Livsfilosofi

Her finder du aktiviteter, som drejer sig om etik, eksistens, identitet og kritisk tænkning. Materialerne skal inspirere til varieret undervisning for eksempel i den understøttende undervisning.

Formålet med dette materiale er at inspirere til aktiviteter i skolens arbejde med områder som blandt andet etik, eksistens, identitet og kritisk tænkning. Materialet er udviklet til den understøttende undervisning og til elever i klasser, hvor de øvrige elever har valgt at gå til konfirmationsforberedelse.

Materialerne er dog også velegnede til andre sammenhænge i udskolingen. Den overordnede tilgang trækker på filosofiske dialoger, undersøgende fællesskaber og æstetiske refleksioner, og sigter særligt på understøttelse af fællesskab, motivation og elevens alsidige udvikling.

4 gode råd til den travle underviser

De fire råd gælder alle aktiviteter i materialet

  1. Materialet skal fremme selvstændige refleksioner og elevens alsidige udvikling. Sammenlignet med andre materialer er filosofiske aktiviteter mere åbne og leder ikke efter bestemte svar. Det er derfor vigtigt at læse vejledningen igennem og sætte sig ind i aktiviteternes specielle format.

  2. Hovedparten af aktiviteterne kræver kun ganske lidt forberedelse, men tjek inden lektionen, at du har de nødvendige materialer (forefindes typisk på skolen og/eller på internettet), og læs evt. kildetekster, elevark eller historier igennem.

  3. Det er vigtigt at inkludere eleverne i processen omkring aktiviteten, fx ift. hvordan eleverne skal præsentere deres refleksioner, eller hvilket evalueringsformat I bruger, hvis I ønsker evaluering.

  4. Vær ikke bange for at gøre materialet til dit eget ved at tilpasse det til netop dit formål – det er fleksibelt og kan bruges til både understøttende undervisning, i fagene og til tværgående temaer.

Læs mere

Læs mere om materialet i Filosofi, etik og kritisk tænkning: Introduktion til materialet

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.