Idéhistorie - Genåbning

Idéhistorie: Didaktiske hensyn i forbindelse med genåbning af skolerne

Idéhistorie har igen været præget af en længere periode med nødundervisning. Nogle skoler vil måske også opleve periodiske nedlukninger frem til sommerferien.

Eleverne har individuelt eller i grupper prøvet alverdens forskellige tilgange til fjernundervisning, også i idéhistorie. Mulige tilgange er tidligere beskrevet i ”idéhistorie - Inspiration til virtuel undervisning” på EMU.

Undervisning resten af skoleåret

Som sidste forår så er der nogle hensyn der med fordel kan adresseres når eleverne er tilbage, og disse overvejelser tåler fint et gensyn i dette forår:

• Hvordan tager vi bedst hensyn til de fagligt udfordrede elever i forbindelse med en genåbning af skolerne?
• Hvordan kunne undervisningen tilrettelægges for resten af skoleåret?

Fagligt udfordrede elever

Det kan det meget vel tænkes, at visse elever har været meget udfordret, når læreren eller klassekammerater ikke har været direkte tilstede til at hjælpe eleven med arbejdsopgaverne. Der kan derfor være behov for en særlig hjælp til de svageste elever, når skolen åbner igen. Som undervisere har I selvfølgelig et naturligt beredskab for at håndtere udfordrede elever. Og dette skriv skal alene ses som inspiration. Det er i øvrigt også forskelligt hvor I er henne fagligt, og hvor mange lektioner der er tilbage/planlægges resten af året, når dette papir læses.

I praksis kan det planlægges i form af, at man bruger mere tid på vejledning af svage elever i gruppearbejde eller individuelt arbejde, fx i forbindelse med repetition af stoffet fra nødundervisningen, i arbejdet med nyt afsluttende stof eller med generel repetition op til eksamen. Det kan ske i de ordinære moduler eller som et ekstra tilbud.

Det er muligt, at skolen fra centralt hold beslutter forskellige tiltag for udfordrede elever. Det vil være nærliggende at spørge de pågældende elever, hvilken hjælp de har mest brug for, hvis man har nogenlunde styr på elevernes individuelle behov. Det er i øvrigt ikke sikkert, at det er de ”sædvanlige udfordrede” der fik mindst ud af fjernundervisningen.

Alle undervisere har tilgået sin nødundervisning forskelligt. Det kan derfor være svært at give præcise råd til afhjælpe afdække behovet for særlig hjælp til udvalgte elever. Men hvad der er gældende for os alle, så har man nok en vis idé om hvem, ud fra elevernes skriftlige og/eller mundtlig respons på stillede opgaver. Hvis nogle elevers besvarelser har været meget svage, kan man samle disse elever og gennemgå opgaverne med dem på en måde, så de opnår en bedre forståelse af det tilhørende stof. Om ikke andet, så kan man bede alle eleverne skrive ned, hvilke områder de kunne tænke sig gennemgået ekstra grundigt igen.

Tilrettelæggelse af undervisningen resten af skoleåret

Først og fremmest fortsættes er det op til skolen at planlægge den sidste periode i praksis i henhold til Sundhedsstyrelsens kriterier. Hvordan det sker, vil variere fra skole til skole.

Der kan i den uvante situation som vi befinder os i, for at gennemgå et sidste stof, eller evt. arbejde et sidste nøk med den afsluttende opgave, alt efter hvor man er. Der kan også være behov for repetition af de emner, som har været mest udfordret af den virtuelle periode.

Der kan der være et særligt behov hos de afsluttende elever, hvis man overhovedet kan nå flere timer, inden de slutter undervisningen. Da eleverne er afsluttende, kan det også være gavnligt at følge op på den samlede undervisning. Man kunne i idéhistoriefaget fokusere opsamlende på de idéhistoriske ben og de tilhørende begreber, metoder og teorier fra undervisningen. Måske har man tid nok til at opfriske fagets natur ved at se på en nye case og bede eleverne se på denne med deres samlede idehistoriske kompetence? Er casen fortalt med enkelte ”ben”? Genfortæl f.eks. casen med andre/forskellige ben. Man kan bede eleverne italesætte hvilken ”større viden”, som man får med alle tre ben?

