet.

Monumenter og erindringssteder

Der findes over 2000 monumenter med relation til besættelsen i Danmark. De er frem til 1999 registreret i Anders Bjørnvad: Krigens Monumenter 1940-1945 (1999). Denne kan suppleres med søgning på google efter 5. maj-sten eller befrielsessten, mindesmærker etc.

Se fx befrielsesstene og historisk atlas

I Københavns kommune kan monumenter fremsøges her.

I København og Nordsjælland kan guidebogen ”Turen går til besættelsestidens København” (2017) anvendes.

Et næste led i undersøgelsen kan omfatte henvendelse til det lokale arkiv for at forhøre sig om eventuelt kildemateriale, der kan belyse de lokale mindesmærker.

Undersøgelsen af de lokale mindesmærker giver for det første muligheden for et nærbillede af de tyske flygtninge: Hvor mange og hvem var de døde? Var det mænd eller kvinder eller børn? Hvorfor døde så mange børn efter ankomsten til Danmark? Kunne de have overlevet med en anden behandling?

For det andet giver sammenligningen mellem de tyske grave og anden mindekultur i området anledning til diskussioner om, hvilke historier om fortiden vi ønsker at huske, og hvilke vi helst vil glemme. Hvad er det for nationale og lokale behov, der kommer til udtryk i dyrkelsen af modstandsfolk eller allierede soldater? Hvordan tildeles deres død mening? Hvad er forskellen i forhold til de tyske flygtningegrave? Hvorfor havde danskerne svært ved at håndtere de mange grave, som man egentlig helst ønskede ud af landet?

Links

Dokumentaren ”Tyske flygtninge i Danmark”, 1949

Se også artiklen om mindekultur.