Bliver verden bedre?

Eleverne skal aktivere deres forforståelse om global udvikling. De skal vide, at udvikling er et ”udfordret” begreb, som er dynamisk og har mange (økonomiske, sociale og politiske) dimensioner. De skal kunne måle udvikling ved hjælp af BNP/BNI og Human Development Index (HDI).

Indhold

Læreren introducerer kort forløbet og den gennemgående tilgang; komparativ undersøgelse. Se eksempelvis PowerPointen "Introduktion".

Elevernes interesse og forforståelse vækkes gennem en quiz (Kahoot): Hvad ved du om verden? Spørgsmål og svar findes i filen ”Kahoot til modul 1”.

Efterfølgende skal eleverne drøfte spørgsmål vedr. udvikling, ulighed, FN’s Verdensmål mv. Dette kan gøres gennem en ”speed-dating”, hvor eleverne interagerer, får talt med hinanden og kommer op at stå:

• Eleverne står i to rækker over for hinanden, så de kan træde et skridt til siden og dermed få en ny samtalepartner.
• Eleverne i den ene række får udleveret et spørgsmål, som de skal diskutere med deres samtalepartner.
• Efter et par minutter roterer både spørgsmål og elever (i hver sin retning), så eleverne både får et nyt spørgsmål og en ny partner. Fortsæt i det omfang tiden tillader det. Spørgsmålene findes i filen ”Spørgsmål til speed-dating” her.

Som opsamling kan læreren facilitere en generel diskussion af speed-dating-spørgsmålene: Hvilke(t) spørgsmål interesserede jer mest? Hvorfor? Klassen diskuterer, om de er blevet opmærksomme på nogle af deres egne forforståelser omkring udvikling.

Læreroplæg med små indlagte øvelser, som har til formål at engagere og motivere eleverne. Se eksempelvis PowerPointen ”Hvad er udvikling”, der også har små indlagte øvelser.

Modul 2 - Hvordan sammenligner vi udviklingen i lande på forskellige udviklingstrin?

Formål

Eleverne skal anvende komparativ metode til systematisk at sammenligne lande på forskellige udviklingstrin. De skal kende forskelle mellem forskellige udviklingsteorier og -strategier. Og de skal bruge teorierne til at opstille hypoteser om forskelle mellem udviklingslande.

Indhold

Kort læreroplæg om komparativ metode, som introducerer eleverne til metoden, de skal bruge i de efterfølgende opgaver. Se for eksempel PowerPointen ”Den komparative metode og casestudier”.

Gruppearbejde: Beskrivende komparativ undersøgelse. Eleverne begynder et komparativt casestudie af udviklingen i Sydkorea og et land i Afrika syd for Sahara. Casestudiet foregår løbende med øvrige aktiviteter i de følgende moduler. Det komparative casestudie er valgt, fordi Sydkorea i 1950erne var et udviklingsland, men i dag er et højt udviklet land. Derimod er hovedparten af landene i Afrika syd for Sahara fortsat blandt de fattigste i verden. Se eksempelvis dokumentet ”Komparativ undersøgelse”, hvor der er et skema til sammenligning, og PowerPointen: ”Den komparative metode og casestudier”. Desuden kan eleverne anvende data fra databaserne: World Development Indicators og Human Development Report.

Elevpræsentationer: Udviklingsteorier og - strategier. Hver gruppe forbereder på grundlag af dagens lektie en 2-minutters præsentation, som de giver for hele klassen. Således kommer klassen omkring forskellige aspekter af udviklingsteori på en måde, som er engagerende og motiverende for eleverne:

• Gruppe 1: Hvordan definerer liberalister underudvikling og udvikling? Hvilke årsager er der ifølge Marxister til den store ulighed mellem ilande og ulande?
• Gruppe 2: Hvordan definerer Marxister underudvikling og udvikling? Hvilke årsager er der ifølge Marxisterne til den store ulighed mellem ilande og ulande i dag?
• Gruppe 3: Hvilke fem faser er der i Rostows faseteori? Hvad sker der i hver af faserne? Hvilke kritikpunkter kan man opstille i forhold til Rostows teori?
• Gruppe 4: Hvad fokuserer afhængighedsteorien på? Hvad producerer centerlandene, og hvad producerer periferilandene ifølge Amin? Hvad er ”det ulige bytte”, og hvilke løsninger har afhængighedsteorien på dette?
• Gruppe 5: Hvad går ISI-strategien ud på? Hvilke problemer kan der være med denne udviklingsstrategi?
• Gruppe 6: Hvad går EOI-strategien ud på? Hvilke problemer er der med denne strategi? Hvilken strategi brugte de fire ”tigerøkonomier”?

