Redskab

FAQ: Studieretningsprojektet

FAQ'en giver korte og klare svar på en lang række spørgsmål til studieretningsprojektet: Fra de flerfaglige forløb, der leder op til studieretningsprojektet, over projektperioden og frem til den mundtlige prøve

FAQ til Studieretningprojektet stx 1

unpublished

De flerfaglige forløb, der leder op til SRP


Ud over DHO og SRO planlægger skolen yderligere et antal flerfaglige forløb, som skal fremgå af studieplanen. Der er ikke centralt fastsatte krav om antallet af flerfaglige forløb, der skal indgå udover DHO og SRO.

På den enkelte skole skal man være opmærksom på dels at opfylde alle læreplanens krav til, hvad de flerfaglige forløb samlet set skal indeholde, dels at SRP med de forudgående flerfaglige forløb står centralt i opfyldelse af det almene gymnasiums almendannende og studieforberedende sigte.


De flerfaglige forløb har til formål at give eleverne forudsætninger for i 3.g at kunne udarbejde det afsluttende SRP. Derfor arbejdes der i de flerfaglige forløb med de SRP-faglige mål, så eleverne bliver fortrolige med målene, inden de når frem til det afsluttende projekt i 3.g. Eleverne skal her bl.a. arbejde med at udforme en problemformulering, som kan danne grundlag for en opgaveformulering, samt besvarelse af en opgaveformulering. Forløbene omfatter endvidere arbejde med almene og videnskabsrelaterede problemstillinger, som overskrider det enkelte fag. Som en del af de flerfaglige forløb skal indgå arbejde med komplekse problemstillinger i samspil mellem fag, udvikling og vurdering af innovative løsningsforslag samt skriftlige produkter og mundtlig fremlæggelse, som peger frem mod SRP.

Der skal endvidere forud for SRP arbejdes med basal videnskabsteori og faglig metode i et omfang på minimum 20 timer.


Ja. Der skal indgå både naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag i samspil indenfor og på tværs af hovedområder. Dette gælder for alle elever uanset studieretning. Der er ikke krav om en ligelig vægtning af hovedområderne for den enkelte elev.


Den enkelte skole planlægger de konkrete rammer for opfyldelse af kravet om 20 timers basal videnskabsteori og metode, bl.a.: Placeringen i løbet af de tre år, inddragelsen i de konkrete flerfaglige forløb, og om basal videnskabsteori og faglig metode skal introduceres ved et særskilt forløb eller løbende.

Det er et krav i læreplanen, at der som en del af SRO i 2.g inddrages basal videnskabsteori og metode.


DHO skal placeres i slutningen af 1.g.


Nej, DHO skal placeres i slutningen af 1.g.


Tilrettelæggelsen af DHO er nærmere behandlet i læreplaner og vejledninger for hhv. dansk A og historie A.


SRO skal placeres i løbet af sidste del af 2.g.


Nej, SRO skal placeres i sidste del af 2.g


SRO skrives i to fag, hvoraf det ene skal være et studieretningsfag. Det er skolen, der afgør, hvilke to fag der indgår i SRO.


SRO skal omfatte et flerfagligt forløb, mindst et studieretningsfag og inddrage basal videnskabsteori og faglig metode, som er knyttet til de indgående fag. Eleven skriver en individuel besvarelse af den flerfaglige SRO på ca. seks til otte sider. Hertil afsættes fordybelsestid. SRO-forløbet afsluttes med elevens fremlæggelse af sin besvarelse, dialog mellem elev og vejledere herom og en evaluering rettet fremad mod SRP.


Det er den enkelte skole, der planlægger de mere præcise rammer for SRO, herunder om eleverne selv skal udarbejde en problemformulering eller om de får forelagt en opgaveformulering.


Det afgør den enkelte skole.


FAQ til Studieretningprojektet stx 2

unpublished

Forud for projektperioden


SRP skrives altid i fag, eleven har eller har haft, og fag indgår altid på det højeste niveau, eleven har eller har haft.


Kravene er, at der skal indgå:

  1. Et studieretningsfag. Hvis et studieretningsfag er løftet til et højere niveau, kan dette højere niveau indgå i SRP som studieretningsfaget.
  2. Et fag, eleven har på A-niveau. Faget på A-niveau kan være et studieretningsfag, obligatorisk fag eller valgfag, som eleven har eller har haft på A-niveau, når SRP udarbejdes.

