Forløb

Bliver verden bedre?

Forløbet handler om globaliseringens konsekvenser for samfundsudviklingen i lande på forskellige udviklingstrin.

Forløbet er målrettet samfundsfag på stx

Anslået tidsforbrug: Seks moduler à 90 minutter. (De seks moduler er tænkt som et samlet forløb, men det er muligt at afvikle enkelte dele som selvstændige aktiviteter)

Betyder globalisering, at verden bliver et bedre sted? I dette forløb arbejder eleverne med forskellige opfattelser af globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin. Der arbejdes bl.a. med følgende faglige mål (samfundsfag A på stx):

  • Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser 

  • Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå 

  • Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Desuden kan forløbet benyttes til at arbejde med FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling. I Forløbet berøres især verdensmålene 1, 3, 4, 5, 10, 13 og 17.

© verdensmaal.org
© verdensmaal.org
Ikon for verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
© verdensmaal.org
Ikon for verdensmål 5, ligestilling mellem kønnene
© verdensmaal.org

Ikon for verdensmål 10: Mindre ulighed
© verdensmaal.org
Ikon for verdensmål 13: Klimaindsats
© verdensmaal.org
Ikon for verdensmål 17: Partnerskaber for handlinger
© verdensmaal.org

 

Overvejelser inden forløbet gennemføres

Forløbet er bygget op omkring en komparativ undersøgelse, hvor eleverne løbende og systematisk sammenligner lande på forskellige udviklingstrin, samtidig med at de arbejder med forskellige perspektiver på global udvikling. I det afsluttende modul skal eleverne anvende den komparative undersøgelse, når de diskuterer, hvordan man kan skabe udvikling.

Modul 1 introducerer begrebet udvikling, mens modul 2 indfører eleverne i komparativ metode. Modulerne 3-5 undersøger økonomiske, sociale, politiske og miljømæssige aspekter af udvikling. Modul 6 afslutter forløbet med en notatopgave, hvor eleverne på baggrund af deres komparative undersøgelse skal foreslå strategier, der kan forbedre et lands vækst og udvikling.

Undervejs i forløbet arbejder eleverne med flere af de genrer, de vil møde til skriftlig eksamen i samfundsfag. Det er en fordel, hvis eleverne har forudgående viden om samfundsfags hovedområder (sociologi, økonomi, politologi, international politik og metode).

 

Forløbets opbygning

Modulet er inddelt i seks moduler.

 

Modul 1 - Hvad er udvikling?

Formål

Lektieforslag

  • Georgios Marinos og Peter Andreas Nielsen (2019): ” Hvad er udvikling?” I: Georgios Marinos og Peter Andreas Nielsen (red.) (2019): Global udvikling. København: Forlaget Columbus.
     
  • Fokusspørgsmål: Hvad er udvikling? Hvad er hhv. den økonomiske og den menneskelige forståelse af udvikling? Hvad måler Human Development Index (HDI)? Hvad er FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling? Hvad er et udviklingsland?

Materialer

Quiz (Kahoot)

PowerPoint: Introduktion

PowerPoint: Hvad er udvikling?

Eleverne skal aktivere deres forforståelse om global udvikling. De skal vide, at udvikling er et ”udfordret” begreb, som er dynamisk og har mange (økonomiske, sociale og politiske) dimensioner. De skal kunne måle udvikling ved hjælp af BNP/BNI og Human Development Index (HDI).

Indhold

Læreren introducerer kort forløbet og den gennemgående tilgang; komparativ undersøgelse. Se eksempelvis PowerPointen "Introduktion".

Elevernes interesse og forforståelse vækkes gennem en quiz (Kahoot): Hvad ved du om verden? Spørgsmål og svar findes i filen ”Kahoot til modul 1”.  

Efterfølgende skal eleverne drøfte spørgsmål vedr. udvikling, ulighed, FN’s Verdensmål mv. Dette kan gøres gennem en ”speed-dating”, hvor eleverne interagerer, får talt med hinanden og kommer op at stå:

  • Eleverne står i to rækker over for hinanden, så de kan træde et skridt til siden og dermed få en ny samtalepartner.
  • Eleverne i den ene række får udleveret et spørgsmål, som de skal diskutere med deres samtalepartner.
  • Efter et par minutter roterer både spørgsmål og elever (i hver sin retning), så eleverne både får et nyt spørgsmål og en ny partner. Fortsæt i det omfang tiden tillader det. Spørgsmålene findes i filen ”Spørgsmål til speed-dating” her

Som opsamling kan læreren facilitere en generel diskussion af speed-dating-spørgsmålene: Hvilke(t) spørgsmål interesserede jer mest? Hvorfor? Klassen diskuterer, om de er blevet opmærksomme på nogle af deres egne forforståelser omkring udvikling.

