Artikel

Barnets Stemme er kommet for at blive

Barnets Stemme begyndte som et pilotprojekt på Østerbro i København for seks år siden. Nu skal børneperspektivet bredes ud til skolerne i hele Københavns Kommune.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Mandix Media, 2020

”Det giver så god mening for alle, der arbejder med udsatte børn og unge.” Sådan siger Jette Lentz, pædagogisk psykologisk vejleder og udviklingskonsulent i Faglig Support på Østerbro i København. Hun taler om ’Barnets Stemme’, som hun var med til at søsætte i 2014-15 som et pilotprojekt på Østerbro sammen med blandt andre souschef på Øster Farimagsgades Skole, Kirsten Hanne Hansen.

Kort fortalt er der tale om en indsats, hvor man systematisk inddrager udsatte børn og deres forældre i sager omkring børnenes udfordringer og ikke mindst løsningen af dem.

”Det giver en helt anden forståelse for børnenes helhedssituation, når man virkelig lytter til, hvad de siger,” siger Jette Lentz.

I dag kan hun med stolthed konstatere, at indsatsen har været en succes, og at Barnets Stemme er kommet for at blive. Siden starten for seks år siden er Barnets Stemme implementeret på flere folkeskoler i Område Indre by/Østerbro, og i løbet af de kommende tre år skal inddragelse af børnenes perspektiver være en del af indsatsen på samtlige skoler i Københavns Kommune. Det sker som led i et større program kaldet ’Plads til Forskellighed’. De seneste tre år har Barnets Stemme desuden været én af fem danske cases i projektet Nordic 0-24, som Nordisk Ministerråd står bag (se boks).

 

Skotsk forbillede

Inspirationen til Barnets Stemme er hentet i Skotland, hvor Jette Lentz og forvaltningen Område Indre By-Østerbro i 2013 var på besøg som deltagere i et tværfagligt EU-netværk. I Skotland hedder det GIRFEC – Getting It Right For Every Child – og i mere end 10 år har tilgangen været obligatorisk for alle skoler og førskoler at anvende i sager om sårbare børn og unge. GIRFEC bygger blandt andet på brugen af en række ’artefakter’ – dvs. analyseværktøjer og redskaber i form af fx konkrete spørgeguides. I København er artefakterne blevet oversat til danske forhold, og Barnets Stemme er forankret i skolernes tværfaglige ressourcecentre, som består af en bred vifte af interne og eksterne fagpersoner – herunder koordinator, skoleleder, læsevejleder, AKT-vejleder, inklusionspædagog, sundhedsplejerske m.fl.

Helt centralt i indsatsen står de såkaldte børneplanlægningsmøder, der i den danske kontekst også bliver kaldt handleplansmøder. Det er meget velforberedte møder, hvor barnet eller barnets perspektiver og familien deltager og bliver inddraget og hørt.

”Det er ikke sådan et møde, hvor man snakker i munden på hinanden. Det er meget styret, og man spørger meget systematisk både forældrene, de professionelle og barnet omkring udfordringer, mulige løsninger, mål til handleplaner osv.,” siger Jette Lentz og understreger, at det kræver ”en del træning” at holde møderne.

”For man ved jo ikke på forhånd, hvad løsningen bliver, eller hvordan man vil gå videre med processen. Det er dialogen på møderne, der er udslagsgivende for, hvad der kommer frem.”

 

Væk fra individfokus

Et andet centralt element i Barnets Stemme er de indledende børneinterviews, som laves forud for det første handleplansmøde. Interviewene bygger på en af modellens artefakter, en fast spørgeguide, som tager udgangspunkt i Børnekonventionens otte trivselsindikatorer (se boks) og typisk gennemføres af en lærer eller en anden ressourceperson, som kender barnet.

”Interviewet skal højst vare en halv time, og det er udelukkende for at få at vide, hvad barnet selv har af synspunkter i forhold til sine omgivelser eller læring. Et børneinterview skal ikke være tolkninger. Det skal bibringe viden, ligesom man kan få viden fra en observation i klassen,” understreger Jette Lentz. Hun fortæller, at Barnets Stemme har været med til at tydeliggøre, at hvis man vil hjælpe et barn bedst muligt, kan man ikke nøjes med at se isoleret på barnet:

”Når man lytter til børnene på den her måde, bliver det tydeligt, at det allervigtigste for dem er at være en del af et fællesskab. Hvis vi skal lykkes med at hjælpe børnene, er vi derfor nødt til at flytte fokus, så vi ikke kun ser isoleret på den enkelte, men også arbejder med læringsmiljøet og med fællesskabet. Det handler dels om at arbejde med hele klassen, men det kan også være noget i forhold til undervisningen, didaktikken. Der er derfor mange, der skal arbejde på en anden måde, hvor det er fællesskabet, der skal tilpasse sig individet i stedet for omvendt. Det er selvfølgelig sat på spidsen, for det er både-og. Men det er tit individet, vi først kigger på,” siger Jette Lentz.

 

Alle kan gøre det

Selv om det måske lyder enkelt og indlysende at skulle lytte til børnene i sager, der handler om deres udfordringer, kræver det en stor indsats at gøre det systematisk og vedholdende, mener Jette Lentz og peger på, at Barnets Stemme er et ’bottom up’-tiltag, hvor de involverede parter i Område Indre By/Østerbro har været aktive og vedholdende med implementering på forskellige niveauer siden 2015. Og hvor de professionelle fra starten var lydhøre og interesserede i at udvikle deres børnesyn, så det blev mere ressourceorienteret.