Hvis et af fagene opfylder begge disse krav, er der ingen yderligere krav til det andet fag. Der altså kan vælges blandt alle fag, eleven har eller har haft, uanset fagets niveau og uanset, om det er et fag, eleven har som studieretningsfag, valgfag eller obligatorisk fag. Der er således mange forskellige mulige fagkombinationer i SRP, og også C-niveaufag kan indgå.


Et fag, eleven har på A-niveau. Det kan både være et studieretningsfag på A-niveau, et A-niveau, som eleven har opnået ved et løft fra et B-niveaufag, eller et obligatorisk fag på A-niveau, dvs. dansk A eller historie A.


Vejlederen godkender det enkeltfaglige projekt efter en faglig dialog med eleven. Til grund for godkendelsen skal lægges vejlederens skøn af områdets og den faglige problemstillings egnethed som henholdsvis fler- og enkeltfagligt projekt samt elevens mulighed for at inddrage metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser i projektet.

Vejlederen skal i den sammenhæng gøre sig grundige overvejelser om, hvorvidt behandling af den faglige problemstilling med udgangspunkt i kun et fag kan ske, så de faglige mål for SRP kan opfyldes, herunder at eleven har mulighed for at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder. Eleven skal inddrages i overvejelserne om at benytte et eller to fag i behandlingen af det valgte område og den faglige problemstilling i SRP, da elevens evne til at foretage metodiske, tværfaglige og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med projekter og valg af indgående fag, herunder argumentation for eventuelt valg af ét fag, indgår som en del af bedømmelseskriterierne.


Før projektperioden tilrettelægges et vejledningsforløb, så eleverne kan vælge fagligt område og tilknyttede faglige problemstillinger for SRP. Det kan fx ske ved at kombinere orientering fra faglærere om ideer til emner/områder, som faget kan bidrage med i SRP, og kortere individuelle møder med eleverne, hvor elevernes overvejelser drøftes. Denne fase bør ikke være for omfattende, men dog tilstrækkelig til, at elevens valg af fag, herunder om projektet skal være enkeltfagligt eller flerfagligt, kan ske på et oplyst grundlag. Forud for projektperioden skal eleven under vejledning udarbejde en problemformulering, og vejleder(ne) skal på baggrund af denne problemformulering udarbejde en opgaveformulering.


Det afgør den enkelte skole. I den forbindelse skal skolen være opmærksom på, at den enkelte elev skal have reel mulighed for at kunne vælge mellem alle sine fag, herunder også C-niveaufag.


Det afgør den enkelte skole. Arbejdet med emne- og fagvalg samt udarbejdelse af problemformulering skal ligge før projektperiodens begyndelse.


Det gør den enkelte skole.


Nej. De 20 timers undervisningstid indgår i projektperioden, som begynder, når eleven har fået udleveret sin opgaveformulering. De 20 timers undervisningstid skal afvikles i de 10 dage, der går, fra eleven får udleveret sin opgaveformulering til vedkommende afleverer sin SRP.


Ja. Undervisningstid, der afsættes til arbejdet med emnevalg, fagvalg og problemformulering kan godt finansieres af 130-timers-puljen.


FAQ til Studieretningprojektet stx 3

unpublished

Problemstilling, problemformulering og opgaveformulering


Det overordnede faglige problemfelt eller fokus for projektet.


Problemformuleringen konkretiserer og afgrænser i kort form den faglige problemstilling. Problemformuleringen udarbejdes af eleven og skal angive:

1) hvad der skal undersøges og analyseres

2) hvilke materialer, der tænkes inddraget

3) hvilke faglige metoder, der forventes benyttet.

Problemformuleringen er elevens bud på fremgangsmåde og struktur for opgaven. Den skal være tilstrækkeligt detaljeret til, at vejlederne kan udarbejde projektets opgaveformulering.


Nej.


Nej.


Hvis en elev ikke afleverer en problemformulering til aftalt tid, træder skolens lokale studie- og ordensregler i kraft. Det kan fx besluttes, at eleven pålægges et fremmøde efter skoletid for at udarbejde problemformuleringen.

Det er et krav i læreplanen, at eleverne udarbejder en problemformulering, da denne er udgangspunkt for vejledernes udformning af opgaveformuleringen. Hvis en elev ikke afleverer en problemformulering, kan vejlederne derfor ikke udarbejde en opgaveformulering, og eleven kan følgelig ikke skrive sit SRP. Skolerne skal derfor formulere en praksis for, hvordan og i hvilket format eleverne skal aflevere deres problemformulering i passende tid inden, at vejlederne skal udarbejde opgaveformuleringen.


