Artikel

Filosofi i nyeste tid – en introduktion

Hvilke temaer og cases egner sig til at undervise i den nyeste tids filosofi – altså de seneste 20 års filosofi?

Det er svært at kende sin egen tid

Hvilke filosoffer og retninger har præget filosofien i de seneste 20 år? Hvilke temaer og problemer er kendetegnende for vores egen tid? Det kan være svært at sige. Som bl.a. Hegel og Gadamer har peget på, er det tidsafstanden, som hjælper os til at se tendenser klart og skelne væsentligt fra mindre væsentligt. Det gør det ikke lettere, at filosofien efterhånden er blevet et videnskabsfag næsten som alle andre og dermed mindre præget af markante strømninger og personligheder. 

Undervisningen i den nyeste tids filosofi kan i stedet tage fat på nye, markante syn på de gamle problemer, eller man kan undervise i, hvordan ældre filosofiske teorier bliver anvendt på nye og tidstypiske emner.

 

Social erkendelsesteori

I erkendelsesteorien er man begyndt at se på erkendelse som et socialt fænomen og fremhæve betydningen af vidnesbyrd og kommunikation, analysere fænomener som misinformation, løgn og konspirationer og undersøge, hvor gode eller dårlige grupper eller institutioner er til at opnå og udbrede viden. Et tema af stor aktuel relevans er, hvordan man skal forstå ekspertise. Hvordan kan man afgøre, hvem der virkelig er ekspert og dermed – formentlig – har en særlig autoritet? 

 

Klima og natur i filosofien

Klimakrisen har sat gang i filosofiske diskussioner om, hvordan man skal forstå bæredygtighed, om ansvaret for kommende generationer, og hvor meget der er hhv. et individuelt eller politisk ansvar. Den har også sat fokus på forholdet mellem menneske og natur. Miljøetikken antager, at naturen har værdi i sig selv og der kommes med argumenter for, at mennesket af hensyn til resten af naturen (evt. også for sin egen skyld) bør ophøre med at reproducere sig (såkaldt antinatalisme). Også dyreetikken står stærkere end nogensinde før og undersøger bl.a., hvorvidt kødproduktion og -spisning kan forsvares.

 

Transhumanisme og teknologi

Selv om det kan være vanskeligt at pege på nye filosofiske retninger, er fx transhumanismen blevet en markant bevægelse. Den hævder, at mennesket kan og bør forbedre sig mentalt og fysisk vha. teknologi, og måske på sigt transformere sig til en helt ny slags væsen. Ny teknologier og teknologibaserede praksisser som kunstig intelligens og personlig medicin har også affødt nye filosofiske debatter.

 

Demokrati, globalisering, kultur og køn

Populistiske strømninger og bekymringer for, om demokratiet kan håndtere de globale udfordringer (og begivenheder som valget af Donald Trump og Brexit), har genoplivet diskussionen om, hvorvidt demokrati virkelig er den bedste styreform. Nogle argumenterer for, at politiske beslutninger i højere grad bør bygge på viden og ekspertise. Det er et eksempel på, hvordan ældgamle synspunkter, kendt fra bl.a. Platon, får nye filosofiske udtryk som reaktion på samfundsudviklingen. På samme måde har globaliseringen ført til, at man lægger et tværkulturelt blik på filosofien og inddrager andre normer og værdier end de typisk vestlige, og f.eks. undersøger alternativer til individualisme. Opmærksomhed på underrepræsentation af bl.a. kvinder og etniske minoriteter har både fået betydning for, hvem og hvad man arbejder med i filosofien, og er i sig selv blevet emne for filosofisk analyse og debat.

 

Hvordan finder man egnede tekster?

Mens der ved nærmere eftersyn er mange debatter og emneområder, der kan siges at være karakteristiske for den nyeste tids filosofi, kan det svært at finde egnede tekster til at undervise i dem. Det er typisk ældre tekster, der oversættes til dansk, og filosofien bliver i stigende grad formidlet i specialiserede forskningsartikler. Det kan derfor være nødvendigt at vælge emne ud fra, hvad man kan finde egnede tekster til. 

Der findes dog oversættelser, som er både nye og relevante nok. Martha Nussbaum er et godt bud på en nutidig filosof, der er både indflydelsesrig og anerkendt i faget, og hendes bog Frygtens Monarki behandler tidstypiske emner som politik, følelser og offentlig diskussion; Harry Frankfurts On Bullshit (2005) bruger erkendelses- og sprogfilosofi til at analysere et aktuelt og praktisk relevant fænomen.

Man kan også udnytte, at læreplanen ikke længere skelner så skarpt mellem primær- og sekundærlitteratur, og bruge tekster af nutidige danske filosoffer, der ud over at formidle også rummer selvstændige bidrag til diskussioner. Også tekster fra f.eks. Etisk Råds hjemmeside eller videnskab.dk. kan bruges. Endelig åbner vejledningen for filosofi på B-niveau også for, at materialet kan omfatte engelsksprogede tekster. 

 

Kreditering

Søren Harnow Klausen, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, i samarbejde med CFU


Brian Leiter: The Future for Philosophy. Oxford University Press 2004. (Samling af artikler ved de mest fremtrædende filosoffer på forskellige områder (også i nogen, om end mindre, grad den kontinentale filosofi) om hvor filosofien aktuelt bevæger sig hen).

David Coady: What to Believe Now? Applying Epistemology to Contemporary Issues. Wiley-Blackwell (Oxford) 2012 (Let tilgængelig indføring erkendelsesteori anvendt på aktuelle emner som konspirationsteorier, ekspertise, demokrati og internetkommunikation.  

Alvin Goldman: Pathways to Knowledge. Oxford University Press 2002 (Rummer programmatiske artikler om social erkendelsesteori og den måske mest indflydelsesrige diskussion af hvordan man identificerer ekspertise).

Mark Coeckelberg. AI Ethics. MIT Press 2020 (en populær, tværfaglig indføring i etisk diskussion af informationsteknologi)

Klausen, S. H. and Christiansen, K. (red.).  Personlig medicin – filosofiske og tværvidenskabelige perspektiver. København: Munksgaard 2020 (Forskellige filosofiske perspektiver på udvikling inden for medicinsk behandling og bioteknologi)

Brennan, Jason. (2016). Against Democracy. Princeton University Press 2016 (Indflydelsesrig demokratikritik og forsvar for ”de videndes styre”).

Martha C. Nussbaum- Frygtens Monarki. Klim 2019

Jennifer Huberman: Transhumanism – From Ancestors to Avatars. Cambridge University Press 2020. (Vidtfavnende introduktion til transhumanisme)

Harry G. Frankfurt: Om Bullshit. Gyldendal 2005

Christine Overall: Why Have Children? MIT Press 2012 (Præsenterer argumenter for og imod at mennesker reproducerer sig)


Samarbejdspartnere:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret 30. april 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.