Demokrati, medborgerskab og integration

Målet med dette forløb er, at eleverne afslutningsvis på oplyst grundlag kan danne deres egen mening om, hvad det vil sige at være integreret i Danmark.

Således understøtter forløbet et centralt element i Lov om de gymnasiale uddannelser: “skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, (...) opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund”.

På siden findes detaljeret undervisningsbeskrivelse og materialer til hele forløbet.

1. Planlægning/overvejelser

Eleverne skal forstå den integrationspolitiske debat i Danmark: De skal forstå ideologiske og pragmatiske holdninger til integration. De lærer samtidig, hvordan man kan bruge meningsmålinger til at tilpasse politiske udmeldinger til specifikke segmenter.

Eleverne anvender deres teoretiske viden og fundne data til at udforme konkrete råd om, hvordan vi kan lykkes med integration her i Danmark.

I ugen før arbejder eleverne i dansk med informationssøgning og afdækning af lokalpolitikeres holdning til integration. I ugen efter relateres hovedområdernes kompetencemål, teori og metode til den forløbne uge.

I forløbsbeskrivelsen kan du hente konkret og detaljeret inspiration: Her er bud på undervisningsplan, lektionsplan, forslag til aktiviteter for fagene samt link til relevante gode ressourcer.

Materialer:

• Forløbsbeskrivelsen til “Demokrati, medborgerskab og integration”

• Dansklærers introduktion: “Første dag”

• Samfundsfagslærers materialer: “Intro til politisk kommunikation”,”Skema til topiki”, “Holdninger til integration”, “Opgave med data”, “Data fra spørgeskemaundersøgelse”.

• Mediefagslærers materiale: “Skema til kampagnestrategi”

• Dansklærer eller anden lærers opsummering og oplæg til fremlæggelse: ”Sidste dag”

2. Forløbets opbygning

Forløbet er bygget op på følgende måde:

• To lektioner i ugen før projektforløbet

• En hel uges projektarbejde med nedenstående struktur

• En lektion med afrunding og opsummering efter forløbet

Efterfølgende analyserer elever data om befolkningens holdning til konkrete integrationspolitiske forslag, og resultaterne bruges til at segmentere befolkningen ud fra deres integrationspolitiske standpunkt.
I samfundsfag præsenteres eleverne for en række samfundsfaglige begreber om integration, og konkrete integrationsinitiativer kobles til ideologiske standpunkter.Forløbet indledes med en række lektioner i dansk, hvor eleverne først undersøger lokalpolitikeres holdning til integration, laver en sagprosaanalyse af et partsindlæg og afslutter med en tale om egen holdning til integration. (Efter hele forløbet revurderer eleverne denne tale og genafleverer den.)Forløbet indledes med en række lektioner i dansk, hvor eleverne først undersøger lokalpolitikeres holdning til integration, laver en sagprosaanalyse af et partsindlæg og afslutter med en tale om egen holdning til integration. (Efter hele forløbet revurderer eleverne denne tale og genafleverer den.)

Derefter følger et 18-timer langt projektarbejde, hvor elever i samfundsfag udvikler et eller flere konkrete integrationspolitiske forslag, som skal kommunikeres til det relevante segment i mediefag.

3. Evaluering:

Eleverne præsenterer og begrunder deres integrationspolitiske forslag i en gruppepræsentation for læreren. Læreren giver mundtlig feedback på produkt, anvendelse af teori og elevernes begrundelser. Optimalt er det samfundsfaglæreren, der evaluerer, men hvis det rent praktisk ikke kan lade sig gøre, så kan det også være dansklæreren.  

Efter ugen giver en lærer en karakteristik af humaniora og samfundsfag og opsummerer målene for ugen (se forløbsbeskrivelsen til “Demokrati, medborgerskab og integration”). På klassen relateres hovedområdernes kompetencemål, teori og metode til den forløbne uge, så samarbejdet funderes videnskabsteoretisk.

Kreditering

Produceret af Hanne Heimbürger, Luka Dalum og Louise Daugaard Madsen fra H. C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg