Tekst, tale og regnehistorier

Aktiviteten tager udgangspunkt i kompetenceområdet tal og algebra og i de matematiske kompetencer problembehandling samt ræsonnement og tankegang.

Forudsætninger, form og indhold

I aktiviteten er regnehistorierne tænkt som et eksempel på, hvordan eleverne kan skriftliggøre løsningsforslag i forbindelse med addition og subtraktion. Undervejs i aktiviteten kan eleverne støtte sig til forskellige hjælpemidler i form af for eksempel 100-snore, taltavler, positionsklodser osv.

Flere aktiviteter

Denne aktivitet kan bruges i forlængelse af flere andre små aktiviteter, der sætter fokus på kompetenceområdet tal og algebra i indskolingen:

• Plus- og minushistorier til styrkelse af elevernes matematiske ordforråd
• Addition og subtraktion i dagligdagssituationer
• Hjælpemidler og subtraktionsopgaver
• Tallinjen og "The Jump Jump Game"

Aktiviteterne kan sættes sammen til et længere forløb om addition og subtraktion med naturlige tal.

Mere viden og inspiration

Læs om arbejdet med tal og algebra i artiklen: Tidlig algebra

Læs om matematiske kompetencer i artiklen: Kompetenceorienteret matematikundervisning

Tilrettelæggelse

I praksis kan aktiviteten foregå ved, at læreren forud for lektionen udarbejder seks bunker med opgavekort. Bunkerne kan eksempelvis inddeles i farver som nedenfor:

• Blå kort = kort med lette opgaver med addition
• Grønne kort = kort med sværere opgaver med addition (for eksempel 56 + 88 eller ”find på tre plusstykker, der alle giver samme resultat”)
• Gule kort = kort med tegninger, billeder eller historier, der indeholder opgaver med addition
• Røde kort = kort med lette opgaver med subtraktion
• Hvide kort = kort med sværere opgaver med subtraktion (for eksempel 74 - 38 eller ”find på tre minusstykker, der alle giver et resultat mellem 60 og 70”)
• Sorte kort = kort med tegninger, billeder eller historier, der indeholder opgaver med subtraktion

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden aktiviteten gennemføres:

• Hvordan skal opgavekortene se ud?
• I hvilket omfang skal arbejdet med at trække kort faciliteres af læreren?
• Hvordan skal pararbejdet i fase to arrangeres?
• Har eleverne i forvejen arbejdet med ord og vendinger, der kan beskrive additions- og subtraktionsprocesser? (Trække fra, lægge sammen, mere end).

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten er inddelt i to faser.

1. Iscenesættelse

Aktiviteten kan indledes med en fælles samtale i klassen om behovet for skriftlighed med udgangspunkt i en let opgave efterfulgt af en vanskeligere opgave. Læreren kan styre samtalen, så det bliver tydeligt for eleverne, at regnestykkerne på et tidspunkt kan blive så komplicerede, at tegninger, skriftlige notater eller udregninger bliver nødvendige.

På tavlen kan læreren vise et eksempel på, hvordan den svære opgaves resultat kan understøttes af en forklaring i form af tegning, tekst, tallinje eller udregning.

2. Leg med opgavekort

På et bord kan læreren på den ene side placere additionsopgaver og på den anden side opgaver med subtraktion. De svære opgaver kan ligge forrest, opgaver knyttet til billeder/foto i midten og de lettere opgaver bagerst.

Hernæst kan læreren sammensætte eleverne i par. I samarbejde med læreren kan parrene udvælge et opgavekort i passende sværhedsgrad. Ud fra det valgte kort kan elev nr. 1 fortælle en regnehistorie til sin makker. På baggrund af historien kan det være op til elev nr. 2 at gætte, hvad der står på kortet. Undervejs kan eleverne bytte roller.

Efterfølgende kan parrene sammen arbejde videre med et udvalgt kort ved at udregne opgaven på papir. Til dette kan eleverne gøre brug af konkrete materialer som for eksempel en tallinje eller en taltavle til hjælp. Læreren kan stille et krav om, at alle besvarelser skal indeholde et resultat, der er suppleret af en beregning og/eller en forklaring. Om forklaringerne har form af tegning, tallinje, tekst eller andet kan være op til eleverne.

Til sidst kan eleverne i grupper forklare hinanden om løsningerne ud fra deres papir og fortælle en regnehistorie, der passer til opgaven.

Evaluering

Som afslutning kan læreren opfordre eleverne til at fremvise den metode, de brugte til at løse opgaven på et af de afprøvede kort. Det kan ske på tavlen eller ved præsentation af elevernes papir. På den måde præsenteres eleverne for forskellige løsningsforslag, der varierer med hensyn til udtryksform og indhold.

Læreren kan facilitere en afsluttende samtale om elevernes løsningsstrategier. Dette kan gøres ved for eksempel at stille spørgsmål som følgende:

• Hvad tænkte I på, da I tegnede … ?
• Hvorfor har I skrevet regnestykket op på den måde?
• Hvordan kan I se, hvor mange enere og tiere I har?
• Hvordan kunne I have gjort, hvis man både skulle kunne se regnestykket og resultatet?
• Hvordan kunne I næste gang spare tid, hvis I skulle udregne det samme stykke?

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan kan der arbejdes videre med brugen af opgavekortene?
• I hvilket omfang lykkedes det at vejlede og støtte de enkelte makkerpar i fase to?
• Kan erfaringerne med at omsætte regnestykker fra symbolbeskrivelser til kontekstuel sammenhæng inddrages i andre aktiviteter?

Kreditering

Aktiviteten er udarbejdet af et konsortium bestående af UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Pædagogik og Læring (DPU), Aarhus Universitet, i samarbejde med Undervisningsministeriet.