Læreroplæg med små indlagte øvelser, som har til formål at engagere og motivere eleverne. Se eksempelvis PowerPointen ”Hvad er udvikling”, der også har små indlagte øvelser.

 

Modul 2 - Hvordan sammenligner vi udviklingen i lande på forskellige udviklingstrin?

Formål

Lektieforslag

  • Vibeke Allerup Petersen, Anders Hassing og Per Henriksen (2018). Metodebogen. København: Forlaget Columbus, pp. 146-155.
     
  • Jacob Graves Sørensen (2018). International økonomi. København: Forlaget Columbus, pp. 324-330 og 342-344.

Materialer

PowerPoint: ”Den komparative metode og casestudier”

PDF: "Komparativ undersøgelse”

Eleverne skal anvende komparativ metode til systematisk at sammenligne lande på forskellige udviklingstrin. De skal kende forskelle mellem forskellige udviklingsteorier og -strategier. Og de skal bruge teorierne til at opstille hypoteser om forskelle mellem udviklingslande.

Indhold

Kort læreroplæg om komparativ metode, som introducerer eleverne til metoden, de skal bruge i de efterfølgende opgaver. Se for eksempel PowerPointen ”Den komparative metode og casestudier”.

Gruppearbejde: Beskrivende komparativ undersøgelse. Eleverne begynder et komparativt casestudie af udviklingen i Sydkorea og et land i Afrika syd for Sahara. Casestudiet foregår løbende med øvrige aktiviteter i de følgende moduler. Det komparative casestudie er valgt, fordi Sydkorea i 1950erne var et udviklingsland, men i dag er et højt udviklet land. Derimod er hovedparten af landene i Afrika syd for Sahara fortsat blandt de fattigste i verden. Se eksempelvis dokumentet ”Komparativ undersøgelse”, hvor der er et skema til sammenligning, og PowerPointen: ”Den komparative metode og casestudier”. Desuden kan eleverne anvende data fra databaserne: World Development Indicators og Human Development Report.

Elevpræsentationer: Udviklingsteorier og - strategier. Hver gruppe forbereder på grundlag af dagens lektie en 2-minutters præsentation, som de giver for hele klassen. Således kommer klassen omkring forskellige aspekter af udviklingsteori på en måde, som er engagerende og motiverende for eleverne:

  • Gruppe 1: Hvordan definerer liberalister underudvikling og udvikling? Hvilke årsager er der ifølge Marxister til den store ulighed mellem ilande og ulande?
  • Gruppe 2: Hvordan definerer Marxister underudvikling og udvikling? Hvilke årsager er der ifølge Marxisterne til den store ulighed mellem ilande og ulande i dag?
  • Gruppe 3: Hvilke fem faser er der i Rostows faseteori? Hvad sker der i hver af faserne? Hvilke kritikpunkter kan man opstille i forhold til Rostows teori?
  • Gruppe 4: Hvad fokuserer afhængighedsteorien på? Hvad producerer centerlandene, og hvad producerer periferilandene ifølge Amin? Hvad er ”det ulige bytte”, og hvilke løsninger har afhængighedsteorien på dette?
  • Gruppe 5: Hvad går ISI-strategien ud på? Hvilke problemer kan der være med denne udviklingsstrategi?
  • Gruppe 6: Hvad går EOI-strategien ud på? Hvilke problemer er der med denne strategi? Hvilken strategi brugte de fire ”tigerøkonomier”?

Klassedialog: Hvordan vil teorierne forklare de forskelle, som I fandt i sammenligningen af Sydkorea og det afrikanske udviklingsland? Opstil parvis hypoteser og diskuter disse med resten af klassen.

 

Modul 3 - Hvorfor er der fattigdom og ulighed?

Formål

Lektieforslag

  • Mathias Munk Schmidt. ”Fattigdom og ulighed”. I: Georgios Marinos og Peter Andreas Nielsen (red.) (2019): Global udvikling. København: Forlaget Columbus.

Materialer

PowerPoint: ”Hvorfor er der fattigdom og ulighed?”

Eleverne skal vide, hvordan man kan måle fattigdom (absolut og relativ samt flerdimensionelt fattigdomsindeks) og ulighed (Gini-indeks og Palma). De skal kunne undersøge og sammenligne fattigdom og ulighed i lande på forskellige udviklingstrin. Og de skal være i stand til at diskutere, hvordan fattigdom og ulighed påvirker udviklingen i forskellige lande.