Problemformuleringen skal indeholde en kort afgrænsning af den faglige problemstilling ved at angive:

1) hvad der skal undersøges og analyseres

2) hvilke materialer, der tænkes inddraget

3) hvilke faglige metoder, der forventes benyttet.

Der er ikke krav om, at der skal anvendes en bestemt skabelon til problemformuleringen, men det anbefales, at den enkelte skole udarbejder en praksis for, i hvilket format eleverne skal aflevere deres problemformulering.


Nej. Elever, der har valgt samme område, skal udarbejde forskellige problemformuleringer og skal have udleveret forskellige opgaveformuleringer.


Opgaveformuleringen skal angive de præcise rammer for elevens skriftlige opgavebesvarelse og skal sikre, at det er muligt for eleven fyldestgørende at opfylde de faglige mål for SRP. Opgaveformuleringen formulereres af vejlederne med udgangspunkt i elevens problemformulering.

Kravene til opgaveformuleringen er, at den skal:

– gøre det muligt for eleven at opfylde de faglige mål for SRP

– give mulighed for faglig fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag

– skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen og ikke indgår i elevens problemformulering

– være konkret og afgrænset

– indebære, at de(t) indgående fag anvendes på et passende niveau

– være udformet således, at eleven har mulighed for at besvare opgaveformuleringen fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for SRP.

Hvis der indgår to fag i studieretningsprojektet, skal opgaveformuleringen endvidere rumme såvel fagspecifikke som tværgående problemstillinger med brug af de indgående fag.


Studieretningsprojektet vil typisk ligge i forlængelse af undervisningen i de(t) indgående fag. Fx kan eleven i undervisningen bliver inspireret til at arbejde videre med et bestemt område, og eleven må gerne anvende teori og metoder fra den gennemførte undervisning i sit studieretningsprojekt. Det er dog vigtigt, at området og de faglige problemstillinger for studieretningsprojektet også giver mulighed for faglig fordybelse og selvstændighed ud over den forudgående undervisning. Den faglige fordybelse kan ske på forskellige måder, jf. stk. 4.2.2 i vejledningen, og vil bl.a. afhænge af studieretningsprojektets fag.

Kravet til den faglige fordybelse kommer til udtryk på flere forskellige måder, bl.a. betinget af fagenes forskellighed og det niveau, faget indgår med i projektet.

At der skal indgår fordybelse og selvstændighed, der ligger ud over den forudgående undervisning betyder ikke, at det faglige niveau skal være højere end det, der ville ses i undervisning, som kendetegner en gymnasial uddannelse, men studieretningsprojektet skal give mulighed for, at eleven selvstændigt kan udvise beherskelse af de faglige metoder og ikke blot gengive det, der er foregået i undervisningen.


Ofte vil opgaveformuleringen ligger tæt op ad elevens problemformulering. Men der er samtidig krav om, at opgaveformuleringen skal give mulighed for faglig fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag samt skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen og ikke indgår i elevens problemformulering.


Der er ikke krav om en bestemt opbygning af opgaveformuleringen. Opgaveformuleringen vil med fordel kunne indledes med et samlende spørgsmål, som belyser fagenes bidrag til undersøgelsen. Det kan gøre det tydeligt, om opgaveformuleringen hænger fagligt sammen. Ofte vil opgaveformuleringen kunne opdeles i flere underspørgsmål/områder med angivelse af forskellige taksonomiske niveauer, men det er ikke et krav. Der kan benyttes forskellige taksonomier ved opstilling af opgaveformuleringen. På emu.dk kan man se eksempler på, hvordan SOLO taksonomien kan benyttes til opbygningen af opgaveformuleringer i forskellige fagkombinationer.


Nej. Elever, der har valgt samme område, skal udarbejde forskellige problemformuleringer og skal have udleveret forskellige opgaveformuleringer. Det kan fx være anvisning af forskellige faglige vinkler, inddragelse af bestemte materialer eller lignende, som sikrer at eleverne arbejder med forskellige opgaver. Det er ikke tilstrækkeligt at der udleveres forskellige bilag i tilknytning til opgaveformuleringerne.