Klassedialog: Hvordan vil teorierne forklare de forskelle, som I fandt i sammenligningen af Sydkorea og det afrikanske udviklingsland? Opstil parvis hypoteser og diskuter disse med resten af klassen.

Modul 3 - Hvorfor er der fattigdom og ulighed?

Formål

Eleverne skal vide, hvordan man kan måle fattigdom (absolut og relativ samt flerdimensionelt fattigdomsindeks) og ulighed (Gini-indeks og Palma). De skal kunne undersøge og sammenligne fattigdom og ulighed i lande på forskellige udviklingstrin. Og de skal være i stand til at diskutere, hvordan fattigdom og ulighed påvirker udviklingen i forskellige lande.

Indhold

Læreroplæg med indlagte øvelser, som har til formål at engagere og motivere eleverne: Fattigdom og ulighed. Se for eksempel PowerPointen ”Hvorfor er der fattigdom og ulighed?”.

Gruppearbejde: Beskrivende komparativ undersøgelse. Eleverne fortsætter deres komparative casestudie af udviklingen i Sydkorea og et land i Afrika syd for Sahara. Brug skemaet ”komparativ undersøgelse”.

Opsamlende diskussion: Er større lighed et vigtigt økonomisk mål for udviklingslande. For at fremme diskussionen deles klassen op i to halvdele - den ene halvdel argumenterer for, mens den anden halvdel argumenterer mod.

Modul 4 - Hvilke sammenhænge er der mellem sociale og politiske forhold og udvikling?

Formål

Eleverne skal kunne opstille hypoteser om og sammenligne, hvordan forskellige politiske styreformer påvirker udvikling. De skal kunne anlægge forskellige perspektiver på sammenhængen mellem køn og udvikling, og de skal kunne sammenligne kvinders forhold i lande på forskellige udviklingstrin.

Indhold

Kort læreroplæg om politiske forhold og udvikling. Læreroplægget skal være kort og har til formål at introducere eleverne til faglige begreber og sammenhænge, som de skal bruge i de efterfølgende opgaver. Se PowerPointen ”Hvilken sammenhæng er der mellem politiske forhold og udvikling?”

Gruppearbejde: Sammenlignende undersøgelse af demokrati, frihed og korruption i Sydkorea og et selvvalgt land i Afrika syd for Sahara.

Dernæst matrixgruppearbejde, som har til formål at engagere og motivere eleverne, fordi de alle får ansvar for at kunne formidle gruppens arbejde. Eleverne forbereder i grupper fremlæggelser af de tre teoretiske tilgange til kvinder og udvikling:

• Women in Development (WiD)
• Gender and Development (GAD)
• Postkolonial feminisme

Grupperne splittes op, og hvert gruppemedlem skal nu fremlægge deres teoretiske perspektiv for to medlemmer fra andre grupper. De nye grupper sammenfatter afslutningsvis forskellene mellem de teoretiske perspektiver, og de diskuterer, hvorfor køn og ligestilling er et vigtigt udviklingsmål. I den sammenhæng er beskrivelsen af verdensmålet fra Verdens Bedste Nyheder (se link nedenfor) særlig relevant. Foruden PowerPointen ”Hvilken sammenhæng er der mellem politiske forhold og udvikling?” skal eleverne anvende følgende hjemmesider/databaser:

• Economist Intelligence Unit: Democracy Index

• Transparency International

• Freedom House: Freedom in the World

• Verdens Bedste Nyheder: Verdensmålene

• World Development Indicators

• UNDP: Gender Inequality Index

Gruppearbejde: Sammenlignende undersøgelse af køn og ligestilling i Sydkorea og et selvvalgt land i Afrika syd for Sahara. Brug skemaet ”komparativ undersøgelse”.

Modul 5 - Hvordan bidrager bistand og handel til udvikling?

Formål

Eleverne skal kunne formidle, hvordan globaliseringen konkret kommer til udtryk. De skal have viden om, hvordan økonomisk globalisering påvirker lande på forskellige udviklingstrin, og de skal kunne diskutere motiverne bag og nytten af udviklingsbistand.

