Artikel

Tilrettelæg, gennemfør og evaluér co-teaching

Det er co-teaching, når to undervisere skaber inkluderende undervisning, der tilgodeser alle elevers muligheder for faglig og social deltagelse. Co-teaching kan bruges i alle fag og på alle årgange.

Centrale karakteristika ved co-teaching

  • Elevgrupper: Hele klassen
  • Alderstrin: Alle
  • Varighed: Fra en enkelt lektion eller et kortere intensivt forløb til et fast helårligt samarbejde afhængigt af formål
  • Fag: Alle
  • Organisering: Der tilføjes en ekstra medarbejder til klasen, så klassens lærer underviser sammen med en anden lærer, pædagog, vejleder eller ressourceperson

 

1. Før co-teaching-forløbet

Inden I begynder at anvende co-teaching, er det vigtigt at overveje, hvilke faglige og sociale behov klassens elever har, hvor co-teaching kan være en del af løsningen. Co-teaching har sin styrke i at kunne håndtere en klasse med stor diversitet, så eleverne føler en ekstra støtte, som kan være afgørende for deres faglige præstation.

I et co-teaching-forløb bruges elevernes forskellighed aktivt med henblik på at styrke klassens relationer både eleverne imellem og mellem elever og lærere. For at anvende co-teaching er det væsentligt, at I kender metoden, dens formål og strukturer. 

Nedenstående kendetegn skal være til stede i samarbejdet ved co-teaching:   

Billedet viser processerne i co-teaching: Fælles planlægning, undervisning og evaluering
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
  • I er to undervisere sammen om at udvikle didaktikken ved, at I sammen planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen. 
  • I underviser klassen på samme tid.
  • I har afklaret jeres forskelligheder og bruger aktivt hinandens forskelligheder og styrker. 
  • I ser elevernes forskellighed som en styrke og skaber en undervisning sammen, der rummer både fagligt og socialt tilpas udfordrende rammer for alle elever i fællesskabet. 
  • I skaber læring både for alle elever og jer selv.

Co-teaching er mere og andet end koordinering af undervisning. Det er også mere end at dele sine materialer og forløb med hinanden og mere end at have en ekstra lærer eller pædagog i klassen.

Det er for eksempel ikke co-teaching, hvis: 

  • der er en “hovedlærer” og en kollega, som kommer “på besøg” i undervisningen 
  • den ene “går til hånde” i klassen med det, den anden har planlagt
  • den ene underviser en gruppe elever fra klassen et andet sted, og I ikke har planlagt undervisningen sammen. 

Co-teaching er både en organiseringsform, hvor der er flere fagprofessionelle i undervisningen, og samtidig også en pædagogisk kompetenceudviklingsmetode, hvor de to undervisere indgår et lærende samarbejde.

 

1.1 Tag et tjek: Er jeres samarbejde 1 + 1 = 3? 

Hvis I allerede har erfaringer med at være to i undervisningen, så gennemfør et samarbejdstjek og se, om jeres samarbejde passer ind her: 1 + 1 = 3.

Idealet for for co-teaching:  

  • 1 + 1 = 1: Det gør ikke den store forskel for eleverne, at der er en ekstra underviser. Potentialer bliver ikke sat i spil. Undervisningen skaber ikke bedre deltagelsesmuligheder for eleverne -> radiatorforholdet.
  • 1 + 1 = 2: Der er flere deltagelsesmuligheder for eleverne, og den ekstra person gør en positiv forskel for læringsmiljøet. Der er mere variation og større differentiering -> koordineringsforholdet.
  • 1 + 1 = 3: De to fagprofessionelle udvikler sig professionelt og skaber nye læringsmiljøer og                              deltagelsesmuligheder, som rækker ud over selve undervisningssituationen -> samskabelsesforholdet.

