Artikel

Introduktion til filosofiske dialoger

Her kan du blive klogere på filosofiske dialoger og arbejdet med kritisk tænkning, etik og livsfilosofi i undervisningen.

Formålet med dette materiale er at inspirere til aktiviteter i skolens arbejde med områder som etik, eksistens, identitet og kritisk tænkning.

Den overordnede tilgang trækker på filosofiske dialoger, undersøgende fællesskaber og æstetiske refleksioner, og sigter særligt på understøttelse af fællesskab, motivation og elevens alsidige udvikling.

Materialet er udviklet til den understøttende undervisning og til elever i klasser, hvor de øvrige elever har valgt at gå til konfirmationsforberedelse. Materialerne er også velegnede til andre sammenhænge, hvor der arbejdes med filosofi, etik og kritisk tænkning i udskolingen.

 

Inspiration til arbejdet med kritisk tænkning, etik og livsfilosofi

Etik: Aktiviteter og artikler til inspiration til arbejdet med etik

Livsfilosofi: Aktiviteter og artikler til inspiration til arbejdet med livsfilosofi

Kritisk tænkning: Aktiviteter og artikler til inspiration til arbejdet med kritisk tænkning

Pixi-udgave: Find en pixi-udgave af materialet her (PDF)

 

unpublished

Introduktion til filosofiske dialoger

Herunder kan du læse mere om filosofiske dialoger. Introduktionen giver både indsigt i didaktiske perspektiver og praktiske tips til arbejdet.  


Dialogvejledningerne er er en del af inspirationsmaterialet til brug for supplerende undervisning til elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse. De er organiseret efter samme princip som de øvrige typer af aktiviteter, nemlig ud fra etik, livsfilosofi og andre filosofiske temaer.

Hvis man ikke i forvejen har erfaring med at facilitere filosofisk dialog med elever, er det en god idé at læse denne vejledning grundigt, inden man kaster sig ud i det. Vejledningen rummer også nærmere forklaring på elementerne i lærervejledningerne til de filosofiske dialoger.

Filosofiske dialoger er en praksisform, som fx kendes fra feltet filosofi med børn, og som består i gruppesamtaler om reelt åbne spørgsmål. Den filosofiske dialog indledes typisk med en kort historie, nogle genstande eller andet, der kan sætte tanker i gang. Herefter indleder facilitator dialogen med et spørgsmål, der sætter gang i samtalen. Dialogen veksler herefter mellem makker-samtaler og plenumsamtaler.

Denne undervisningsform egner sig bl.a. til at

  • engagere eleverne i abstrakte (men motiverende) filosofiske spørgsmål om viden, værdier og verdensbilleder
  • træne stillingtagen og kritisk tænkning
  • motivere eleverne til at være omhyggelige med at udtrykke sig og lytte til andres perspektiver
  • etablere et anerkendende og præstationsfrit læringsrum

Didaktisk kræver de filosofiske dialoger, at underviseren kan indtage rollen som facilitator frem for traditionel underviser. Opgaven for en facilitator består i at få elevernes dialog til at flyde lettere uden selv at være deltager i den. I den filosofiske dialog er processen vigtigere end resultatet. Det er således ikke et mål i sig selv, at samtalen skal ”nå igennem” alle spørgsmålene i dialog-vejledningen, eller at man når til en bestemt konklusion. Det afgørende er, om processens fx har høj grad af engagement, god kvalitet i samtalens ideer og begrundelser, og at deltagerne lytter til hinanden.


Det er vigtigt at holde sig for øje, at tanken ikke er at undervise eleverne i filosofiske tanker og teorier, men derimod at træne dem i selv at tænke filosofisk. I praksis betyder det, at man kan støtte dem i at formulere deres tanker for sig selv og andre, at lytte til andres ideer og sammen med andre at udforske, hvordan man kan tænke om verden.

Materialerne til de filosofiske dialoger rummer altid en dialogvejledning, men kan også kræve at underviseren medbringer en kort tekst, nogle genstande eller andet (er specificeret i hver enkelt vejledning). Desuden anbefales underviseren at medbringe en bold, lille bamse eller anden genstand, der kan bruges til at rammesætte dialogen og bl.a. styre talerrækken.

Aktiviteten fungerer bedst, når der er mange og forskellige opfattelser i rummet. Den er derfor bedst egnet til større grupper af elever (12-20). Har man ikke solid erfaring med at facilitere, kan det være vanskeligt at gennemføre med færre end 6 elever.

Det er en stor fordel, hvis eleverne kan placeres, så alle kan se og høre hinanden (fx i en åben cirkel), og hvis facilitatoren håndhæver klare regler for, hvordan samtalen skal foregå. Det er også vigtigt for kvaliteten, at facilitatoren er bevidst om sin spørgeteknik og fx sørger for at forankre samtalens hovedtema i et fælles tredje (ved hjælp af ankerspørgsmålene i vejledningen) og ved at stille opfølgende spørgsmål, der inviterer eleverne til at begrunde og forklare deres ideer og til at forholde sig til de andres.