Indhold

Læreroplæg med indlagte øvelser, som har til formål at engagere og motivere eleverne: Fattigdom og ulighed. Se for eksempel PowerPointen ”Hvorfor er der fattigdom og ulighed?”.

Gruppearbejde: Beskrivende komparativ undersøgelse. Eleverne fortsætter deres komparative casestudie af udviklingen i Sydkorea og et land i Afrika syd for Sahara. Brug skemaet ”komparativ undersøgelse”.

Opsamlende diskussion: Er større lighed et vigtigt økonomisk mål for udviklingslande. For at fremme diskussionen deles klassen op i to halvdele - den ene halvdel argumenterer for, mens den anden halvdel argumenterer mod. 

 

Modul 4 - Hvilke sammenhænge er der mellem sociale og politiske forhold og udvikling?

Formål

Lektieforslag

  • Alexander Chen og Christoffer Hentzer Dausgaard. ”Politisk deltagelse”. I: Georgios Marinos og Peter Andreas Nielsen (red.) (2019): Global udvikling. København: Forlaget Columbus. Der læses kun sidste del af kapitlet om politiske styreformer og udvikling.
     
  • Charlotte Klinting. ” Køn og udvikling”. I: Georgios Marinos og Peter Andreas Nielsen (red.) (2019): Global udvikling. København: Forlaget Columbus. (Eleverne arbejder med dette kapitel i timen, og det er derfor ikke hjemmearbejde).

Materialer

PowerPoint: ”Hvilken sammenhæng er der mellem politiske forhold og udvikling?”

Eleverne skal kunne opstille hypoteser om og sammenligne, hvordan forskellige politiske styreformer påvirker udvikling. De skal kunne anlægge forskellige perspektiver på sammenhængen mellem køn og udvikling, og de skal kunne sammenligne kvinders forhold i lande på forskellige udviklingstrin.

Indhold

Kort læreroplæg om politiske forhold og udvikling. Læreroplægget skal være kort og har til formål at introducere eleverne til faglige begreber og sammenhænge, som de skal bruge i de efterfølgende opgaver. Se PowerPointen ”Hvilken sammenhæng er der mellem politiske forhold og udvikling?”

Gruppearbejde: Sammenlignende undersøgelse af demokrati, frihed og korruption i Sydkorea og et selvvalgt land i Afrika syd for Sahara. 

Dernæst matrixgruppearbejde, som har til formål at engagere og motivere eleverne, fordi de alle får ansvar for at kunne formidle gruppens arbejde. Eleverne forbereder i grupper fremlæggelser af de tre teoretiske tilgange til kvinder og udvikling: 

  • Women in Development (WiD)
  • Gender and Development (GAD)
  • Postkolonial feminisme

Grupperne splittes op, og hvert gruppemedlem skal nu fremlægge deres teoretiske perspektiv for to medlemmer fra andre grupper. De nye grupper sammenfatter afslutningsvis forskellene mellem de teoretiske perspektiver, og de diskuterer, hvorfor køn og ligestilling er et vigtigt udviklingsmål. I den sammenhæng er beskrivelsen af verdensmålet fra Verdens Bedste Nyheder (se link nedenfor) særlig relevant. Foruden PowerPointen ”Hvilken sammenhæng er der mellem politiske forhold og udvikling?” skal eleverne anvende følgende hjemmesider/databaser:

Gruppearbejde: Sammenlignende undersøgelse af køn og ligestilling i Sydkorea og et selvvalgt land i Afrika syd for Sahara. Brug skemaet ”komparativ undersøgelse”.

 

Modul 5 - Hvordan bidrager bistand og handel til udvikling? 

Formål

Lektieforslag

  • Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött (2018). Økonomibogen. 2. udgave. København: Forlaget Columbus, pp. 235-243 og 245-252.
     
  • Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött (2019). IP-bogen. København: Forlaget Columbus, pp. 150-154.
     
  • Jacob Graves Sørensen (2018). International økonomi. København: Forlaget Columbus, pp. 345-348.

Materialer

PowerPoint: ”Hvordan bidrager handel og bistand til udvikling?”

Eleverne skal kunne formidle, hvordan globaliseringen konkret kommer til udtryk. De skal have viden om, hvordan økonomisk globalisering påvirker lande på forskellige udviklingstrin, og de skal kunne diskutere motiverne bag og nytten af udviklingsbistand.