Det er ikke et direkte krav, men det er klart anbefalelsesværdigt, da opgaveformuleringen indgår som del af eksamensgrundlaget. Hvis en opgaveformulering er mangelfuld, kan det vise sig vanskeligt for eleven at demonstrere udtømmende opfyldelse af faglige mål og bedømmelseskriterierne for studieretningsprojektet, som den foreliggende opgavebesvarelse skal vurderes ud fra. Man skal således ikke som censor fx se bort fra visse faglige mål eller bedømmelseskriterier, fordi en opgaveformulering er mangelfuld, eller at man ikke synes ”det skal gå ud over eleven”.


Materialer, der udleveres til en elev som del af opgaveformuleringen, og som ikke har været drøftet under vejledningen, må ikke være på fremmedsprog, med mindre det pågældende sprog indgår som fag i studieretningsprojektet.


Ja, elever må gerne inddrage materialer på andre sprog end dansk, herunder også på andre sprog end engelsk, tysk og fransk. I fald en elev anvender materialer på fremmedsprog, og at det pågældende sprog ikke indgår som fag i studieretningsprojektet, skal skolen ved udpegning af vejledere sikre, at vejlederne har en tilstrækkelig sproglig kompetence på pågældende sprog til at vurdere de anvendte materialer og medvirke til at kvalitetssikre oversættelse af eventuelle citater. Hvis skolen ikke kan stille en sådan sikkerhed, kan dette forhold bruges som begrundelse for at afvise elevens ønske om at anvende materialer på pågældende fremmedsprog.


FAQ til Studieretningprojektet stx 4

unpublished

Projektperioden


Perioden fra eleven får udleveret sin opgaveformulering til det skriftlige produkt er afleveret.


I perioden 1. marts til 15. april.


I tilfælde af sygdom hos en elev, eller i tilsvarende situationer, hvor der skal tages særlige hensyn (fx ved dødsfald i den nærmeste familie eller lignende), kan skolen godt tilrettelægge en projektperiode for den pågældende elev, der ligger efter perioden 1. marts-15. april. Den mundtlige prøve skal ligge i prøveterminen, hvilket vil sige i maj-juni eller i august, såfremt der er tale om en sygeprøve.


Det samlede omfang er på 50 timer fordelt på 20 timers undervisningstid og 30 timers fordybelsestid.  


Den enkelte skole tilrettelægger placeringen af de 20 timers undervisningstid og de 30 timers fordybelsestid i projektperioden. Det er imidlertid et krav, at de sidste fem dage i projektperioden placeres sammenhængende.


Formålet med de 20 timers undervisningstid i projektperioden er dels at sikre, at alle elever kan få hjælp og vejledning til både struktur og indhold i SRP, dels at give vejlederne mulighed for at følge elevernes selvstændige arbejdsproces tæt.

De 20 timers undervisningstid kan fx benyttes til vejledning af eleverne enkeltvis eller i grupper, skriveværksteder, hvor eleverne kan modtage vejledning om opbygning af det skriftlige produkt eller til gennemførelse af eksperimentelt arbejde. Den enkelte elev har ikke krav på 20 timers individuel vejledning, idet vejledningen fx kan ske i større grupper på samme tid. 


Det afgør den enkelte skole, inden for rammerne af læreplanen.


Ja, som udgangspunkt arbejder eleverne på skolen med lærertilstedeværelse i de 20 timers undervisningstid i projektperioden. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt for elevernes arbejde, kan skolen i et vist omfang tilrettelægge undervisningstiden som virtuel undervisning. Der skal dog stadig være mulighed for, at eleverne hurtigt kan komme i kontakt med relevante lærere.


Nej. Undervisningstid tilrettelægges helt generelt af skolen, og det gælder også de 20 timers undervisningstid i SRP.


Projektperioden begynder, når eleven får udleveret sin opgaveformulering. Eleven skal have opgaven udleveret på en skoledag, dvs. en hverdag inden for tidsrummet 8-16, og eleven skal have fri for anden undervisning denne dag. Den dag, hvor opgaveformuleringen udleveres, tæller med i de 10 skoledage, der er afsat til udarbejdelse af studieretningsprojektet. I projektperioden gives der ikke anden undervisning. De første fem dage kan efter skolens leders valg placeres enkeltvis og eventuelt adskilt fra den sidste sammenhængende uge.


Prøven i studieretningsprojektet er i gang i det øjeblik, opgaveformuleringen er udleveret. Hvis eleven bliver syg under prøven, håndteres det efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen:

§ 9. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt.

Stk. 2. Institutionen kan bestemme, at sygeprøve gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projektopgaver og andre opgaver, der forudsætter afleveringsfrister.