 

Stimulus

Den filosofiske dialog indledes med en stimulus, fx en historie eller et tankeeksperiment, og kan være med eller uden rekvisitter. Stimulussen holdes relativt kort og skal være med til at igangsætte dialogen imellem eleverne. Facilitators rolle er at understøtte elevernes dialog og holde den i gang på en fagligt relevant måde uden at blande sig i samtalen eller kommentere det, eleverne siger.

 

Regler

Det er en god idé at repetere reglerne for dialogen, inden man går i gang – i hvert fald indtil man er helt sikker på, at alle har dem på rygraden. Spørg evt. eleverne, om de kan huske dem, og tal med dem om, hvorfor de er vigtige, for at det bliver en god dialog.

 

Her er et eksempel på, hvordan man kan formulere reglerne:

  • man må kun tale, hvis man har bolden (gælder ikke facilitator og i makkersnak)
  • man rækker hånden op, når man vil sige noget (men vent til den der taler, er færdig)
  • man er stille, når facilitatoren rækker bolden i vejret
  • man må ikke gøre grin med hinandens ideer – alle skal have lyst til at deltage

 

Forberedelse inden en dialog

Inden en filosofisk dialog skal underviseren forberede en række ting, nemlig:

  • vælge en dialogaktivitet (drøft evt. med eleverne på forhånd, om de har ønsker til tema)
  • forberede præsentation af stimulus (fx historie, genstande, rollespil eller andet)
  • forberede bærende spørgsmål (kaldet ’ankerspørgsmål’) til dialogen og tænke på hvilke temaer, der måske kan dukke op undervejs
  • Beslutte, om der er et eller andet, der kunne være særligt interessant at arbejde specifikt med (fx metoder til at få eleverne til at tale mere med hinanden, eller til at sørge for at alle bliver inddraget)

Filosofiske dialoger undersøger ”det fælles tredje”, ved at opmærksomheden flyttes fra de enkelte deltagere og deres meninger til den fælles opgave, gruppen har med at undersøge et emne. Tilgangen bygger på en forestilling om betydningen af, at eleven oplever anerkendelse, meningsfuldhed og autonomi i den fælles undersøgelse. Når elever deltager i filosofiske dialoger, er det derfor vigtigt at de går ind i et ligeværdigt, præstationsfrit rum, hvor læring drives gennem indre motivation og støttes af gennemsigtige rammer. Eleverne skal føle ejerskab til aktiviteterne, og det betyder, at disse skal faciliteres på en måde, så eleverne ikke oplever et pres for at bevæge sig i retning af bestemte pointer, og hvor de kan stole på, at alle får mulighed for at tale.

Det kræver viden og træning at blive god til at stå for filosofiske dialoger, så det kan stærkt anbefales at læse mere om spørgeteknikker og øvrige didaktiske principper i Peter Worleys bog TÆNK HØJT! 25 sessioner der får hele klassen med (Akademisk Forlag, 2019). De anbefalinger, der er givet i det følgende, bygger på tilgangen i bogen og i Worleys arbejde generelt.

 

Facilitering i praksis: Mind-set og didaktiske tips

Helt konkret gøres det ved at vælge åbne temaer, spørge interesseret, have et øje på at alle får plads, og at ”gå bagved” og ”ved siden af” eleverne i stedet for at tage styringen, når det gælder om at bestemme dialogens retning. At beslutte sig for dette mind-set er helt afgørende for succes, men der er også nogle helt konkrete didaktiske greb, som kan gøre det muligt at realisere idealet om et dialogisk mind-set.

 

Stil kun spørgsmål der er REELT åbne

Et reelt åbent (også kaldet ’autentisk’) spørgsmål er ét, som der kan være flere gode svar på. Filosofiske spørgsmål er særligt gode her, fordi de er engagerende, men ikke har forudgivne svar, som man fx kan google sig frem til. Det er også nyttigt at huske, at åbne spørgsmål udmærket kan være ja/nej-spørgsmål som ”har dyr et sprog?” eller ”kan man være lykkelig uden at være sund?”, så længe man i forlængelse af ja/nej svaret kan spørge eleven ”hvorfor” med det formål at lære mere omkring elevens svar.

 

Hold dig tilbage

Det er vigtigt ikke selv at blive part, ’konversere’ med, eller sætte retningen for dialogen. Elever er vant til det ulige magtforhold og kan være bange for at sige noget ’forkert’ til en voksen. Så hvis facilitator selv har en stærk mening om dialogens tema, kan det være en grund til at vælge en anden dialog. Og i selve dialogen er der heller ingen grund til at forcere tempoet – bliv ved et spørge, så længe eleverne har noget at sige.

