Problemstilling, problemformulering og opgaveformulering
Det er tilladt at vælge ChatGPT eller kunstig intelligens som emne ved de store tværfaglige opgaver. Vælger eleven fx at undersøge ChatGPT, er det vigtigt, at chatbotten udelukkende indgår i opgaven som genstandsfelt og på ingen både bidrager til udfærdigelsen af elevens besvarelse. Se fx denne side på uvm.dk. Eleven må gerne analysere outputs fra ChatGPT ved at forholde sig fagligt hertil eller inkludere outputs som eksempler i besvarelsen. Det er i denne forbindelse påkrævet, at indhold produceret af ChatGPT er tydeligt markeret, og at eleven kildehenviser fyldestgørende.
Problemformuleringen konkretiserer og afgrænser i kort form den faglige problemstilling. Problemformuleringen udarbejdes af eleven og skal angive:
1) hvad der skal undersøges og analyseres
2) hvilke materialer, der tænkes inddraget
3) hvilke faglige metoder, der forventes benyttet.
Problemformuleringen er elevens bud på fremgangsmåde og struktur for opgaven. Den skal være tilstrækkeligt detaljeret til, at vejlederne kan udarbejde projektets opgaveformulering.
Hvis en elev ikke afleverer en problemformulering til aftalt tid, træder skolens lokale studie- og ordensregler i kraft. Det kan fx besluttes, at eleven pålægges et fremmøde efter skoletid for at udarbejde problemformuleringen.
Det er et krav i læreplanen, at eleverne udarbejder en problemformulering, da denne er udgangspunkt for vejledernes udformning af opgaveformuleringen. Hvis en elev ikke afleverer en problemformulering, kan vejlederne derfor ikke udarbejde en opgaveformulering, og eleven kan følgelig ikke skrive sit SRP. Skolerne skal derfor formulere en praksis for, hvordan og i hvilket format eleverne skal aflevere deres problemformulering i passende tid inden, at vejlederne skal udarbejde opgaveformuleringen.
Problemformuleringen skal indeholde en kort afgrænsning af den faglige problemstilling ved at angive:
1) hvad der skal undersøges og analyseres
2) hvilke materialer, der tænkes inddraget
3) hvilke faglige metoder, der forventes benyttet.
Der er ikke krav om, at der skal anvendes en bestemt skabelon til problemformuleringen, men det anbefales, at den enkelte skole udarbejder en praksis for, i hvilket format eleverne skal aflevere deres problemformulering.
Nej. Elever, der har valgt samme område, skal udarbejde forskellige problemformuleringer og skal have udleveret forskellige opgaveformuleringer.
Opgaveformuleringen skal angive de præcise rammer for elevens skriftlige opgavebesvarelse og skal sikre, at det er muligt for eleven fyldestgørende at opfylde de faglige mål for SRP. Opgaveformuleringen formulereres af vejlederne med udgangspunkt i elevens problemformulering.
Kravene til opgaveformuleringen er, at den skal:
– gøre det muligt for eleven at opfylde de faglige mål for SRP
– give mulighed for faglig fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag
– skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen og ikke indgår i elevens problemformulering
– være konkret og afgrænset
– indebære, at de(t) indgående fag anvendes på et passende niveau
– være udformet således, at eleven har mulighed for at besvare opgaveformuleringen fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for SRP.
Hvis der indgår to fag i studieretningsprojektet, skal opgaveformuleringen endvidere rumme såvel fagspecifikke som tværgående problemstillinger med brug af de indgående fag.
Studieretningsprojektet vil typisk ligge i forlængelse af undervisningen i de(t) indgående fag. Fx kan eleven i undervisningen bliver inspireret til at arbejde videre med et bestemt område, og eleven må gerne anvende teori og metoder fra den gennemførte undervisning i sit studieretningsprojekt. Det er dog vigtigt, at området og de faglige problemstillinger for studieretningsprojektet også giver mulighed for faglig fordybelse og selvstændighed ud over den forudgående undervisning. Den faglige fordybelse kan ske på forskellige måder, jf. stk. 4.2.2 i vejledningen, og vil bl.a. afhænge af studieretningsprojektets fag.
Kravet til den faglige fordybelse kommer til udtryk på flere forskellige måder, bl.a. betinget af fagenes forskellighed og det niveau, faget indgår med i projektet.
At der skal indgår fordybelse og selvstændighed, der ligger ud over den forudgående undervisning betyder ikke, at det faglige niveau skal være højere end det, der ville ses i undervisning, som kendetegner en gymnasial uddannelse, men studieretningsprojektet skal give mulighed for, at eleven selvstændigt kan udvise beherskelse af de faglige metoder og ikke blot gengive det, der er foregået i undervisningen.
Ofte vil opgaveformuleringen ligger tæt op ad elevens problemformulering. Men der er samtidig krav om, at opgaveformuleringen skal give mulighed for faglig fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag samt skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen og ikke indgår i elevens problemformulering.
Der er ikke krav om en bestemt opbygning af opgaveformuleringen. Opgaveformuleringen vil med fordel kunne indledes med et samlende spørgsmål, som belyser fagenes bidrag til undersøgelsen. Det kan gøre det tydeligt, om opgaveformuleringen hænger fagligt sammen. Ofte vil opgaveformuleringen kunne opdeles i flere underspørgsmål/områder med angivelse af forskellige taksonomiske niveauer, men det er ikke et krav. Der kan benyttes forskellige taksonomier ved opstilling af opgaveformuleringen. På emu.dk kan man se eksempler på, hvordan SOLO taksonomien kan benyttes til opbygningen af opgaveformuleringer i forskellige fagkombinationer.
Nej. Elever, der har valgt samme område, skal udarbejde forskellige problemformuleringer og skal have udleveret forskellige opgaveformuleringer. Det kan fx være anvisning af forskellige faglige vinkler, inddragelse af bestemte materialer eller lignende, som sikrer at eleverne arbejder med forskellige opgaver. Det er ikke tilstrækkeligt at der udleveres forskellige bilag i tilknytning til opgaveformuleringerne.
Det er ikke et direkte krav, men det er klart anbefalelsesværdigt, da opgaveformuleringen indgår som del af eksamensgrundlaget. Hvis en opgaveformulering er mangelfuld, kan det vise sig vanskeligt for eleven at demonstrere udtømmende opfyldelse af faglige mål og bedømmelseskriterierne for studieretningsprojektet, som den foreliggende opgavebesvarelse skal vurderes ud fra. Man skal således ikke som censor fx se bort fra visse faglige mål eller bedømmelseskriterier, fordi en opgaveformulering er mangelfuld, eller at man ikke synes ”det skal gå ud over eleven”.
Materialer, der udleveres til en elev som del af opgaveformuleringen, og som ikke har været drøftet under vejledningen, må ikke være på fremmedsprog, med mindre det pågældende sprog indgår som fag i studieretningsprojektet.
Ja, elever må gerne inddrage materialer på andre sprog end dansk, herunder også på andre sprog end engelsk, tysk og fransk. I fald en elev anvender materialer på fremmedsprog, og at det pågældende sprog ikke indgår som fag i studieretningsprojektet, skal skolen ved udpegning af vejledere sikre, at vejlederne har en tilstrækkelig sproglig kompetence på pågældende sprog til at vurdere de anvendte materialer og medvirke til at kvalitetssikre oversættelse af eventuelle citater. Hvis skolen ikke kan stille en sådan sikkerhed, kan dette forhold bruges som begrundelse for at afvise elevens ønske om at anvende materialer på pågældende fremmedsprog.
