Forskning og viden
Sprogtilegnelse og sproglige kompetencer
I "Sprogpakken" er tilgangen, at barnet lærer sprog i samspil med andre, men at det også har brug for hjælp i denne proces.
© Socialstyrelsen
De fleste forskere er enige om, at barnet fødes med en generel kognitiv evne til at lære sprog. Dvs. at barnet lige såvel kan lære dansk som fx kinesisk.
Det er straks vanskeligere at forklare, hvordan barnet lærer det enkelte sprog. Det skal både lære sprogets lydsystem, de enkelte ord, den avancerede grammatik og de kulturelle regler for kommunikation og sprogbrug.
Det lille barn skal ud fra en strøm af sproglyde, der for barnet lyder som en sammenhængende masse, lære at udlede de enkelte ord som enkeltstående lydlige enheder, der er forbundet og har et afgrænset indhold: ”Er/ du/ sulten?” i stedet for ”Erdusulten”.
Barnet skal lære, at ”sulten” er det samme ord, uanset hvem der siger det, og på hvilken måde, og uanset om det sker i det ene eller det andet toneleje/den ene eller den anden intention.
Den sproglige afkodningsopgave
Barnet står over for en meget stor afkodningsopgave og har brug for mange sproglige input for at løse denne opgave.
Der er forskellige teoretiske opfattelser af, hvordan barnet mere præcist løser den sproglige afkodningsopgave. Nogle mener, at barnet klarer det meste selv ved at lære af omgivelserne, andre mener, at barnet er født med en viden, som hjælper barnet.
Film
© Socialstyrelsen
Film 1: Produktivt talesprog og kommunikative kompetencer
Filmens varighed: 2,58 min.
© Socialstyrelsen
Film 2: Receptivt talesprog
Filmens varighed: 3,09 min.
© Socialstyrelsen
Film 3: Lydlig opmærksomhed
Filmens varighed: 3,34 min.
© Socialstyrelsen
Film 4: Fire sproglige kompetencer
Filmens varighed: 6,20 min.