§ 17. stk. 3. Hvis institutionen skønner, at udeblivelsen eller forsinkelsen er rimeligt begrundet, kan eksaminanden få tilbud om at aflægge prøve på et senere tidspunkt.

I første omgang vil man derfor kunne forlænge elevens projektperiode, i fald det ikke vil medføre problemer i forhold til overholdelse af tidsfrister omkring fremsendelse til censor forud for den mundtlige prøve. I fald det ikke er muligt eller sygdommen er langvarig, kan det være nødvendigt at fastsætte en ny projektperiode for eleven.


FAQ til Studieretningprojektet stx 5

unpublished

Det skriftlige produkt


Ja. Ved det skriftlige produkt lægges vægt på:

–  om opgaveformuleringen er besvaret

–  relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder fra indgående fag

–  den faglige indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder

–  anvendelse af relevant materiale

–  den faglige formidling og fremstillingsform.

 

Der er også en række formelle krav til det skriftlige SRP, som blandt andet skal indeholde forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste og resume.


Det skriftlige produkt skal have et omfang på 15-20 normalsider à 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum). Normalsidebegrebet, hvilket vil sige 2400 enheder pr. normalside (antal anslag inkl. mellemrum), vil for de fleste projekters skriftlige produkter være en enkel og anvendelig måde, hvorpå omfanget kan angives i opgaveformuleringen og optælles af eleven. Det er vigtigt at gøre eleverne klart, at overholdelse af omfanget er en del af bedømmelseskriterierne, jf. læreplanens og vejlednings pkt. 4.4., og at eleverne som en del af deres arbejde med studieretningsprojektet også skal afsætte tid til at sikre, at omfanget overholdes.


Alt, undtagen forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende materialer. Eventuelle bilag betragtes ikke som en del af det skriftlige produkt, der indgår i den samlede bedømmelse. Det er vigtigt at gøre eleverne klart, at overholdelse af omfanget er en del af bedømmelseskriterierne, jf. læreplanens og vejlednings pkt. 4.4., og at eleverne som en del af deres arbejde med studieretningsprojektet også skal afsætte tid til at sikre, at omfanget overholdes.


Ja.


Hvis kunstneriske fag eller innovative løsninger indgår i SRP kan en del af det anvendte materiale være et selvproduceret produkt. I givet fald skal der i det skriftlige produkt indgå en passende dokumentation for det selvproducerede produkt, da et væsentligt element i bedømmelsen af SRP er det skriftlige produkt.


Det er der ikke krav om. Derimod er der krav om, at der under fremlæggelsen og den efterfølgende samtale indgår metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser.


Det er der ikke krav om. Derimod er der krav om, at der under fremlæggelsen og den efterfølgende samtale indgår metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser.


SRP skrives som udgangspunkt på dansk. Eleverne har dog mulighed for at udarbejde besvarelsen helt eller delvist på engelsk, tysk eller fransk, hvis skolens leder godkender det. Såfremt hele eller dele af opgavebesvarelsen er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk. Eleverne skal derfor være særdeles fortrolige med det benyttede fremmedsprog. Skolen skal ved udpegning af vejledere sikre, at vejlederne har en tilstrækkelig sproglig kompetence til både at udforme opgaveformuleringen og bedømme besvarelsen. Hvis skolen ikke kan stille en sådan sikkerhed, kan dette forhold bruges som begrundelse for at afvise elevens ønske om at udarbejde besvarelsen på det pågældende fremmedsprog.


Der er dog studieretningsprojekter med fag, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at benytte normalsidebegrebet, som det er angivet i læreplanen. Fx matematik og fysik. I sådanne fag, hvor en væsentlig del af fagets kommunikation foregår i fx symbolsprog, og det anvendte normalsidebegreb ikke er en hensigtsmæssig måde at opgøre det forventede omfang på i opgaveformuleringen, kan man i stedet for benytte den anden beskrivelse af omfanget, som er angivet i læreplanen. Her vurderes det forventede omfang skønsmæssigt ud fra, hvad materialet skal fylde. Undertiden omtales dette som ”en-side-er-en-side”. Man kan i opgaveformuleringen fx benytte følgende formulering til beskrivelse af omfangskravet:

Din besvarelse forventes at have et omfang på 20-25 sider. Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste og lignende materialer medregnes ikke i omfanget.