Indhold

Par-opgave: Billede på globaliseringen. Øvelsen afvikles i par. Læreren udleverer et verdenskort til hvert par. På verdenskortet illustrerer eleverne, hvordan politisk, kulturel og økonomisk globalisering konkret kommer til udtryk. Illustrationerne kan med fordel involvere symboler og pile, der tegnes på kryds og tværs. F.eks. kan eleverne skitsere forskellige led i værdikæden, kulturprodukters globale udbredelse og politiske begivenheders betydning for andre lande. Øvelsen afsluttes med en ”fernisering”, hvor eleverne præsenterer deres globaliseringsbilleder for to andre par. Se PowerPointen ”Hvordan bidrager handel og bistand til udvikling?”.

Matrixgruppearbejde, som har til formål at engagere og motivere eleverne, fordi de alle får ansvar for at kunne formidle gruppens arbejde. Eleverne forbereder i grupper fremlæggelser af de tre perspektiver på globalisering:

• Optimister
• Pessimister
• Skeptikere

Grupperne splittes op, og hvert gruppemedlem skal nu fremlægge deres perspektiv for to medlemmer fra andre grupper.

Læreroplæg om handel med små indlagte øvelser, som har til formål at engagere og motivere eleverne. Se PowerPointen ”Hvordan bidrager handel og bistand til udvikling?”.

Gruppearbejde med fokus på træning af faglige færdigheder (sammenligning): Sammenlign de holdninger til udviklingsbistand, som kommer til udtryk i de tre nedenstående artikler. Sammenligningen skal inddrage viden om globalisering og udvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

• Søren Mørch: Udviklingsbistand dur ikke. Politiken, 29. maj 2010.

• Jeffrey Sachs: Aid Works. Project Syndicate, 30. Maj 2012.

• Erik Solheim: Why Development Aid is Not Enough. Project Syndicate, 11. januar 2012.

Diskuter, hvem udviklingsbistand er til gavn for, og hvorvidt handel eller bistand er vejen til udvikling. Fælles opsamling, hvor grupperne præsenterer deres vigtigste pointer i klassen.

Modul 6. Hvordan gør vi verden bedre?

Formål

Eleverne skal anvende forklarende komparativ metode til at forklare udviklingen i et land i Afrika syd for Sahara. De skal sammenfatte og anvende den viden, de har fået gennem forløbet. Og de skal arbejde med (og lære) en skriftlig genre: Notatet.

Indhold

Gruppearbejde, hvor eleverne hjælper hinanden med at planlægge og skrive et notat. Notatet fungerer som en opsamling på det arbejde, gruppen har lavet. Eleverne skal derfor hjælpe hinanden med at bruge alt det, de har lært om global udvikling.



Notatopgaven:

I er rådgivere for et udviklingsland i Afrika syd for Sahara og har fået til opgave at udarbejde en strategi, der skal forbedre landets vækst og udvikling. I kan ikke anbefale en bestemt kur, hvis I ikke har stillet en diagnose. Derfor skal I nu konkludere jeres sammenlignende undersøgelse - casestudiet. Hvordan ser udviklingen ud? Hvorfor? Hvilke teorier og begreber kan hjælpe jer med at forklare denne udvikling? I skal med andre ord bruge forklarende komparativ metode.

Undersøg desuden, hvilke initiativer, der allerede er sat i gang for at hjælpe landet, og hvilke strategier, der tidligere er blevet anvendt.

Skriv et notat, hvor I anbefaler en bestemt strategi. I notatet skal I anvende viden om globaliseringens betydning for lande på forskellige udviklingstrin.

Notatet kan påbegyndes som gruppearbejde i timen, men eleverne kan evt. aflevere individuelle notater som hjemmeopgave.

Evaluering

Grupper af fire får udleveret et stykke A3-papir, som er inddelt i fire felter. Hvert felt har et spørgsmål:

1. Hvorfor er der stadig store forskelle på udviklingsniveauet i forskellige lande?

2. Hvordan skaber man bedst udvikling i forskellige lande?

3. Medfører globaliseringen, at verden bliver et bedre sted?

4. Hvad er det vigtigste, du har lært i dette forløb?

Hvert gruppemedlem skriver i et felt i fem minutter. Derefter drejes papiret rundt, eller medlemmerne flytter sig en plads, så hvert medlem får et nyt spørgsmål. Der skrives videre i fem minutter på den tekst, der allerede står i feltet. Dette gentages igen, så alle gruppemedlemmer har svaret på tre af spørgsmålene. Derefter læser hvert medlem på skift op fra det spørgsmål, den pågældende ikke fik svaret på. Der afsluttes med en fælles diskussion i klassen.