Der bør, uanset tilgang, være et lille ekstra fokus på de centrale pointer fra nødundervisningens periode, for at sikre at alle er forholdsmæssigt med i det stof.

For de elever der fortsætter, kan man jo sagtens bare fortsætte sig program, men også her være behov for repetition af de emner, som har været mest udfordret af den virtuelle periode, film der ikke blev vist eller emner der ikke blev diskuteret ordentligt.

Forslag til didaktiske tilgange

Kan man forene det, at skulle lave opsummering (af dele eller af hele undervisningen) og samtidig imødegå elever med udfordringer på samme tid?

Her følger et par simple praktiske forslag på denne forening af hensyn, som overordnet kan tilgås ad to spor og som i princippet kan tilgås både virtuelt og fysisk. Husk at en fysiske udformning af læringsrummet altid skal opfylde Sundhedsstyrelsens rammer for håndtering af COVID-19 smitterisiko.



Individuelt/gruppe:

Her kan man som underviser fokusere på de enkelte særligt udfordrede ved at ”sidde med” i behandlingen af stoffet. Det forudsætter så, at den øvrige del af klassen aktiveres ad andre veje.

Et forslag kunne være at man iværksatte grupper som øvede på eksamen, f.eks. ved at forberede deres ”potentielle” eksamenspræsentationer i grupper (individuelle forberedelser, derpå præsentationer overfor hinanden). Rammen vil være sat af at eleverne er bevidste om kriterierne som feedbacken gives ud fra.

Imens klassen laver dette, så kan man sidde med den/de mest udfordrede og arbejde med særligt svært stof. Eller man som underviser sidder med i en gruppe, bestående af de udfordrede elever, som laver det samme som de øvrige elever.

Hvis eksamen ikke er aktuelt, så kan man bede de øvrige elever forberede sig på oplæg – f.eks. om de temaer man har behandling gennem undervisningen. En elevpræsentation om de væsentligste pointer/modeller/historier herfra kunne være relevant som opsummering af undervisningen, samtidig med at man kan evaluere på deres begrebsanvendelse og forståelse i henhold til afgivelsen af årskarakteren.

Grupper kan selvsagt laves både virtuelt og fysisk, også selvom eleverne evt. er spredt over flere lokaler.

Klassevis:

Man kan som underviser også ”skyde mere bredt” og antage at de udfordringer, som de fagligt svageste har, også deles af flere af de andre i klassen. Her kan en løsning være, at man som underviser sammen med hele klassen, sætter fokus på, hvad der kunne være godt at få ekstra fokus. Har man meget fagligt stærke elever (”som ikke har problemer”), kan disse ”inviteres” til at give et bud på hvordan dette svære stof kan tilgås. Man kan, hvis der er mange udfordrende emner på tavlen, lave ”workshops”, hvor eleverne vælger det område, de føler de har det sværest ved. Så kan første opgave være at workshopgruppen italesætter hvilke problemer de har med stoffet, før underviseren ”møder frem”. Man kan ikke være alle steder, så fire workshop kunne være passende. Det forudsætter så, at den indledende udvælgelse af emner i fællesskab på tavlen ”samles” i de fire overordnede rammer for workshops. Det kan være en brugbar øvelse i sig selv.

Har man tid nok, så kan man bede eleverne skifte workshop næste gang, eller man kan bede hver workshop lave en præsentation af deres arbejde.

Workshops kan som ovenfor placeres virtuelt eller fysisk, alt efter hvordan ens skole kan håndtere de sundhedsretslige retningslinjer.



Dette er bare helt overordnede bud på, hvordan man får fokus på udfordrede elevers problemstillinger efter en lang periode væk fra normalen. Det er som nævnt ovenfor, alene inspiration. I ved bedst hvad der kan virke med jeres egne elever, og hvor I er henne i stoffet.

Ved spørgsmål, kommentarer eller ønske om uddybninger, kontakt venligst fagkonsulenten

Anders Kristensen

Fagkonsulent

Direkte tlf.: +45 33 92 55 14

E-mail: Anders.Kristensen@stukuvm.dk