 

1.2 Afklar, hvem I samarbejder med 

Det er vigtigt at afklare organiseringen af samarbejdet med jeres ledelse, før I går i gang. Co-teaching-samarbejde kan organiseres i forskellige relationer, alt efter elevernes faglige behov og jeres formål med at anvende co-teaching:  

Co-teaching kan organiseres som:

  • tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • monofagligt samarbejde mellem faglærere, for eksempel årgangens matematiklærere
  • tværfagligt samarbejde mellem klassens/årgangens faglærere 
  • vejledningsmetode mellem interne/eksterne ressourcepersoner/vejledere og kollegaer 

 

1.3 Definér rammen og skemalæg samarbejdet

Afhængigt af formålet, elevgruppen og de fagprofessionelle kan co-teaching organiseres som:

  • et langvarigt fast co-teaching-samarbejde
  • en kort fokuseret periode
  • en eller få lektioner om ugen
  • alle timer i et fag
  • co-teaching i alle klassens lektioner som bærende princip for inkluderende læringsmiljøer i klassen

I et co-teaching forløb er jeres mulighed for planlægning og evaluering en vigtig del. Det er afgørende, at I skaber rum i jeres skema til planlægnings- og evalueringsmøder samt undervisningstimer. På planlægningsmøderne skal I udarbejde en forløbs- og lektionsplan og forberede undervisningen sammen.

I forløbs- og lektionsplanen skal følgende spørgsmål afklares:

  • Hvilke samarbejdsmål, fagprofessionelt og didaktisk, opstiller vi for vores fælles læring og samarbejde?
  • Hvad er elevernes behov og forudsætninger?
  • Hvilke mål for elevernes læring opstiller vi?
  • Hvilket indhold og hvilke arbejdsformer planlægger vi? 
  • Hvordan vil vi evaluere målene?
  • Hvilke observationspunkter og data er relevante? 
  • Hvilke af de seks strukturer anvender vi? 

 

1.4 Afstem forventningerne

Når I indleder et samarbejde om co-teaching, er det vigtigt først at forventningsafstemme eller udforme en samarbejdskontrakt, hvor I opnår fælles forståelse af samarbejdets rammer, organisering og formål.  Det er afgørende for et velfungerende co-teaching-forløb, at der er etableret klare målsætninger for, hvordan samarbejdet skal foregå, samt hvilke overordnede tanker I har for elevernes udbytte. Begge parter skal føle et ejerskab for hele forløbet og være villige til at lære af hinanden samt tilpasse forløbet undervejs.

Som en del af aftalen skal der skabes en fælles tilgang til elevernes læring og adfærd. Det kan for eksempel overvejes, hvordan uhensigtsmæssig adfærd takles. I skal præsentere eleverne for jeres tilgang inden forløbets start, da fælles rammer kan være med til at skabe tillid. 

 

2 Under co-teaching-forløbet

Når I gennemfører forløbet, skal I overveje co-teaching-strukturerne, da det har betydning for jeres roller og ansvar i den konkrete undervisning. 

I kan tage udgangspunkt i nedenstående seks co-teaching-strukturer.  I undervisningen kan I bruge en eller flere forskellige strukturer både inden for en lektion og i løbet af et forløb. I et længere forløb over flere lektioner er det en god idé at veksle mellem flere strukturer, idet de alle rummer fordele og ulemper. Det er vigtigt at være opmærksomme på at variere holddannelse for at undgå stigmatisering og ekskludering.

Seks co-teaching-strukturer:

  • Én underviser, én assisterer. Klassen bliver undervist samlet af den ene underviser, mens den anden underviser har fokus på at assistere i klassen. Fordelen er, at den anden underviser kan danne en tæt relation til elever, som har behov for ekstra støtte.
  • Én underviser, én observerer. Klassen bliver undervist samlet af den ene underviser, mens den anden underviser samler data om elevernes behov, eksempelvis hvor langt eleverne når med opgaverne. På den måde kan I undersøge, hvordan eleverne kan opdeles, når de andre co-teaching-strukturer skal anvendes.
  • Stationsundervisning. Eleverne bliver opdelt i mindre grupper, der enten kan være opdelt heterogent eller ud fra elevernes faglige behov. Eleverne skifter mellem at arbejde selvstændigt og med en af de to undervisere. Fordelen er, at underviserne kan komme helt tæt på elevernes arbejde, og at der er mulighed for at give grupperne fagligt tilpassede opgaver.
  • Teamundervisning. De to undervisere er sammen om undervisningen. Den struktur kan for eksempel anvendes, når et nyt tema skal præsenteres, eller der skal samles op på et forløb. Fordelen er, at både elever og undervisere får et fælles udgangspunkt for det faglige stof.
  • Parallelundervisning. Klassen bliver inddelt i to grupper med hver deres underviser. Fordelen er, at det kan skabe større tryghed for elever, som har udfordringer med at deltage, når hele klassen er samlet.
  • Alternativ undervisning. En lille gruppe elever bliver valgt ud, som får en anden undervisning end resten af klassen. Målet er at styrke enkelte elevers deltagelse eller faglige niveau. Gruppen kan indeholde både fagligt stærke og svage elever afhængigt af formål og indhold, som underviserne vælger.

