Addition og subtraktion i dagligdagssituationer

I denne aktivitet sættes eleverne i situationer, hvor de bliver nødt til at arbejde problembehandlende, så de både benytter hovedregning, overslagsregning og lommeregner. Aktiviteten tager udgangspunkt i kompetenceområdet tal og algebra. 

Forudsætninger, form og indhold

Der er i aktiviteten indbygget en progression i at gå fra at løse problemer ved, at eleverne anvender regneformerne hovedregning, overslagsregning og lommeregner til i sidste ende selv at kunne opstille og løse problemer med netop den tilgang, der giver mest mening i det givne tilfælde.

Aktiviteten sætter fokus på de situationer i hverdagen, der handler om, at noget skal adderes eller subtraheres. Eleverne agerer selv i en tænkt virkelighedssituation, hvor deres evne til overslag og brug af lommeregner indgår.

Aktiviteten kan bygges op omkring en handelssituation, hvor eleverne skal købe et overskueligt antal udvalgte varer fra en lille butik, der er etableret i klassen. Butikken kan eksempelvis sælge 15-20 forskellige varer, der fysisk er til stede i lokalet med påhæftet prisskilt (eller varer, der optræder som kopierede billeder med påhæftede priser). Et par af prisskiltene kan bevidst være uden beløb.

Flere aktiviteter 
Denne aktivitet kan bruges i forlængelse af flere andre små aktiviteter, der sætter fokus på kompetenceområdet tal og algebra i indskolingen:

• Plus- og minushistorier til styrkelse af elevernes matematiske ordforråd
• Hjælpemidler og subtraktionsopgaver
• Tallinjen og "The Jump Jump Game"
• Tekst, tale og regnehistorier

Aktiviteterne kan sættes sammen til et længere forløb om addition og subtraktion med naturlige tal. 

Mere viden og inspiration
Læs om arbejdet med tal og algebra i artiklen: Tidlig algebra

Tilrettelæggelse

Eleverne vil måske finde det svært at forstå meningen med et overslag. Derfor kan læreren på forhånd have gjort sig nogle tanker om, hvordan overslag introduceres. Der kan arbejdes med et fælles eksempel, hvor eleverne overvejer, om de med 100 kr. i pungen har råd til at købe havregryn til 21 kr., mælk til 8 kr., ost til 49 kr. og æg til 29 kr. Kan eleverne komme med et godt gæt, hvis varerne kun må koste hele tiere?

For at gennemføre aktiviteten anbefales det at etablere en fysisk butik med et mindre antal varer, som eleverne kan handle med. Hertil kan læreren udvikle et antal kort, som danner udgangspunkt for elevernes arbejde med de forskellige regneformer. For mange elever kan det være en hjælp, hvis der er kort, som via ikon, foto eller tegning illustrerer en opgave. Ligeledes kan det for mange være en hjælp at få læst kortene op, så de med sikkerhed kender opgaven.

Her følger eksempler på ordlyden af sådanne kort:

• Du har 80 kr. Hvor mange penge har du tilbage, hvis du køber den billigste vare?
• Hvad koster det at købe den billigste og den dyreste vare?
• Du har 200 kr. Vælg tre ting, du vil købe. Har du penge nok?
• Du har 100 kr. Vælg to ting, du vil købe. Hvor mange penge har du tilbage?
• Hvor stor er forskellen i pris på de to dyreste varer?
• Køb to varer og find prisen.
• Hvor tæt kan du komme på at bruge 70 kr.?
• Hvad kan varerne koste i en ny butik, hvis du kan købe tre forskellige varer for 100 kr.?
• Køb to varer, hvor den ene er 15 kr. dyrere end den anden.
• Find på en ny opgave til din makker.
• Du har 110 kr., og du får 30 kr. tilbage. Hvad har du købt?

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden aktiviteten gennemføres:

• Har eleverne tidligere arbejdet med additive og subtraktive forløb med enkle tal? 
• Har eleverne kendskab til lommeregneren?
• Hvordan og hvor skal butikken, som eleverne skal handle i, etableres?
• Hvordan skal makkerarbejdet med at trække kort og regne ud fra varerne i den fysiske butik organiseres?
• Hvordan skal makkerparrene støttes, vejledes og udfordres undervejs i fase to?

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten er inddelt i tre faser.

1. Iscenesættelse
Aktiviteten kan indledes med en samtale om forskellen på det at gætte på et resultat, at udregne præcist i hovedet eller på papir, at udregne på lommeregner og at komme med et overslag.

Herefter kan eleverne opfordres til at komme med eksempler på de nævnte situationer: Hvornår er det en god idé at benytte én metode frem for en anden?

2. At handle i en butik
Eleverne kan arbejde i makkerpar og skiftes til at trække så mange kort, de kan nå. Hver gang eleverne trækker et kort, kan de vælge, om opgaven skal løses med lommeregner, som overslag eller præcist i hovedet. Den ene elev kan udføre opgaven på kortet, mens den anden elev kontrollerer med lommeregner. Det kan anbefales, at kortene deles op i bunker efter sværhedsgrad og kompleksitet.

Undervejs i processen kan læreren stille spørgsmål til elevernes svar og strategier. Det kan være spørgsmål som:

• Hvad har du tænkt?
• Hvorfor gjorde du sådan?
• Hvad nu hvis man i stedet … ? 

3. Overslagsregning på tid
Erfaring taler for, at flere elever ofte finder det vanskeligt at vurdere brugen af overslag. Hvis læreren ønsker et hurtigt overblik over elevernes forståelse af netop overslag, kan legen i denne tredje fase anbefales som afslutning på aktiviteten.

Eleverne opfordres til at hente/købe så mange af de anvendte varer som muligt fra butikken. De har for eksempel 300 kr. til rådighed og kun ét minut til at udføre handlingen. Opgaven er at komme så tæt på 300 kr. som muligt uden at overskride beløbet. 

Elevernes strategi kan efterfølgende drøftes i fællesskab - hvordan kan man på en smart og let måde komme tæt på 300 kr.?

Evaluering

Aktiviteten kan afsluttes ved at lade eleverne fortælle om deres oplevelser ud fra spørgsmål af denne type:

• Hvornår er det smart at bruge lommeregneren?
• Hvad var det sværeste, når I skulle regne?
• Hvad var det letteste, når I regnede?
• Giv eksempler på, hvornår de voksne bruger plus og minus, når de køber ind.
• Giv eksempler på, hvornår I selv har brugt plus og minus, når I har handlet

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilket omfang lykkedes det eleverne selv at opstille og løse problemer ved hjælp af hovedregning, overslagsregning og lommeregner?
• Er der på sigt brug for at sætte fokus på én regneform frem for en anden?
• Fungerede ordkortene og butikken efter hensigten?
• Hvordan vurderes elevernes brug og forståelse af overslagsregning?
• I hvilket omfang lykkedes det at vejlede, støtte og udfordre de enkelte makkerpar i fase to?

Kreditering

Aktiviteten er udarbejdet af et konsortium bestående af UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Pædagogik og Læring (DPU), Aarhus Universitet, i samarbejde med Undervisningsministeriet.