Aktivitet

Dataudveksling

Dataudveksling handler om den måde, informationer bliver sendt rundt i netværk på.

I nedenstående videoer bliver begrebet dataudveksling udfoldet i forhold til teknologiforståelse. Videoen kan bruges af læreren som baggrund og inspiration til en gennemgang af begreber for klassen, eller den kan ses sammen med eleverne.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

Undervisningsaktivitet: På rundtur i netværket

I denne undervisningsaktivitet kan eleverne arbejde med forbindelsesveje i netværk. Dette sker både ved at undersøge internettets opbygning og ved at forstå denne opbygning ved at sende informationer rundt i et fysisk netværk i klassen. Til sidst kan der arbejdes med forskellen på domænenavne og IP-adresser i en undersøgelse af forskellige hjemmesider, som eleverne i klassen bruger ofte.

 

Målgruppe og tidsforbrug

Aktiviteten er målrettet til de ældste elever på mellemtrinnet og udskolingen.

Anslået tidsforbrug: Tre lektioner.

 

Tilrettelæggelse

Aktiviteten består af tre opgaver, der hver anslås til at vare en lektion. Først kan eleverne arbejde analogt med, hvordan det fysiske internet tager sig ud, og hvordan internettets opbygning betyder, at data kan udveksles af de veje, der på et givent tidspunkt er bedst tilgængelige. Herefter kan der i klassen arbejdes med at rundsende beskeder i et netværk, hvor eleverne agerer routere og computere. Endelig kan eleverne arbejde med at undersøge domænenavne og de bagvedliggende internetadresser, og hvor de fysisk befinder sig i verden.

Materialer

 

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten er bygget op om tre forskellige opgaver og kan rammesættes og perspektiveres gennem en fælles introduktion til begrebet dataudveksling, eventuelt med udgangspunkt i videoen. Hvis sproget i videoen er en udfordring for dine elever, kan du stoppe centrale steder undervejs og sikre, at de har forstået indholdet, eller du kan selv på baggrund af videoen lave en lille mundtlig præsentation af dataudveksling.

1. Internettet som fysiske kabler og forbindelser

I den første aktivitet kan eleverne opbygge et analogt netværk i klassen bestående af servere, routere og klienter. Hver server og hver klient skal være forbundet til en router. Der kan godt være forbundet flere servere og flere klienter til hver router. Routerne kan endvidere forbindes til andre routere. I kan bruge papir, pap og snor til at opbygge netværket.

Eleverne kan eventuelt inddeles i mindre grupper, der arbejder med hver at bygge en lille del af netværket og efterfølgende forbinde det til resten af netværket.

Når I har opbygget netværket, skal det også udstyres med entydige navne efter formen #.# - for eksempel 12.1. Navngivningen laves sådan, at hver router har et unikt første tal efterfulgt af punktum og et 1-tal, og hver klient og server forbundet til denne router har samme første tal, men et unikt tal efter punktummet.

Når I kigger på netværket, kan I diskutere hvor stabilt det er. Er der nogle forbindelser, der kan klippes over, uden at netværket stopper med at fungere?

Til sidst kan I udvide netværket med DNS - altså navne på forskellige servere. Det kan være, at en server hedder “Kantinen” og har adressen 3.1. Lav en navnebog eller oversigt på tavlen.

2. Routere på arbejde

I den anden aktivitet kan eleverne arbejde med at sende beskeder rundt i netværket. Nogle elever skal agere routere, andre servere og resten klienter. Al trafikken skal ske gennem netværket, og man må kun give besked til en enhed, man er forbundet til. Routerne skal sende beskederne videre, så de til sidst når frem til den rette modtager.

Opgave for klienter:

Klienter skal sende anmodninger til servere. En anmodning skal have en modtageradresse (hvis I har lavet navne, bruges navnet, ellers bruges adressen med de to tal), en afsenderadresse (deres egne to tal) og en anmodning (fx “hvad er der til frokost.”).