 

Giv ikke korrekthedsfeedback

Hvis man giver korrekthedsfeedback, dvs. fx siger ”godt!” eller ”interessant idé!”, når man faciliterer, er man med til at give indtryk af, at det vigtige er at sige ’det rigtige’. Og de elever, man ikke siger det til, vil uden tvivl bemærke det og konkludere, at deres bidrag ikke var værdifuldt. Et simpelt alternativ er at svare ”ok” eller ”tak” for at signalere, at man har forstået det, de siger, og sætter pris på, at de gerne vil dele deres ideer.

 

Understøt dialogen med makkersnak

Tænk på at understøtte elevernes indbyrdes dialog. Fokusér på at lade dem gøre arbejdet – og tænk på at få alle med. Det kan man fx gøre ved at give dem mulighed for at svare, hvis en af de andre har kommenteret deres idé. Det er også vigtigt, at man undervejs giver dem mulighed for at snakke sammen i par eller små grupper (’makkersnak’), inden man hører ideer i plenum. Gør det mange gange undervejs og altid efter, at der er stillet et nyt ankerspørgsmål.

 

Husk at spørgsmål kan mange ting

Brug forskellige spørgeteknikker til at få eleverne til at forklare deres ideer bedst muligt. Man bør fx altid følge op med ”hvorfor?” eller ”kan du sige mere?”, når man har fået et kortfattet svar som fx ”ja” eller ”det er kongens ansvar”. Det er også en god idé at gentage sit ankerspørgsmål flere gange undervejs for at holde dialogen på sporet (eller hvis en elev er på vej ud ad en tangent). Men man kan også benytte spørgsmål mere taktisk, fx til at gå dybere ned i et begreb (fx ”hvad betyder ”ansvar”?”) eller til at undersøge andre perspektiver (fx ”hvem ville være uenig i det vi har sagt? Hvad ville vedkommende sige?”)

 

Facilitering i praksis: Fysiske rammer og praktiske tips

At tilvejebringe et optimalt læringsmiljø i den filosofiske dialog, er dog ikke kun et spørgsmål om indstilling, men også om helt lavpraktisk opmærksomhed på didaktiske teknikker og indretning af det fysiske rum. Det er fx afgørende, at facilitatoren ikke er det fysiske midtpunkt, og at eleverne kan se og høre hinanden. I praksis betyder det, at man skal sørge for ro og en hensigtsmæssig opstilling (fx en åben cirkel).

Her er nogle grundlæggende ting, som det er godt at holde sig for øje:

  • Placér eleverne i en åben rundkreds (med eller uden stole) uden borde, så alle kan se hinanden
  • Vær tydelig med reglerne (og håndhævningen af dem)
  • Sørg for at gå ud af cirklen, når du kan, så du ikke bliver centrum
  • Stå ikke tæt på den elev, der taler – det skaber et ’privat rum’ med ryggen til gruppen
  • Giv gode muligheder for makkersnak undervejs
  • Inddrag gerne rummet som markering af holdninger (fx lade eleverne placere sig ét sted, hvis de mener én ting, og ét sted, hvis de mener noget andet)
  • Tilbyd taletid til elever, der ikke selv markerer
  • Sig så lidt som muligt – ofte kan man blot nøjes med at give bolden videre

 

Hvordan kan man arbejde med vejledningerne?

Lærervejledningen til de filosofiske dialoger er organiseret med følgende elementer til hvert mål:

  • En beskrivelse af stimulus (og evt. tilhørende materialer eller forslag til rekvisitter)
  • Forslag til ankerspørgsmål som facilitator kan bruge til at guide dialogen
  • Eksempler på sokratiske spørgsmål som kan stilles til nøglebegreber, hvis eleverne bringer dem op undervejs i dialogen
  • Eksempler på hvad eleverne måske vil bringe op af emner undervejs, og som kan inddrages i dialogen

Tænk ikke på materialerne som færdige opskrifter, men som et forslag til hvordan man kan gøre. Det vigtige er på ingen måde at følge netop disse forslag, men i samarbejde med eleverne at finde gode udgangspunkter og spørgsmål, der kan åbne for en engageret dialog om temaerne. Det kræver øvelse at lave sine egne stimuli og spørgsmål, men en god rettesnor er, at stimuli skal være engagerende, men ikke må farve dialogen i en særlig retning, og tilsvarende at ankerspørgsmål skal være reelt åbne i indhold, men meget gerne have form af et ja/nej-spørgsmål, som det er let at byde ind på.

Det kræver øvelse og selvrefleksioner at blive en god facilitator, og de råd og tips, der er givet her (eller andre steder), gør det ikke i sig selv. Der er især to ting, man kan gøre for hurtigt at komme på et højt niveau: Følg et kursus der præsenterer de didaktiske greb og få supervision til faciliteringen af fx en kollega. Det kan også anbefales at alliere sig med en kollega, der kan observere og bidrage med sparring.


Peter Worley (2019): TÆNK HØJT med dine elever, Akademisk Forlag

Materialer (bl.a. mini-videoer) fra Filosofi i Skolen: www.sdu.dk/filosofiiskolen


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.