 

Figuren viser de seks undervisningsformer inden for co-teaching
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

2.1 Evaluér undervisningen løbende

I et længerevarende co-teaching-forløb er det vigtigt på forhånd at aftale evalueringsmøder, men evaluering kan også foregå løbende i selve undervisningen, i pauser og over mails.

Det er vigtigt, at I er særligt opmærksomme på:

  • at søge indsigt i elevernes læring og udbytte gennem forskellige datakilder.
  • at stille åbne, undersøgende spørgsmål til jeres undervisning og udforske jeres uenighed.
  • at belyse det, I har set, fra flere vinkler ved hjælp af spørgsmål som: ”Kan det tænkes, at…?”, ”Hvad hvis vi i stedet…?”, ”Hvad mon eleverne oplevede, da vi…? ”

I kan sikre opmærksomhed på ovenstående punkter ved at drøfte følgende spørgsmål til jeres evalueringsmøder:

  • Hvad har vi set? 
  • Hvad har vi lært?
  • Hvad har eleverne lært?
  • Var undervisningen virksom for de mål, vi satte?
  • Hvordan kan vi videreudvikle?
  • Skal undervisningsplanen justeres?
  • Hvordan fungerede vores samarbejde?

 

3. Efter co-teaching-forløbet

Når jeres co-teaching-samarbejde slutter, kan I afholde et afrundende møde. Det kan være relevant at inddrage jeres ledelse i dette møde.

Formålet med mødet er at fastholde både jeres egen og elevernes læring, og at I vurderer, hvordan de nye deltagelsesmuligheder, der er skabt for eleverne, fastholdes og videreudvikles. I kan også vurdere, om der fortsat er behov for støtte i klassen.

På mødet kan I drøfte og afklare:

  • Hvad tager vi hver især med fra co-teaching-samarbejdet?
  • Hvad skal fastholdes og videreudvikles herefter?
  • Hvordan skal vi fortsat følge elevernes udvikling på de områder, som forløbet havde fokus på?
  • Hvilken støtte eller hjælp er nødvendig for at fastholde indsatsen?
  • Hvornår og hvordan følges op på indsatsen?

 

4. Mulighed for at inddrage elementer fra co-teaching i online- og udendørsundervisning

Alle seks strukturer i co-teaching kan i princippet overføres til onlineundervisning. Dog må det forventes, at de fleste elever vil opleve, at det digitale format giver en afstand til de undervisende lærere, der kan påvirke muligheden for at opbygge relationer og dermed påvirke elevernes motivation for at deltage. 

Stationsundervisning, hvor eleverne er i mindre grupper, kan dog være en af de strukturer, som med fordel kan anvendes og bidrage til, at eleverne føler sig trygge ved at deltage i den digital undervisning. 

Det samme gælder ikke for udeundervisning. Her kan en udfordring være, at eleverne er mere i bevægelse og knap så fokuserede på de co-teachende lærere. I udeundervisningen vurderes det, at for eksempel parallelundervisning vil have stor relevans og anvendelsespotentiale. Her underviser undervisernehver sin halvdel af klassen, men eleverne roterer ikke.

 

Yderligere inspiration på emu.dk

Hør podcastserien "Inspiration til fagligt løft", der blandt andet har et afsnit om co-teaching

Læs og bliv inspireret af tre konkrete praksiseksempler på arbejdet med co-teaching

Link til den samlede materialepakke "Inspiration til fagligt løft" med inspirationsmaterialer om co-teaching, makkerlæring, undervisning i mindre grupper samt intensive læringsforløb. 

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet af et konsortium bestående af Rambøll, VIA University College og Københavns Professionshøjskole.

Siden er opdateret 01. juni 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.