I dette tilfælde er det vigtigt, at det skriftlige produkt fremstår hensigtsmæssigt, jf. det faglige mål om at fremstillingsformen også omfatter det skriftlige produkts layout. Det er i denne forbindelse ligeledes vigtigt også at medtænke føromtalte faglige mål, således at grafer, figurere og tabeller placeres i det skriftlige produkt der, hvor det er hensigtsmæssigt, dvs. at de benyttes, og ikke kun indgår i bilag.


FAQ til Studieretningprojektet stx 6

unpublished

Mellem projektperiode og mundtlig prøve


Efter afleveringen af det skriftlige produkt må elevens vejledere ikke vejlede frem mod den afsluttende mundtlige prøve, fx ved at kommentere fejl og mangler ved det skriftlige produkt. Skolen kan i denne periode tilrettelægge generel vejledning af eleverne, der peger frem mod den mundtlige eksamination, fx vejledning i udarbejdelse af talepapir.


Den vejleder, der ikke skal være eksaminator, spiller ingen rolle overhovedet, når eksaminator drøfter det skriftlige produkt med censor.


Før den mundtlige prøve kommunikerer eksaminator og censor kort om styrker og svagheder ved den enkelte opgavebesvarelse, for fx at afdække konkrete faglige spørgsmål eller overvejelser over faglige metoder, som censor eller eksaminator ønsker uddybet. Der er ikke tale om en votering af det skriftlige produkt, da der ikke skal fastsættes en karakter, men det er relevant at afdække i hvilken grad den skriftlige præstation opfylder de faglige mål med den vægtning som er angivet i bedømmelseskriterierne.


I så god tid inden prøvedagen, at både censor og eksaminator kan færdiggøre forberedelsen til den mundtlige eksamination i lyset af drøftelsen af, hvilke områder og problemstillinger, eksaminanden skal uddybe.


Censor tager kontakt til eksaminator ved prøveplanens offentliggørelse for at aftale et tidspunkt for den drøftelse, der skal finde sted forud for den mundtlige eksamination.


Kommunikationen kan fx foregå elektronisk eller telefonisk. Denne kommunikation er ikke en del af den mundtlige eksaminationstid og bør finde sted i så god tid inden prøvedagen, at både censor og eksaminator kan færdiggøre forberedelsen til den mundtlige eksamination i lyset af drøftelsen af, hvilke områder og problemstillinger, eksaminanden skal uddybe.


FAQ til Studieretningprojektet stx 7

unpublished

Den mundtlige prøve


Den mundtlige eksamination indledes med eksaminandens præsentation af projektets centrale problemstillinger og vigtigste konklusioner. Præsentationen har en varighed på op til 10 minutter. Eksaminationen former sig derefter som en faglig samtale mellem eksaminand, eksaminator og censor med udgangspunkt i den mundtlige præsentation og det skriftlige produkt samt de punkter, som eksaminator og censor på forhånd har drøftet. I fremlæggelsen og den efterfølgende samtale skal der indgå metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser, som er relevante i forbindelse med projektets gennemførelse. Det er vigtigt, at der gives tid til, at begge fag kan bidrage til samtalen.


Nej. Præsentationen kan vare op til 10 minutter, men kortere tid kan også være fyldestgørende og give bedre mulighed for den efterfølgende drøftelse af projektet.


Nej, som udgangspunkt ikke. Det, at der er mulighed for at skrive SRP på engelsk, tysk eller fransk, betyder ikke umiddelbart, at den mundtlige prøve i SRP kan aflægges på det pågældende fremmedsprog. Det er kun når ganske særlige omstændigheder taler for det, at en prøve kan aflægges på et andet sprog end dansk, fx hvis eleven er blevet undervist på engelsk i begge de indgående fag. Det er altså ikke i sig selv ganske særlige omstændigheder, at det skriftlige produkt er udarbejdet på fx engelsk.


FAQ til Studieretningprojektet stx 8

unpublished

Klager, censorallokering og bedømmelse


Nej. Alle lærere kan som udgangspunkt forvente at få tildelt SRP-censur, hvilket indgår i den enkelte lærers årsnorm.


I forbindelse med den første ordinære offentliggørelse af eksamensplanen eller lidt før.


Nej. Det er udelukkende den vejleder, der udpeges som eksaminator, som læser elevens skriftlige opgavebesvarelse og deltager i den efterfølgende mundtlige eksamination.


Når eleven får udleveret sin opgaveformulering, er prøven gået i gang – og der skal derfor gives en karakter for elevens præstation. Såfremt eleven har afleveret et blankt skriftligt produkt, vil en helhedsvurdering ikke kunne resultere i, at prøven er bestået.