”Jeg tror, man kan indføre modellen alle steder. Men det kræver et stort ledelsesfokus og et ændret mindset hos det politiske niveau, som er noget, der skal bygges op. Det sker ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver, at de øverste chefer, dvs. skoleledere osv. går forrest og melder ud til alle, hvad der skal gøres,” siger Jette Lentz og understreger, at vedholdenhed betaler sig.

”I dag når vi helt tydeligt længere i de mest komplekse sager inden for Faglig Support, fordi vi arbejder systematisk med de artefakter, vi har fra Barnets Stemme.”

 

Lokal tilpasning

Det overordnede mål med programmet ’Plads til Forskellighed’ er at opbygge kapaciteten på skoler og i dagtilbud i hele Københavns Kommune for at sikre alle elevers deltagelse i inkluderende læringsmiljøer, og at skolerne får bedre muligheder for at arbejde med at inddrage børns og unges perspektiver i børnesager. Planen er derfor, at alle relevante fagpersoner efterhånden skal deltage i et aktionslæringsforløb, der både omfatter teori og praksis. Forløbet er faciliteret af blandt andre pædagogiske psykologerne ude på skolerne. Det var også fremgangsmåden, da indsatsen skulle implementeres i Område Indre By- Østerbro:

”Deltagerne blev præsenteret for de forskellige redskaber og teorier bag Barnets Stemme, men de skulle også ud og lave aktionerne sammen. Det er en ret vigtig pointe. Det var tværfaglige aktioner ude på skolerne, hvor de selv skulle forberede et børneplanlægningsmøde, lave et børneinterview og evaluere det, lave fælles handleplan osv.,” fortæller Jette Lentz, der understreger, at det er op til områderne selv, præcis hvordan de vil tilrettelægge deres aktionslæringskurser.

”Artefakterne og modellerne fra Barnets Stemme er inspirationsværktøjer. Hvis man lokalt har andre modeller og værktøjer til inddragelse af børnenes og forældrenes stemmer, kan de også benyttes,” siger hun.

 

Kreditering

Skrevet af journalist Maja Plesner

 

unpublished

Hvis du vil vide mere


Du kan få mere viden om Barnets Stemme og børneinddragelse her:

 

Barnets stemme

Barnets Stemme startede som et pilotprojekt i 2014-15 på Østerbro i København og er siden blevet udbredt til dele af område Indre by/Østerbro. Inspirationen er hentet fra den skotske tilgang ’Getting It Right For Every Child’ (GIRFEC).

Kendetegnende for alle Barnets Stemme-forløb er, at:

  • Barn og forældre bliver hørt og inddrages aktivt i møder, der vedrører barnets trivsel og læring
  • Møderne er velforberedte, velfaciliterede og løsningsfokuserede
  • Der udarbejdes én handleplan, som udvikles, udføres og evalueres i fællesskab. 

I løbet af de kommende tre år skal alle skoler i København kunne tilbyde forløb, hvor børnene bliver inddraget og hørt.

 

Kompetencecenter

En del af strategien omkring implementering af Barnets Stemme har været at lade Øster Farimagsgade Skole være kompetencecenter for de andre skoler i området. Det betyder blandt andet, at repræsentanter fra skolens ressourcecenter underviser andre fagpersoner i Barnets Stemme og sætter udviklingsforløb i gang. Skolen beholder sin status som kompetencecenter, når indsatsen skal udbredes til hele kommunen. Blandt andet skal skolen indgå i co-teaching-projekter sammen med en af kommunens store specialskoler.

 

Otte trivselsindikatorer

De otte trivselsindikatorer i FN’s Børnekonvention, som udgør fundamentet i Barnets Stemme er: Aktiv, Respekteret, Ansvarlig, Inkluderet, Sikkerhed & Tryghed, Sundhed, Udvikling og Omsorg.

 


Lyt til podcast om Barnets stemme; børneinddragelse og inkluderende læringsmiljøer:

  • Inkluderende læringsmiljøer på amerikansk
  • Når børns perspektiver inddrages i visitationen 

Du finder begge episoder i podcast-serien Veje til inklusion på emu.dk eller der, hvor du finder dine podcasts


Barnets Stemme har siden 2017 deltaget i projekt Nordic 0-24Nordic 0-24 – et netværk under Nordisk Ministerråd, der blev søsat i 2017 og løber til udgangen af 2020. I hvert af de deltagende lande/områder arbejdes med forskellige indsatser med fokus på tidlig, forebyggende indsats og tværprofessionelt samarbejde i forhold til børn og unge mellem 0 og 24 år i udsatte positioner.

Udgangspunktet har været at bidrage til at reducere frafald på ungdomsuddannelser og som følge heraf eksklusion og fattigdom, men alle cases har haft meget forskellige tilgange til projektet.

I Danmark deltager fem kommuner i et netværk faciliteret af Børne- og Undervisningsministeriets læringskonsulenter. Nordic 0-24-deltagerne har gennem hele perioden mødtes regelmæssigt for at dele erfaringer og diskutere nøgleproblemstillinger. Ud over Danmark har Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne, Grønland og Åland deltaget i netværket.

Læs mere om Nordic 0-24 på samarbeidet.no


Siden er opdateret 04. maj 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.