Bæredygtige fortællinger og verdensmål, der udfordrer vores opfattelse af verden

Materialet henvender sig til gymnasielærere i faget dansk og ønsker at vise, hvordan skønlitteratur er relevant for Verdensmålene i kraft af bl.a. sproglig bevidsthed og perspektivering. Artiklen tager udgangspunkt i et forfatterskab, hvor naturen, kønslig og social ulighed og udsathed på tværs af arter er centrale tematikker og giver anvisninger til en række workshops med udgangspunkt i værkerne.

Verdensmålene i danskfaget

Verdensmålene er interessante i en danskfaglig sammenhæng, fordi de stiller nogle grundlæggende krav til vores forestillingsevne, både kollektivt og individuelt. Med Verdensmålene spørger vi ikke, om der er håb for fremtiden, men om, hvordan der er håb. Håbet bliver en politisk position og fælles opgave, snarere end et personligt spørgsmål.

Mennesket betragtes her ikke blot som en arving til nutidens verden, men også som en aktiv skaberkraft, der griber ind i en fortsat tilblivelse. Spørgsmålet om forandring bliver et spørgsmål om fortællinger – hvad vi opfatter er og skal være historien – og fantasi – hvad vi tror på og kan forestille os. Gennem verdensmålene går forestillingen om en anden og bedre verden fra at være noget fjernt og uopnåeligt til at blive en konkret proces med delmål, som vi kan deltage i. Men det kræver, at vi kan se det for os og her kan kunsten og ikke mindst litteraturen give os nogle redskaber, vi kan tænke med, se med og tage med os ud i verden.

Skønlitteratur former vores opfattelse af verden

Når man arbejder med spørgsmål om natur, bæredygtighed og menneskets rolle som en både ødelæggende og bevarende kraft i verden, er man nødt til at arbejde med sprog. Dels fordi sprog er med til at bestemme, hvordan vi opfatter verden og os selv, men også fordi den måde, vi ser verden, ofte går forud for vores handlinger.

Hvis vi beskriver skove som »tømmer«, fossiler som »brændstoffer« og dyr som »produktionsenheder«, gør vi det muligt at håndtere dem på skæbnesvanger og ofte ekstrem vis. Hvis vi beskriver global ulighed og ekstrem fattigdom som naturlige fænomener i en given kapitalistisk markedsøkonomi, bliver det svært at se, hvordan disse destruktive forhold kan ændres. Hvis vi skal turde håbe på en positiv forandring af vores verden, er vi således nødt til at lære at fortælle om de ting, der betyder noget på en måde, der gør dem virkelige for os og på en måde, hvor vi mærker, at verden både kan og vil forandres.

Ursula le Guin - Et forfatterskab om bæredygtige fortællinger

Den amerikanske fantasy og science fiction-forfatter Ursula K. Le Guin (1929-2018) gav i sit forfatterskab en perlerække af eksempler på, hvordan historien om mennesket og dets forhold til sin egen fremtid, naturen og Jordens mangfoldighed af levende væsener kan fortælles på en anden måde, end vi er vant til.

I vedhæftede bilag kan præsentationer af udvalgte tematikker og noveller samt forslag til didaktisering med opgaver og refleksionsspørgsmål tilgås:

Et nyt heltebillede – Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Novelle: Bæreposeteorien om fiktion (1986 – på dansk 2022)

Tematikker: Helteforestillinger, voldskultur, civilisationsfortællinger.

Hent bilag 1

Kvindernes plads i historien – Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene

Novelle: Sur (1982 – på dansk 2017)

Teamtikker: Feminisme, reproduktivt arbejde, ligestilling.

Hent bilag 2

Kollektivt og personligt ansvar – Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

Novelle: De der vandrer bort fra Omelas (1973 – på dansk 2021)

Teamtikker: Utopiske samfund, faren ved idylliske verdensbilleder, spørgsmålet om kollektiv eller personligt ansvar.

Hent bilag 3

Dyrenes plads i verden i lyset af biodiversitetskrisen – Verdensmål 15: Livet på land

Novelle: Labyrinter (1975 – på dansk 2021),

Tematikker: Antropocentrisme, fortællerperspektiv, antropomorfisme.

Hent bilag 4

Kreditering

Andreas Vermehren Holm