Opgave for servere:

Når servere modtager anmodninger, skal de svare. Svaret skal indeholde en modtageradresse og et svar på anmodningen (fx “kyllingesandwich og suppe.”). I kan eventuelt udvide opgaven ved at lade serverne opdele svar i flere pakker, som modtageren så skal samle. Husk at nummerere pakkerne.

Opgave for routere:

Når en router modtager en anmodning eller et svar, kigger de på modtageradressen og på, hvor travlt de andre routere i netværket har. Så sender de beskeden videre til en naborouter, som ser ud til at have tid, og som gennem netværket er forbundet til modtageren.

Trafikovervågning:

Du kan eventuelt lade eleverne lave trafikovervågning, således at hver router registrerer den trafik, der kommer igennem den.

 

Opsamling på del 1 og 2

Som opsamling kan I diskutere jeres erfaringer i klassen. Hvad overraskede? I kan diskutere emner som stabilitet, travlhed og flaskehalse.

3. Hvor ligger en hjemmeside, der slutter på DK?

I den sidste aktivitet kan eleverne arbejde ved computeren, hvor de kan undersøge, hvor serverne til en række af de hjemmesider, som de selv bruger, egentligt ligger. Bare fordi det hedder .dk er det ikke nødvendigvis en hjemmeside, som ligger på en server, der står i Danmark.

Til aktiviteten bruger eleverne tre forskellige services:

  • Navn til IP. Med whatismyipaddress.com kan eleverne få oversat et domænenavn (fx emu.dk) til en ip-adresse (fx 195.231.240.38).
  • IP til adresse. Denne tjeneste finder ud af, hvor en ip-adresse fysisk hører til. Når eleverne har brugt ovenstående til at finde ip-adressen, kan de altså her finde ud af, hvor serveren fysisk er placeret i verden på iplocation.com
  • Endelig er der tjenesten geotraceroute.com, hvor eleverne kan indtaste en adresse og vælge et udgangspunkt og se, hvilken rute trafikken kan tage.

Klassens top-10

Denne opgave kan indledes med at finde de 10 danske hjemmesider, som eleverne (og læreren) oftest bruger. Skriv domænenavnene op på tavlen. Nu kan eleverne tage udgangspunkt i denne liste og gå i gang med at undersøge ip-adresser og fysiske lokationer.

Udfordring

Efterfølgende kan eleverne undersøge forskellige webtjenester og prøve at finde tjenester, der ligger overraskende langt væk, befinder sig i helt andre lande, end de troede eller hvor data rejser virkelig langt.

Opsamling

Der kan samles op i plenum med udgangspunkt i spørgsmål som: Hvem fandt de steder, der lå længst væk? Var der nogle ting, der overraskede? Hos de ældre elever kan I også diskutere, hvorfor danske sider nogle gange ligger i udlandet. Det kan både handle om serverpriser, GDPR, eller, for handelssider, om lavere moms og afgifter.

 

Udvidelser og forslag til videre arbejde

tek-lærer.dk (under professionshøjskolen Absalon) kan du finde en række yderligere aktiviteter og links i forhold til arbejdet med dataudveksling

tekforsøget.dk ligger et fagligt loop til forløbet AppAnalyse til 9. klasse, der hedder “Er internettet overalt” som også kan bruges som et selvstændigt forløb om internettets opbygning og dataudveksling

 

Inspiration

På emu.dk findes 20 forløb, som er udarbejdet til forsøgsfagligheden teknologiforståelse. Videoen øverst på siden kan med fordel anvendes til at udfolde begrebet dataudveksling, hvis du anvender et af de 20 undervisningsforløb. Det er særligt oplagt at komme ind på dataudveksling i forbindelse med forløbet Internethandel og webshopdesign (Samfundsfag, 8. klasse).

 

Kreditering

Aktiviteten og begrebsvideoen er udviklet af Eva Petropouleas, CFU Absalon, Malte von Sehested, CFU KP og Mark Holler, CFU UCN.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.