9. Skab rum til refleksion og sparring

Det kan kræve nytænkning af jeres organisering og hverdagens rutiner at skabe et rum til refleksion.

Fx kan I vælge at omlægge strukturen, så alle medarbejdere har en eller to timers forberedelsestid om ugen til reflekterende faglige samtaler med en eller flere kollegaer.

Forskellige muligheder for refleksion

Det kan være stuemøderne, der skal have en faglig dagsorden med dialogspørgsmål, som giver anledning til refleksion.

Det kan også være, at I kan skabe en kultur for uformel refleksion i hverdagen uden for de fastlagte møderammer, fx i middagsstunden,

Ofte vil selv korte ”refleksionsrum”, hvor I i mindre grupper kan drøfte et konkret praksiseksempel ud fra fx en observation eller et filmklip, give jer nye, vigtige perspektiver på praksis.

Ofte vil det være hjælpsomt at tage udgangspunkt i en systematik, måske i form af en enkel spørgeramme. Det kan fremme trygheden i gruppen, at der er forslag til spørgsmål, som man kan tage udgangspunkt i, og at man øver sig jævnligt i at reflektere over de små ”nedslag” i praksis.

En kultur med refleksion

Også i hverdagen, uden for møderammerne, kan du som leder være med til at skabe en kultur, hvor det er legitimt og endda forventes, at personalet griber de muligheder, der opstår for refleksion med en kollega eller en kort sparring om en konkret faglig udfordring.

Den spontane refleksion over en opstået situation eller feedback på en observation kan fungere som drivkraft for jeres kontinuerlige udvikling af praksis.

Brug hverdagens ”mellemrum” til refleksion, sparring og feedback

I Børnehuset Skoven, hvor Lene er pædagogisk leder, hænger refleksion og sparring uløseligt sammen med den måde, de har skabt en kultur, hvor løbende observation og feedback er en del af deres hverdag.

Her bruger de hverdagens ”mellemrum” til kollegial sparring og feedback. ”Mellemrum” opstår, når børnene er godt i gang med en aktivitet eller en leg. Så kan det pædagogiske personale bruge to, fem eller ti minutter på at vende en begivenhed, et spørgsmål eller en refleksion.

Det kan være en medarbejder, der selv efterspørger sparring på en situation hos en kollega eller en kollega, der henvender sig for at stille nysgerrige spørgsmål til en situation, som han eller hun så tidligere.

På den måde reflekterer og sparrer det pædagogiske personale også uden for møde og pause-rummene. Her beskriver Lene, hvor vigtige de refleksive rum er - både dem, der ligger fast som møder og dem, der opstår i hverdagens "mellemrum":

"Refleksive rum er for mig en forudsætning for, at man kan bedrive rigtig god pædagogik. Teori kan ikke stå alene, handling kan ikke stå alene, men der hvor det bliver bundet sammen er jo, når vi er i dialog med hinanden om det. Det er der, hvor det løfter sig, og man kan se den røde tråd."

Skab strukturer, som frigiver tid til refleksion og sparring

Teamleder Helle mener, at det er vigtigt at afsætte tid til sparring, refleksion og til forberedelse i dagligdagen.

Det handler i høj grad om at etablere nogle strukturer, der skaber tid og rum til, at det pædagogiske personale fx kan læse en artikel, høre en podcast, reflektere sammen med en eller flere kollegaer. 

I Helles dagtilbud har hver medarbejder 40 særlige puljetimer om året, som kan bruges på at læse faglige tekster, planlægge aktiviteter, have faglig refleksion med kollegaer eller lignende.

Den enkelte medarbejder kan selv frit disponere over puljetimerne og skriver selv sin arbejdstid ind i et system.

Da puljetimerne ikke er skemalagte, undgår de udfordringen med at skulle dække hinanden ind, når én går til andre opgaver.

Derudover har teamleder Helle indlagt mødetid til gruppemøder, hvor de taler om enkeltbørn og planlægningsmøder, og hvor personalet for hver stue planlægger arbejdet med et udvalgt tema i en periode på 12 uger.

Faglig refleksion styrker den faglige dømmekraft

Centralt for pædagogisk leder Lene er at sætte fokus på læringsmiljøet. Det er medarbejderne, der skal skabe forandringer - også hos sig selv.

Det kalder på, at hun som leder skaber rum til faglig refleksion og sparring.

Lene deltager på alle stuemøder, hvor hun lægger vægt på, at hverdagssituationer bliver analyseret og drøftet i fællesskabet.

Temaerne for situationerne udspringer ofte af medarbejdernes egen undren. Det kan være, at personalet bliver nysgerrige på, hvad ”afledning” kan gøre i praksis:

"Så havde vi det på et stuemøde hver gang, og så var der en af medarbejderne, der var på og havde lavet en ny situationsanalyse; ’jeg har haft den her situation, hvor jeg prøvede at aflede, og det fungerede sådan og sådan’."

Med afsæt i konkrete situationer søger Lene at støtte medarbejderne i at forholde sig til deres praksis blandt andet ved at beskrive det reflekterende øjeblik, som hun forklarer som:

"Det øjeblik, hvor man har den der båndoptager spolende inde bagved, ’er det nu den rigtige vej at gå det her,’ og ’hvad ville jeg så gøre anderledes næste gang’?"

At personalegruppen udveksler ”reflekterende øjeblikke” og sammen analyserer på situationer i hverdagen gør, at de lærer af hinanden, og det styrker den professionelle dømmekraft.

"Det med at arbejde med den professionelle dømmekraft, det kan man særligt godt, hvis vi alle sammen er fælles om at reflektere. Ét er at have sin egen refleksion, men det at reflektere systematisk sammen betyder, at man i langt højere grad bliver fælles om den opgave, vi gerne vil lykkes med sammen.

Det, der er rigtig godt ved situationsanalysen er, at den enkelte pædagog har kunnet gå ind og arbejde med det vedkommende gerne vil lykkes bedre med. Men samtidig har det givet os nogle billeder på, hvornår vi lykkes. Ikke kun hvor vi skal blive endnu bedre, end vi er i forvejen, men også en fælles læring, hvor nogle gør det rigtig godt og 'hvad kan de andre lære af det?'"