Eksempel fra praksis

Temadag: God kvalitet i undervisningen

Her finder du præsentationer fra temadagen 'God kvalitet i undervisningen – lærersamarbejde og brug af elevnære data'. Temadagen blev afholdt i april 2018.

Det er i de seneste år blevet mere og mere tydeligt, at lærersamarbejdet har stor betydning for udvikling af kvaliteten i undervisningen. Dette lærersamarbejde og dets betydning var fokus på temadagen. Desuden havde temadagen fokus på, hvordan brug af elev - og praksisnære data kan være med til at udvikle undervisningen. 

Erhvervsskolerne arbejder systematisk med at forbedre undervisningen via tilfredshedsundersøgelser. Men hvilke andre data kan teamet og læreren tage fat i? Hvordan kan disse data bidrage til at styrke undervisningen i klasselokalet fra dag til dag og medvirke til at udvikle undervisningen. Og hvordan kan lærerne i fællesskab hjælpe den enkelte elev til at lære endnu bedre?

Der var oplæg om professionelle læringsfællesskaber af seniorforsker Peter Koudahl fra VIVE. Peter Koudahl har mange års erfaring fra erhvervsskolesektoren.

Lektor Ane Qvortrup fra SDU har forsket i brug af data i undervisningen og gav bud på, hvilke elevnære data læreren kan tage fat i, og hvordan teamet kan arbejde med udvikling af undervisningens kvalitet ud fra data.  

Derudover var en række workshops på temadagen. Du finder beskrivelse af workshops og materiale dertil herunder.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.