Begrebsguide til teknologiforståelse

Et digitalt artefakt er en genstand med et væsentligt element af digital teknologi, hvor særligt de intentioner og formål, der indlejres gennem design og programmering, betones. 

Når vi undersøger et digitalt artefakts intentionalitet, afdækkes både synlige og bagvedliggende formål, som er indlejret i artefaktet. I brugsstudier undersøger vi, hvordan artefaktet bliver anvendt.

Brugergrænsefladen er den del af et digitalt artefakt, vi som brugere kan interagere med gennem forskellige input- og outputteknologier.

Komplekse problemer er en særlig kategori af problemer, der er mangefacetteret, og hvor der ikke kan skabes en entydig rigtig løsning. Komplekse problemer kan rammesættes ved hjælp af metoden begrebskort.

Divergent og konvergent tænkning handler om henholdsvis at udvide mulighedsrummet og indskrænke handlingsrummet.

Skitser og prototyper er faglige metoder, der kan understøtte en designproces fra idé til færdigt digitalt artefakt.

En algoritme er en entydig beskrivelse af, hvordan en opgave udføres.

Pseudokode er en metode til at gennemtænke og forstå en algoritme, før man koder et program.

Flowcharts er en metode til at udtrykke en algoritme grafisk og entydigt.

Use-Modify-Create er en didaktisk metode, som er velegnet til undervisning i begynderprogrammering.

Variable er en repræsentation af data, som kan ændres.

Kontrolstrukturer er de byggeklodser, vi bruger, når vi bygger algoritmer.

Kryptering handler om at låse beskeder, så kun indehavere af den rigtige nøgle kan låse dem op og læse dem.

Hacking handler om at skaffe sig uretmæssig adgang til computere og computersystemer, uanset om man bare er nysgerrig, eller man vil opnå et særligt mål som for eksempel økonomisk vinding

Dataudveksling handler om den måde, informationer bliver sendt rundt i netværk på.