Indhold

Par-opgave: Billede på globaliseringen. Øvelsen afvikles i par. Læreren udleverer et verdenskort til hvert par. På verdenskortet illustrerer eleverne, hvordan politisk, kulturel og økonomisk globalisering konkret kommer til udtryk. Illustrationerne kan med fordel involvere symboler og pile, der tegnes på kryds og tværs. F.eks. kan eleverne skitsere forskellige led i værdikæden, kulturprodukters globale udbredelse og politiske begivenheders betydning for andre lande. Øvelsen afsluttes med en ”fernisering”, hvor eleverne præsenterer deres globaliseringsbilleder for to andre par. Se PowerPointen ”Hvordan bidrager handel og bistand til udvikling?”.

Matrixgruppearbejde, som har til formål at engagere og motivere eleverne, fordi de alle får ansvar for at kunne formidle gruppens arbejde. Eleverne forbereder i grupper fremlæggelser af de tre perspektiver på globalisering: 

  • Optimister
  • Pessimister
  • Skeptikere

Grupperne splittes op, og hvert gruppemedlem skal nu fremlægge deres perspektiv for to medlemmer fra andre grupper.

Læreroplæg om handel med små indlagte øvelser, som har til formål at engagere og motivere eleverne. Se PowerPointen ”Hvordan bidrager handel og bistand til udvikling?”.

Gruppearbejde med fokus på træning af faglige færdigheder (sammenligning): Sammenlign de holdninger til udviklingsbistand, som kommer til udtryk i de tre nedenstående artikler. Sammenligningen skal inddrage viden om globalisering og udvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Diskuter, hvem udviklingsbistand er til gavn for, og hvorvidt handel eller bistand er vejen til udvikling. Fælles opsamling, hvor grupperne præsenterer deres vigtigste pointer i klassen.

 

Modul 6. Hvordan gør vi verden bedre?

Formål

Lektieforslag

  • Vibeke Allerup Petersen, Anders Hassing og Per Henriksen (2018). Metodebogen. København: Forlaget Columbus, pp. 201-202 (Hvordan skriver man et notat?).
     
  • Søren Peter Iversen (2018). Arbejdsbog til skriftlig samfundsfag. 2. udgave. København: Forlaget Columbus, pp. 23-25 (om notatgenren).

Eleverne skal anvende forklarende komparativ metode til at forklare udviklingen i et land i Afrika syd for Sahara. De skal sammenfatte og anvende den viden, de har fået gennem forløbet. Og de skal arbejde med (og lære) en skriftlig genre: Notatet.

Indhold

Gruppearbejde, hvor eleverne hjælper hinanden med at planlægge og skrive et notat. Notatet fungerer som en opsamling på det arbejde, gruppen har lavet. Eleverne skal derfor hjælpe hinanden med at bruge alt det, de har lært om global udvikling.

Notatopgaven:  

I er rådgivere for et udviklingsland i Afrika syd for Sahara og har fået til opgave at udarbejde en strategi, der skal forbedre landets vækst og udvikling. I kan ikke anbefale en bestemt kur, hvis I ikke har stillet en diagnose. Derfor skal I nu konkludere jeres sammenlignende undersøgelse - casestudiet. Hvordan ser udviklingen ud? Hvorfor? Hvilke teorier og begreber kan hjælpe jer med at forklare denne udvikling? I skal med andre ord bruge forklarende komparativ metode.

Undersøg desuden, hvilke initiativer, der allerede er sat i gang for at hjælpe landet, og hvilke strategier, der tidligere er blevet anvendt. 

Skriv et notat, hvor I anbefaler en bestemt strategi. I notatet skal I anvende viden om globaliseringens betydning for lande på forskellige udviklingstrin.

Notatet kan påbegyndes som gruppearbejde i timen, men eleverne kan evt. aflevere individuelle notater som hjemmeopgave.

 

Evaluering

Grupper af fire får udleveret et stykke A3-papir, som er inddelt i fire felter. Hvert felt har et spørgsmål:

  1. Hvorfor er der stadig store forskelle på udviklingsniveauet i forskellige lande?

  2. Hvordan skaber man bedst udvikling i forskellige lande?

  3. Medfører globaliseringen, at verden bliver et bedre sted?

  4. Hvad er det vigtigste, du har lært i dette forløb?

Hvert gruppemedlem skriver i et felt i fem minutter. Derefter drejes papiret rundt, eller medlemmerne flytter sig en plads, så hvert medlem får et nyt spørgsmål. Der skrives videre i fem minutter på den tekst, der allerede står i feltet. Dette gentages igen, så alle gruppemedlemmer har svaret på tre af spørgsmålene. Derefter læser hvert medlem på skift op fra det spørgsmål, den pågældende ikke fik svaret på. Der afsluttes med en fælles diskussion i klassen.

Kreditering

Jakob Sinding Skött, lektor på Nyborg Gymnasium

Samarbejdspartnere:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret 20. maj 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.