Prøven i studieretningsprojektet er i gang i det øjeblik, opgaveformuleringen er udleveret, og der skal derfor falde en karakter. Hvis en elev, der har fået udleveret sin opgaveformulering i studieretningsprojektet, uden rimelig grund udebliver fra den mundtlige prøve, vil en helhedsbedømmelse vil ikke kunne resultere i, at prøven er bestået.

Hvis en elev udebliver fra den mundtlige prøve, skal man dog i første omfang afklare, hvorfor eleven er udeblevet. Her kan følgende paragraffer i Eksamensbekendtgørelsen bringes i anvendelse:

”§ 9. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt.

Stk. 2. Institutionen kan bestemme, at sygeprøve gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projektopgaver og andre opgaver, der forudsætter afleveringsfrister.

§ 17. stk. 3. Hvis institutionen skønner, at udeblivelsen eller forsinkelsen er rimeligt begrundet, kan eksaminanden få tilbud om at aflægge prøve på et senere tidspunkt.

I fald det er muligt, kan den mundtlige prøve genplaceres inden for den samme eksamenstermin. I fald dette ikke er muligt, bør den placeres i starten af den næstkommende eksamenstermin.


Ja, det anbefales på det kraftigste, at der i tilfælde af mistanke om snyd ikke træffes afgørelse inden den mundtlige prøve og den mundtlige prøve gennemføres helt som planlagt, og eksaminanden skal tildeles en karakter.

Selvom der hos bedømmerne foreligger formodning om snyd, skal bedømmelsen altid ske ud fra den præmis, at formodningen om snyd efterfølgende afkræftes. Dette betyder, at hele det skriftlige produkt skal bedømmes, som om der ikke er snydt eller plagieret. Censor og eksaminator skal således ikke sanktionere snyd hverken gennem karakteren eller på andre måder. Det er meget vigtigt at understrege dette. Eksaminanden skal ikke forud for den mundtlige prøve informeres om, at der foreligger en mistanke om snyd.

Efter prøven indberettes og begrundes mistanken om snyd til rektor, der tager kontakt til eleven og på grundlag af alle relevante oplysninger i sagen foretager en samlet vurdering af, om der er et tilstrækkeligt grundlag for at afgøre, om der er begået snyd.


Selvom der hos bedømmerne foreligger formodning om snyd, skal bedømmelsen altid ske ud fra den præmis, at formodningen om snyd efterfølgende afkræftes. Dette betyder, at hele det skriftlige produkt skal bedømmes, som om der ikke er snydt eller plagieret. Censor og eksaminator skal således ikke sanktionere snyd hverken gennem karakteren eller på andre måder. Det er meget vigtigt at understrege dette. Eksaminanden skal ikke forud for den mundtlige prøve informeres om, at der foreligger en mistanke om snyd.

Efter prøven indberettes og begrundes mistanken om snyd til rektor, der tager kontakt til eleven og på grundlag af alle relevante oplysninger i sagen foretager en samlet vurdering af, om der er et tilstrækkeligt grundlag for at afgøre, om der er begået snyd.


Selvom der hos bedømmerne foreligger formodning om snyd, skal bedømmelsen altid ske ud fra den præmis, at formodningen om snyd efterfølgende afkræftes. Dette betyder at eksaminandens præstation bedømmes, som om der ikke er snydt eller plagieret.

Censor og eksaminator skal således ikke sanktionere snyd hverken gennem karakteren eller på andre måder. Det er meget vigtigt at understrege dette.

Efter prøven indberettes og begrundes mistanken om snyd til rektor, der tager kontakt til eleven og på grundlag af alle relevante oplysninger i sagen foretager en samlet vurdering af, om der er et tilstrækkeligt grundlag for at afgøre, om der er begået snyd.


Selvom der opstår formodning om snyd under en prøve, bør eleven færdiggøre prøven. Hvis prøven afbrydes, vil en elev, der viser sig ikke at have snydt, ikke kunne få bedømmelse for sin besvarelse. Eleven vil altså skulle aflægge prøven igen og vil blive forsinket i sin uddannelse.

Hvis der i forbindelse med prøven i studieretningsprojektet opstår mistanke om snyd fra eksaminator og/eller censors side, er proceduren følgende: Den mundtlige eksamination skal gennemføres på normal vis, og eksaminanden skal tildeles en karakter. Selvom der hos bedømmerne foreligger formodning om snyd, skal bedømmelsen altid ske ud fra den præmis, at formodningen om snyd efterfølgende afkræftes. Dette betyder, at hele det skriftlige produkt skal bedømmes, som om der ikke er snydt eller plagieret. Censor og eksaminator skal således ikke sanktionere snyd hverken gennem karakteren eller på andre måder. Det er meget vigtigt at understrege dette. Eksaminanden skal ikke forud for den mundtlige prøve informeres om, at der foreligger en mistanke om snyd.

