Et co-teaching-forløb mellem matematik- og DSA-lærer giver bedre faglig og social deltagelse

Co-teaching på Lindgren Skole

På Lindgrens Skole er der i alle klasser elever, der har brug for en særlig støtte eller stilladsering. Det får eleverne med co-teaching, hvor der er et tydeligt fokus på stilladsering som en naturlig del af almenundervisningen. Skolen har de seneste år været optaget af, at vejledningsressourcer bliver brugt til at stilladsere eleverne i fællesskabet og i klassemiljøet.

Co-teaching er på skolen en velafprøvet metode, som bidrager til at skabe et inkluderende læringsfællesskab, hvor der er fokus på at give eleverne ligeværdige deltagelsesmuligheder. Der er med andre ord allerede udviklet en grundkontrakt blandt skolens pædagogiske personale. Kontrakten fungerer som afsæt, når en vejleder indleder et co-teaching-samarbejde med en lærer. Den er også rammen for det konkrete co-teaching-samarbejde i matematik i 4. klasse, hvor Jakob er matematiklærer og Malene er vejleder og DSA-lærer.

Fakta om indsatsen:

• Hvad er navnet på indsatsen? Sprogbaseret matematikundervisning
• Hvilke fag er indsatsen centreret om? Matematik
• Hvordan er indsatsen organiseret? Co-teaching mellem dansk som andetssprog (DSA)-lærer og matematiklærer i alle klassens fem ugentlige matematiktimer
• Hvad er varigheden? Seks uger
• Hvilke(t) klassetrin?  4. klassetrin

En kontrakt om samarbejdet er fundamentet

Organiseringen af co-teaching-forløbet og tildelingen af ressourcer sker på Lindgren Skolen i et samarbejde mellem ledelse og vejlederteam, som vurderer, hvilke klasser der har særlige faglige udfordringer.

Et co-teaching-forløb indledes altid med, at der indgås en såkaldt rammekontrakt. Rammekontrakten udarbejdes på et møde med afsæt i en kontraktskabelon, der bidrager til at sikre en klar forventningsafstemning og klare aftaler om roller og ansvar mellem lærer og vejleder.  Et eksempel på en samarbejdskontrakt findes som PDF øverst i artiklen.

Lærernes fagligheder skal bringes i spil i planlægningen af undervisningen

Co-teaching-samarbejdet mellem Malene, som vejleder, og Jakob, der er matematiklærer i 4. klasse, indledes med et totimers planlægningsmøde. Se eksempler fra Malenes forløb nederst i artiklen. På planlægningsmødet udarbejder Malene og Jakob først samarbejdskontrakten, og derefter går de i gang med at planlægge undervisningen. Deres mål er at styrke den sprogbaserede tilgang for hele klassen og få den sproglige dimension til at være mere tydelig i matematikundervisningen.

De beslutter sig for to mål:
Alle eleverne skulle kunne forstå og anvende fagord og nøgleord inden for statistik, brøker og procentregning, eksempelvis færre end, flere end, søjlediagram, osv.

Alle eleverne skulle kunne koble nyt fagsprog til hverdagssprog, eksempelvis at gå fra at sige ”to ud af tre” med hverdagssprog til at anvende fagbetegnelsen to tredjedele.

Sæt kreativiteten i gang – og sortér bagefter

Når kontrakt og målsætninger er på plads, gennemfører Malene og Jakob en kreativ brainstorm. I idéfasen er målet både at afdække idéer, der kan løse den eller de konkrete udfordringer, og at undersøge, hvilke af de seks co-teaching-strukturer, der matcher udfordringer og behov.

I det konkrete forløb udforskede Malene og Jakob en række didaktiske spørgsmål:

• Hvor kan vi bedst gennemføre undervisningen? I klassen eller ude? Kan vi tegne på fliserne udenfor?
• Hvilke konkrete didaktiske redskaber kan vi med fordel anvende? Kan vi anvende visuel støtte til at skelne mellem hverdagssprog og fagsprog?
• Hvordan kan vi motivere eleverne? Kan det motivere eleverne, hvis de skal sortere slik?

Efter idéfasen bliver alle idéer sorteret efter aktivitetstyper, så de berører tale-, lytte-, læse- og skriveaktiviteter. Der bliver også sorteret i før-, under-, efteraktiviteter, så lærerne kan rette opmærksomheden mod forforståelsesopgaver og sproglige forstærkningsopgaver.

Først herefter træffer Malene og Jakob beslutning om, hvilke co-teaching-strukturer de vil anvende og hvordan. Malene og Jakob bruger alle seks strukturer igennem hele forløbet. De vælger også at sætte fokus på stationsundervisningsstrukturen på en måde, hvor de kan få elevernes meget forskellige forudsætninger for hverdagssprog aktiveret, før de kobler matematiksproget på. Deres overvejelser, valg og aftaler opsummeres og skrives ned i en undervisningsplan.

Se en præsentation af de forskellige strukturer i artiklen Tilrettelæg, gennemfør og evaluer co-teaching.

Gå i gang – og justér løbende

Efter de to timers forventningsafstemning og forberedelse går Malene og Jakob i gang med undervisningen. Efter første lektion mødes de og sikrer, at de er kommet godt i gang. Herefter foregår samarbejdet, justeringer og evalueringer på mails og i forbindelse med undervisningen.

Efter de seks uger afslutter de med et evalueringsmøde, hvor de får talt om, hvad de hver især kan tage med videre fra samarbejdet. Jakob vil helt sikkert fortsætte med at arbejde med skabe forbindelser mellem hverdagssprog og fagsprog. Malene har taget nye matematikfaglige begreber og metoder med sig, som hun nu sætter i spil, når hun selv underviser nytilkomne i basisdansk.

Hvilke strukturer er bedst?

Malene ser kvaliteter i alle seks co-teaching-strukturer. Der vil ofte være mulighed at bruge alle strukturer i et seksugers forløb med fem lektioner om ugen. Malene er meget begejstret for stationsundervisningen. Hun fortæller, at de i matematikforløbet brugte stationsundervisning på to forskellige måder.

Den ene var den mest kendte, hvor eleverne rokerede mellem tre stationer hvert 20. minut, og hvor rækkefølgen derfor var underordnet: 

• En selvkørende station, hvor eleverne sad med kendt stof.
• En station med fokus på sproget i matematikken, som DSA-læreren stod for.
• En station med fokus på en fagfaglig tilgang, som matematiklæreren stod for.

De fandt også på at bruge stationsundervisningsstrukturen på en anden måde. Her blev eleverne inddelt i tre grupper, som alle lavede den samme opgave i 20 minutter ad gangen;

• Først en forforståelsesopgave, hvor eleverne brugte deres hverdagssprog.
• Så en opgave med en sprogbaseret tilgang til matematikkens metode.
• Til sidst en opgave, hvor fagsproget blev koblet på matematikken.

Her var det lærerne, der rokerede mellem de tre grupper, klassen var inddelt i. Alle grupper sad alene i en af perioderne, og på den måde kunne begge lærere fordybe sig med en lille gruppe ad gangen og målrette stilladseringen til eleverne i de tre grupper.

DSA-vejlederens råd:

DSA-vejlederen Malene fremhæver disse pointer om co-teaching:

• Det er vigtigt, at ledelsen har prioriteret og struktureret samarbejdet, så der både er tid til at forberede og evaluere sammen. Det er blandt andet vigtigt, at ledelsen i den konkrete situation overvejer, om co-teaching-samarbejdet skal omfatte alle fagets timer i en periode eller blot en mindre andel af timerne.
   
• Lav et grundigt forarbejde med rammekontrakten, og skab et trygt og ligeværdigt samarbejdsmiljø. I kommer tæt ind på hinanden, og I kommer også til at se hinanden fejle, så I får brug for en god portion tillid.
   
• Udarbejd en god undervisningsplan, hvor I sætter mål sammen, får jeres fagligheder i spil og opnår en tydelig fordeling af opgaver og undervisningsroller. 
   
• Lad alle elever opleve, at I er ligeværdige. Det kan I gøre ved, at I skiftes til at indlede timen, til at kalde ind efter pauser, til at blive og spise madpakker, til at observere, til at have assistentrollen ved introduktioner osv.
   
• Variér de seks strukturer i løbet af forløbet og i den enkelte lektion, for de kan noget forskelligt. Brug observationsstrukturen og assistentrollen til at lære af hinanden, når I ser hinanden undervise. Brug stationsundervisning og alternativ undervisning til at kunne fordybe jer i elevernes læreprocesser og kunne differentiere i indhold og opgaver.
   
• Bliv i klassen. Idéen med co-teaching er, at man ikke skal forlade lokalet, for det er formålet at skabe deltagelsesmuligheder for alle i klassens læringsfællesskab. Alle strukturer kan fungere fint i samme rum. Selvfølgelig kan tilstødende lokaler, uderummet eller gangen også bruges ind imellem.
   
• Pas på med at marginalisere ved at lave tre faste, niveaudelte hold. Alle elever skal være i grupper, hvor de har gode spejlingsmuligheder.
   
• Dyrk alle de faglige og pædagogiske samtaler, som I får mulighed for, når I ser hinanden undervise. Ofte overleverer lærere ting til hinanden, når noget er gået skidt. Med co-teaching får I sammen øje på alle de faglige lykkestunder, når en elev pludselig fanger metoden, eller når I sammen mærker den intense følelse, når alle elever på én gang er opslugt af faget.

Yderligere inspiration på emu.dk

Hør podcastserien "Inspiration til fagligt løft", der blandt andet har et afsnit om co-teaching

Læs og bliv inspireret af flere praksiseksempler, og bliv klogere på tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning med co-teaching

Link til den samlede materialepakke "Inspiration til fagligt løft" med inspirationsmaterialer om co-teaching, makkerlæring, undervisning i mindre grupper samt intensive lærngsforløb. 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet af et konsortium bestående af Rambøll, VIA University College og Københavns Professionshøjskole.