Efter prøven indberettes og begrundes mistanken om snyd til rektor, der tager kontakt til eleven og på grundlag af alle relevante oplysninger i sagen foretager en samlet vurdering af, om der er et tilstrækkeligt grundlag for at afgøre, om der er begået snyd. Hvis rektor træffer afgørelse om, at en eksaminand har fået uretmæssig hjælp, har udgivet andres arbejde for sig eget eller afleveret eget tidligere bedømt materiale i forbindelse med det skriftlige produkt i studieretningsprojektet, har vedkommende (jf. § 7 i ”Bekendtgørelse om visse regler om prøver og eksamen ved de gymnasiale uddannelser”) to muligheder:

  • Eksaminanden bortvises fra prøven som helhed
  • Eksaminanden tildeles karakteren -3

Afgørelsen træffes alene af rektor, der sagligt må tage stilling til, hvilken af de to sanktioner der er mest hensigtsmæssig i et konkret tilfælde.


Ved bedømmelsen af SRP gives en samlet karakter, som er en helhedsvurdering af eksaminandens skriftlige og mundtlige præstation. Udgangspunktet for bedømmelsen er de faglige mål i læreplanen samt bedømmelseskriterierne for det skriftlige produkt og den mundtlige prøve.


At der gives én samlet karakter for eksaminandens evne til at demonstrere opfyldelse af de faglige mål for SRP og opfylde bedømmelseskriterierne for både det skriftlige og det mundtlige produkt. Den skriftlige opgavebesvarelse karakterbedømmes derfor ikke på forhånd inden den mundtlige prøve.


Det må tages i betragtning, at en sådan divergens kan have flere forklaringer. Ud over en mulig mistanke om, at eksaminanden har fået uretmæssig hjælp til sit skriftlige produkt, kan uoverensstemmelsen også skyldes en række andre faktorer, fx at eksaminanden har sværere ved at formulere sig mundtligt end skriftligt, er ramt af nervøsitet, eller at andre personlige problemstillinger spiller ind. Er der mistanke om, at den store forskel på det skriftlige produkt og den mundtlige præstation skyldes snyd, skal den mundtlige eksamination gennemføres på normal vis, og eksaminanden skal tildeles en karakter. Efterfølgende indberettes og begrundes mistanken om snyd til rektor. En mistanke er ikke en afgørelse. Afgørelsen kan alene træffes af rektor, som efterfølgende tager herefter stilling til, hvilke sanktioner, der skal iværksættes.


Nej. Udgangspunktet for bedømmelsen er altid de faglige mål i læreplanen samt bedømmelseskriterierne for det skriftlige produkt og den mundtlige præstation.


Man følger Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, § 14, stk. 2: ”Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter.”


Ved prøven i SRP er der tale om en samlet vurdering af et skriftligt produkt og en mundtlig eksamination, og der kan derfor ikke foretages en ombedømmelse alene af det skriftlige produkt. I stedet tilbydes en omprøve.

Eleven kan have flere vejledere, hvis da SRP som udgangspunkt skrives i flere fag. I forbindelse med prøven i projektet medvirker to bedømmere (eksaminator og censor). I forbindelse med en omprøve skal der medvirke to nye bedømmere.

De nye bedømmere skal vælges af institutionen på samme måde, som andre censorer vælges (censor bestilles gennem de studieadministrative systemer, i sygeterminen anvendes censorudvekslingsplanen).

Et tilbud om ny bedømmelse efter en klage vil altid indeholde en ny mundtlig eksamination og en ny samlet bedømmelse af det skriftlige produkt og den mundtlige eksamination.

Hvis klagen kun handler om forløbet af den mundtlige eksamination, kan der afholdes en omprøve på baggrund af det samme skriftlige produkt, som tidligere er indleveret.

En klage over vejledningsforløbet, opgaveformuleringen, det skriftlige produkt eller lignende kan give anledning til tilbud om, at eleven skriver et nyt projekt og deltager i en ny mundtlig eksamination.

Det er ikke muligt at lade den oprindelige eksaminator deltage i en omprøve.


Siden er opdateret 16. august 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.